Mange elever i 10. klasse oplever et fagligt løft

Mange elever oplever, at de løfter sig fagligt i 10. klasse. Især de fagligt svageste angiver, at det ekstra skoleår har gjort dem dygtigere og styrket deres faglige selvtillid. Det viser en undersøgelse af elevernes syn på 10. klasse lavet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Samtidig føler mange elever, at de udvikler sig socialt og personligt i løbet af det ekstra skoleår, og at de efterfølgende er blevet mere afklarede om valget af ungdomsuddannelse.

Der findes en lang række forskellige 10. klassetilbud. Fælles for dem alle er, at de er tiltænkt unge, som har behov for et ekstra år i grundskolen, før de er klar til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er gennem tiden blevet debatteret, om de forskellige 10. klassetilbud faktisk formår at gøre eleverne klar til den videre vej i uddannelsessystemet. Men hvad siger eleverne egentlig selv? Hvordan oplever de udbyttet af et tiende skoleår?

Fagligt løft af særligt de svageste

I en undersøgelse af elevernes syn på 10. klasse lavet af EVA, angiver over halvdelen af eleverne, at de bliver fagligt dygtigere i løbet af det ekstra skoleår. Det gælder især eleverne i ordinær 10. klasse (63 procent) og i lidt mindre grad på efterskoler (53 procent). Samtidig angiver eleverne, at de har fået større faglig selvtillid. Elevernes oplevelse af et fagligt løft understøttes af en generel stigning i elevernes prøvekarakterer fra 9.-10. klasse.

”Det ser ud til, at 10. klasse gør en positiv forskel for elevernes oplevelse af deres faglige niveau. De føler både, at de er blevet bedre i fagene, og at de har fået større faglig selvtillid. Det kan give dem mod på at starte på en ungdomsuddannelse og øge deres chancer for at gennemføre,” forklarer Mia Uth Madsen, der er chefkonsulent hos EVA og projektleder på undersøgelsen.

Undersøgelsen viser samtidig, at elevernes faglige udbytte af det ekstra skoleår hænger sammen med deres faglige udgangspunkt. Det er således særligt elever med store faglige udfordringer, som oplever et løft i løbet af 10. klasse.

Mere modne

Langt størstedelen af eleverne angiver desuden, at de udvikler sig socialt og personligt i løbet af det ekstra år i grundskolen. Hele 85 procent af eleverne svarer, at 10. klasse har gjort dem mere modne. De oplever især, at de har udviklet deres evne til at være udadvendte, føle empati og være tolerante. Det er særligt på efterskoleeleverne, der har denne oplevelse.

”Eleverne bliver jo ældre i løbet af 10. klasse, og alene derfor mere modne,” bemærker Mia Uth Madsen, men anerkender samtidig, at undersøgelsens resultater indikerer, at tilrettelæggelsen af 10. klassetilbuddene understøtter elevernes sociale og personlige udvikling.

”Man skal ikke undervurdere, hvad det betyder for de unges valg af ungdomsuddannelse og deres chancer for at gennemføre,” siger Mia Uth Madsen.

Et afklaret uddannelsesvalg

Knap to ud af tre elever angiver, at det ekstra skoleår har gjort dem mere afklarede med hensyn til deres fremtidige uddannelsesplaner. Dog er det knap halvdelen af alle elever, der starter i 10. klasse, som ikke ved, hvad de vil efter grundskolen. Andelen af elever, der i 9. klasse havde et ønske om afklaring, er altså større end andelen, der oplever, at det ekstra skoleår faktisk har gjort dem mere afklarede. Ifølge Mia Uth Madsen, er det positivt, at flere elever finder ud af, i hvilken retning de vil gå efter skolen, efter et år i 10. klasse.

”Det er jo netop det, som er meningen med uddannelsestilbuddet. Men tallene viser også, at det ikke alle elever, der har oplevelsen af, at 10. klasse lever op til deres forventninger om at blive mere afklaret omkring valget af ungdomsuddannelse,” afslutter Mia Uth Madsen.

TILMELD NYHEDSBREV

Læs også

  • 29.07.20 Uddannelse
    Kvinderne mangler på STEM-studierne

    Trods et øget fokus på at få flere kvinder til at vælge en STEM-uddannelse, ser vi i år kun en meget lille stigning i andelen af kvindelige studerende på STEM-uddannelserne. Det ærgrer Ledernes uddannelseschef, Thomas Christensen.

  • 28.07.20 Uddannelse
    Karakterkravene til de videregående uddannelser falder

    Karaktergennemsnittet for at komme ind på de fleste videregående uddannelser falder markant i 2020-optaget. Det sker hovedsageligt, fordi bonussen for hurtig studiestart fra 2020 er afskaffet.

  • 06.07.20 Uddannelse
    Så mange har søgt ind på en videregående uddannelse

    94.604 har søgt om at blive optaget på en videregående uddannelse. Det er 5.850 flere end sidste år, svarende til en stigning på 7 procent. Det glæder uddannelses- og forskningsministeren, der især er glad for, at hver femte ansøger har søgt ind på en af de fem store velfærdsuddannelser.

  • 06.07.20 Uddannelse
    Der er brug for at uddanne endnu flere pædagoger

    Det er positivt, at faldet i kvote 1-ansøgere til pædagoguddannelsen er stoppet efter flere års nedgang. Men det er stadig nødvendigt at tiltrække og uddanne endnu flere pædagoger for at følge med det stigende børnetal og minimumsnormeringer. Det kræver, at politikerne tager ansvar for at løfte pædagoguddannelsen og forbedre vilkårene for det pædagogiske arbejde, fastslår BUPL.

  • 24.06.20 Uddannelse
    Ny karakterskala skal understøtte en positiv læringskultur

    Akademikerne har fremsendt den akademiske fagbevægelses overvejelser om en ny karakterskala til Ekspertgruppen til ændring af karakterskalaen. Ekspertgruppen blev nedsat at undervisningsministeren og uddannelsesministeren i april og arbejdet forventes afsluttet ultimo september i år.