Markant opbakning til ny velfærdsmodel

Der er solid opbakning fra centrale organisationer til Goodwill Ambassadørernes forslag om at udvikle en landemodel for fremtidens velfærdssamfund. KL, FTF, DA, DI, OAO og Dansk Metal inviterer initiativet og et kommende projekt velkomment.

Med Waldemar Schmidt i spidsen præsenterede Goodwill Ambassadørerne tirsdag rapporten "Fremtidens Danske Samfundsmodel" som blandt andet foreslår udvikling af fremtidens model for det danske velfærdssamfund og tager et opgør med skatte-diskussionen. 
 
"Vores offentligt ansatte er utrolig dygtige, men de kan ikke få lov til at passe deres arbejde." 
 
Sådan bød tidligere koncernchef for ISS, Waldemar Schmidt, tirsdag velkommen til et seminar med overskriften Fremtidens Danske Samfundsmodel - skåret over en rapport, som lægger op til fundamental nytænkning, der skal bringe den danske velfærdsmodel tilbage i verdenseliten. 

"Der er ingen grund til at tro, at vi ikke kan skabe verdens bedste offentlige sektor, men det kræver en debat om, hvad der er offentlige kerneydelser," sagde Schmidt som oplæg til et tæt program, hvor centrale organisationer kvitterede for Goodwill Ambassadørernes rapport. 

 

Danskerne om velfærden

41 pct. mener, at løsningen er en mere effektiv offentlig sektor og uændret skat
28 pct. går ind en mindre offentlig sektor og lavere skat
31 pct. er i tvivl eller efterlyser alternativ løsning

Netværket af disse omkring 80 danske erhvervsledere med base i udlandet facilitereres af Copenhagen Capacity, og præsenterede allerede sidste år en hvidbog (ikke længere tilgængelig online) med oplæg til at skabe et mere konkurrencedygtigt Danmark. I år tager netværket skridtet videre, og opfordrer med Waldemar Schmidt i spidsen til en national proces, der skal samle centrale aktører om at udvikle en ny landemodel for fremtidens velfærdsdanmark. Det er eneste vej fremad, mener Schmidt, der lægger debatten om højere eller lavere skat i graven. 

"Ja, vi har en høj skat i Danmark, men vi får også noget for pengene. Dengang jeg af mine chef i ISS blev bedt om at rykke fra Danmark til England, sagde min chef, at så skulle jeg jo ned i løn, fordi skatten i England er så meget lavere," fortalte Schmidt i dag, og afslørede dernæst, at hans løn blev 25 procent højere for at kunne finansiere privat betaling for services, der er en del af den danske velfærdsmodel. 
 
"Jeg foreslog en lønmodel, hvorefter jeg skulle have samme nettobeløb som i Danmark, når skat, børnehave, skole og den slags var betalt. Derfor endte det med, at jeg skulle have 25 procent mere i løn," fortalte den tidligere ISS-koncernchef, der stadig har base i England. 
 
Solid opbakning
 
Derefter faldt bekræftelserne til en etårig proces, hvor toneangivende centrale organisationer og aktører skal inviteres til at medudvikle et bud på fremtidens danske samfundsmodel. 
 
"Det er et flot og nytænkende oplæg, der passer rigtig godt ind i den aftale, flere af parter har indgået tidligere i år om en tillidsreform i den offentlige sektor," sagde Flemming Vinther, formand for Offentligt Ansattes Organisationer (OAO). 

"Det er et godt projekt, som vi gerne vil støtte op om," sagde direktør Thomas Bustrup fra DI. 

En succes uden formål

Læs også interview med professor Ove Kaj Pedersen om velfærdsstatens oprindelse.

"Initiativet er meget velkomment," sagde FTF's udviklingschef Andy Andresen, mens Jørn Neergaard Larsen fra DA konstaterede. 

"Vi skal sikre, at den offentlige sektor er der, hvor vi har brug for den."
 
Dansk Metals formand, Claus Jensen, lavede en reference til den medievirkelighed, som alle aktører lever i, da han understregede, hvordan gode forslag ofte skydes ned inden de vurderes. 
 
"Forleden kom Konservative med et udspil om erhvervsuddannelserne, som på mange måder var rigtig godt, så jeg gik ud og roste det. Så slog det mig i løbet af weekenden, at nu sidder der nok 40 spindoktorer og andre rådgivere på skatteborgernes regning og forsøger at finde kant til det konservative udspil, som ellers er fint som det ligger. Vi har brug for at droppe alt det spilfægteri, hvis vi skal finde holdbare løsninger," understregede Claus Jensen. 
 
Nørbyudvalget
 
Waldemar Schmidt deltog i sin tid i det nu historisk vigtige Nørbyudvalg, der fremlagde en række anbefalinger for god corporate governance. Schmidt mindedes, hvordan forventningerne til udvalgets arbejde lå på et nulpunkt, da det begyndte, men siden endte med at fremlægge en række anbefalinger, som fik opbakning og siden etableret som reference for god virksomhedsledelse. 
 
"Lad os starte processen for det her. Jeg har nogle datoforslag klar, og håber i hver især vil udpege en dygtig repræsentant til at deltage i det videre arbejde," inviterede Waldemar Schmidt og indrammede perspektiverne. 
 
"Danmark vil i så fald være det første demokratiske land i Verden, der laver en samfundsmodel." 
 
Emneord: Samfundsledelse, Velfærd, Globalisering, Konkurrenceevne. Fornyelse, Innovation, Landemodel, Waldemar Schmidt, Goodwill Ambassadør, Velfærdssamfundet, Velfærdsstaten
DenOffentlige.dk på DenOffentlige.dk Bliv medlem af DenOffentlige og vær med til at skabe debatten, dele viden og fremme en god udvikling i samfundet....
Aktivitet: Artikler: 1359 | Events: 31 | Kompetenceområder: 5

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 28.08.13 Lars Kristensen
    Vort velfærdssamfunds fremtid

    Når vi alene sætter det konkurrerende globale arbejdsmarked som fundament for vort velfærdssamfund, gør vi vort velfærdssamfund skrøbeligt.

    Når hele velfærdssamfundet er baseret på en global konkurrenceøkonomi, er vort velfærdssamfund alene kun vel fungerende, når den globale økonomi er vel fungerende.

    Kommer der en ny økonomisk og/eller en resurse krise, så ryger vort velfærdssamfund samme vej som det globale økonomiske marked, ned i kulkælderen.

    I stedet for at vi baserer vort velfærdssamfund på den globale konkurrence økonomi, skal vi basere vort velfærdssamfund på små lokale byenheder, hvor selvforsyningen af fødevarer og andre produkter kan sættes i værk.

    Disse små lokale byenheder skal samtidig gøres uafhængige af pengeøkonomien, således at byenhederne kan fungere uden et økonomisk mellemværende inden for eget område.

    Et velfærdssamfund er bedre funderet i små lokale netværk, som ikke blot kan være økonomisk uafhængige og selvforsynende med fødevarer, men også er stærke sociale netværk, som vil kunne stå bedre rustet til at hjælpe de enkelte svage i lokalsamfundet, frem for at skulle hjælpe samme nationale antal mennesker, som værende en stor fælles gruppe.

    Et lille lokalt og socialt netværk kan fint overskue 25 svage mennesker og har vi på landsplan 10.000 små byenheder á 560 mennesker, vil der være ca. 10 vel fungerende mennesker pr. svag.

    De 25 svage mennesker kan om muligt ende med at blive velfungerende mennesker, når de indgår på ligeværdige vilkår i de lokale samfunds netværk.

    Vi skal også huske på, at når vi bruger de globale økonomiske og materielle resurser, skader vi ikke nødvendigvis os selv, men derimod om muligt andre landes egne lokale bysamfund, hvor de har selvforsyning af fødevarer og et lavt forbrug af resurser, fordi vi faktisk med vores overforbrug af økonomi og resurser trækker værdier væk fra disse landes egne befolkninger, til vores gunst og på bekostning af disse landes egne lokale velfærdssamfund.

    At sikre vort eget velfærdssamfund, på bekostning af andres, så dybt skal vi ikke synke i medmenneskelighed.

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også