Foto fra september 2015, hvor et stort antal flygtninge væltede ind i Europa. Foto: Ilona Gondesen

Meningsmåling: Hver anden vil sende flygtninge hjem

En meningsmåling viser, at der er bred opbakning til en ændring i flygtningepolitikken, som DF har foreslået.

Dansk Folkeparti har igennem længere tid arbejdet for at få gennemført en markant kursændring i dansk flygtningepolitik.

Allerede i forbindelse med sidste års finanslovsforhandlinger pressede partiet på for at få gennemført det såkaldte paradigmeskift.

Det går ud på, at fokus skal være at hjemsende flygtninge med midlertidigt ophold frem for at integrere dem.


Kravet vil blive fremsendt igen, når regeringen indkalder til forhandlinger om næste års finanslov.

Og denne gang har Dansk Folkeparti tilsyneladende opbakning i befolkningen.

En meningsmåling, som Voxmeter har foretaget for Ritzau, viser at 54 procent af de adspurgte er enige i, at flygtninge skal hjælpes midlertidigt i Danmark med henblik på hjemsendelse frem for at blive integreret med sigte på permanent ophold. 

Kun 24 procent er uenige i udsagnet.

Det glæder Martin Henriksen, der er udlændingeordfører for Dansk Folkeparti. Og han er ikke ked af på sit partis vegne at tage æren for målingens udfald.

- I al beskedenhed så er det os, der har sat det her tema på den politiske dagsorden. Det har også tvunget de andre partier til at tage stilling, og det tror jeg har rykket nogle holdninger, siger ordføreren.

Både i Venstre og hos Socialdemokratiet bakker man op om kravet.

Men i modsætning til DF mener de to partier ikke, at en større hjemsendelsesindsats behøver blokere for integrationstilbud som sprogundervisning og jobtilbud.

- Meningen er, at de skal have beskyttelse her, samtidig med at de bliver opkvalificeret.

- Og så skal de vende hjem og hjælpe til med genopbygningen af deres land, når det igen er sikkert, siger Marcus Knuth, der er udlændingeordfører for Venstre.

Det er kun omkring 10 procent af de 100.000 asylansøgere, der er kommet til Danmark de seneste 10 år, der er rejst hjem efterfølgende.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sagde så sent som i august, at han ville forhandle en ny udlændingeaftale på plads med Dansk Folkeparti i dette efterår.

/ritzau/

Emneord: Flygtninge, Flygtningekrise, Integration, Dansk Folkeparti, Målinger, FV2019, Finanslov 2019, Flygtningepolitik, Hjemsendelse, 100918
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også

  • 15.05.19 Infrastruktur
    Landdistrikter: Udflytning har været uden betydning

    - På grund af fortsat centralisering og besparelser på uddannelsesområdet har vi ikke set den positive effekt som forventet, siger Landdistrikternes formand om udflytning. Balance i landet har lange udsigter, konkluderer kommunalforsker.

  • 23.04.19 Sundhed
    Skovhus Privathospital bliver landsdækkende

    Danmarks største psykiatriske privathospital Skovhus Privathospital mærker stigende efterspørgsel på behandling og udredning fra patienter i hele landet. Derfor åbner hospitalet nu en klinik på Fyn og en i Aalborg.

  • 27.03.19 Infrastruktur
    Regeringen og DF: Kommuner skal overtage al kollektiv trafik

    Kommunerne overtager ansvaret for den regionale trafik som følge af regeringens og Dansk Folkepartis aftale om en sundhedsreform. Dermed bliver organiseringen af den lokale og regionale trafik forenklet, og beslutningerne træffes tættere på borgerne.

  • 22.02.19 Velfærd
    Bliv klar til valgdebat: Ove Kaj P og Jørn Henrik P i samtale om velfærd

    PODCAST: "Mennesket er ikke så rationelt som økonomer gerne vil gøre det til. Vi er kortsynede," siger Jørn Henrik Petersen. "Politikerne vil fortsætte centraliseringen, for det er en forudsætning for fremtidens velfærdsstat," siger Ove Kaj Pedersen. Hør tredje del af Nick Allentofts velfærdsdebat med de to professorer.

  • 14.12.18 Politik
    Borgmester lancerer integrationspolitik: Det er københavnernes politik

    Med Københavns nye integrationspolitik vil kommunen fremover investere i integration, sætte målrettet ind med det der virker og have mere langsigtede indsatser. Beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V) mener, at integrationspolitikken skal tilbage til kernen.