Mens Konkurrencestyrelsen har undersøgelse igang: Bios sagsøger Falck for at udnytte monpol

Ambulanceselskabet Bios vil have 90 millioner kroner fra Falck i erstatning for at have udnyttet monopol.

Bios i Holland kræver 90 millioner kroner i erstatning fra Falck for at have udnyttet en monopollignende status. Det skriver Børsen.
 
Ifølge avisen kræver Bios erstatning for, at Falck bevidst skulle have stukket en kæp i hjulpet på selskabets forretning med ambulancedrift i Region Syddanmark. Bios' datterselskab, der stod for driften, er gået konkurs. Ifølge Bios har Falck bevidst flyttet medarbejdere, og altså potentielle Bios-medarbejdere, væk fra regionen, så Bios har haft svært ved at leve op til den kontrakt, men fik hos regionen.

Alt om Bios sagen i Region Syddanmark

Læs meget mere om Bios overtagelse af ambulancekørslen i Region Syddanmark.

Klik ind på tema-siden her.

- Det er vores overbevisning, at Falck har misbrugt sin markedsposition til at forhindre os i at komme ind på markedet ved at flytte personale fra Region Syddanmark til andre regioner, selv om de ikke havde behov for dem, siger Stef Hesselink, administrerende direktør i Bios i Holland til Børsen.

Bios advokat i Danmark, Torkil Høg, fortæller til Børsen, at erstatningen bliver krævet af både Falck og ledende medarbejdere i Falck.
 
- Jeg har ingen viden i dag om, hvorvidt ledelsespersoner i Falck har deltaget i eventuelle overtrædelser af konkurrencelovgivningen. Men jeg har svært ved at forestille mig, at topledelsen i Falck ikke har vidst noget om det, hvis loven er overtrådt, siger Torkil Høg til Børsen.
 
Bios' millionkrav fra Falck kan vokse sig endnu større
Indtil videre varsler Bios et erstatningskrav på 90 millioner kroner, men beløbet kan blive såvel større som mindre.
 
- De 90 millioner kroner er et foreløbig og anslået beløb. Beløbet kan variere i opadgående eller nedadgående retning, hvis det kommer til et sagsanlæg. Det er indtil videre et krav, der er varslet på den måde, at man har skrevet til Falck og Falcks ledelse, at man forbeholder sig at rejse erstatningskravet, hvis det viser sig, at Falck har overtrådt konkurrenceloven, siger Torkil Høg.
 
Konkurrencestyrelsen er i gang med at undersøge, hvorvidt Falck har overtrådt loven. Bios' datterselskab i Danmark gik konkurs onsdag.
 
- Vi har mistanke om, at Falck har forsøgt at fjerne medarbejdere fra Region Syddanmark til andre områder i landet med henblik på at undgå, at de kunne blive ansat i Bios, da Bios trådte ind på markedet, siger Torkil Høg.
 
Ifølge advokaten synes der ikke at være en rationel forklaring på omrokeringen.
 
- Vores opfattelse er, at hvis man træffer sådanne beslutninger, uden at de kan forsvares driftmæssigt, kan det være en overtrædelse af konkurrenceloven. Og så har vi en mistanke om, at man har forsøgt at flytte medarbejdere til jobfunktioner andre steder i Falck, hvor det ikke var nødvendigt at have en ambulanceuddannelse, siger Torkil Høg.
 
Bios vil først fremsætte et egentligt krav om erstatning, hvis Konkurrencestyrelsen når frem til, at Falck har handlet i strid med konkurrenceloven. Bios' advokat forventer, at en afgørelse falder inden for seks til ni måneder.
 
Falck har ingen kommentarer til sagen, oplyser kommunikationsmedarbejder Sandra Kronmann fra selskabet til Ritzau.
 
/ritzau/
Emneord: BIOS, Falck, Ambulancereddere, Konkurrenceudsættelse, Konkurrencestyrelsen, Uge 30
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 06.08.16 Colin Bradley
    Kompensationskrav lugter af spekulation

    Skulle det virkeligt være ulovligt for et firma at tilbyde sine loyale medarbejdere en omplacering og giver det overhovedet noget mening at snakke om at "flytte folk væk fra regionen" som om det ikke var noget disse folk havde totalt frit valg om?

    Sagen virker fuldstændigt latterligt, og lugter af finansielle 'damage limitation' fra BIOS side. Men ansvaret burde stoppe med Region Syddanmark, som åbenbart ikke har lavet deres lektier og har lavet en katastrofale fejl vurdering af firmaets evne til at løfte opgaven, formentlig i håbet om at kunne spare nogle skillinger. De kunne f. eks. have kigget på firmaets tiltrækningskraft og evnen til at skaffe de nødvendige medarbejdere andetsteds fra i tilfældet af, at der ikke var personer nok lokalt.

    Forvent MANGE flere af denne type af sag hvis vi bliver så fjollet at sige ja til TTIP.

    I øvrigt er det ikke bare "window dressing" at snakke om "at bryde et monopol"? I udrykningstjenestens virkelighedsverden har man ikke større valg efter man har udliciteret til en anden udbyder. Det er ikke som om hver gang der kommer et nødsopkald, at man kan gå på markedet og finde den billigste sælger, før man rykker ud. I virkeligheden udskifter man blot et monopol ud med et andet, fordi det er i sagens natur, at der ikke kan være samtidige konkurrerende tjenester for denne type af opgave. Hvis jeg ikke kan lide varerne og priser i Kvickly kan jeg gå i Netto i stedet, og næste uge hvis Kvickly har noget bedre end Netto kan jeg sadle om igen, men sådan kan en ambulance tjeneste ikke fungere.

    Det meste logisk og naturligt ville være at det var et statsligt eller regionalt monopol.

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også