Mere disciplin i skolen? Skolen har fejlet, ikke eleverne!

Skolen hænger fast i en forestilling af sig selv, der hører en anden tid til: nemlig forældrenes og bedsteforældrenes. Den er ude af trit med og mangler kontakt til det samfund og den hverdag, der er elevernes. Folkeskolen er først og fremmest til for sin egen skyld, og ikke for forældrenes og børnenes skyld, synes selvforståelsen at være.

Af Ole Juhl, lærer og centerleder for Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM.

Professor, dr. pæd. Niels Egelund har sendt mig stafetten med denne formulering: "Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, har været epokegørende for at undersøge undervisningsmiljøerne i de danske skoler og du Ole, har stået i spidsen for udviklingen. Hvad mener du om den debat, der har været om disciplin i skolen de sidst fire uger?"

Når talen falder på disciplin i skolen, så går debatten ofte på, at det er den ene part – eleverne – der mangler disciplin, altså ikke respekterer regler, er urolige, uordentlige og ulydige. Det er ofte også rigtigt, men det er også kun den ene side af sagen. Eleverne er nysgerrige og videbegærlige, hvis det ikke bliver ødelagt i skolen. Fordi lærerne og skolens organisering af fag og læring ikke formår at motivere og udfordre alle elever på det rette niveau, så går det ofte galt. Skolen hænger fast i vaner og traditioner og en forældet forestilling om, hvad en god skole er, der hører en anden tid til. Nemlig forældrenes og bedsteforældrenes. Skolen er, for eksempel, for ensidigt boglig og for stillesiddende. Skolen er ude af trit med og mangler kontakt til det samfund og den hverdag, der er elevernes. 

Måske er lærernes faglige niveau og pædagogiske uddannelse ikke længere god nok. Måske skal læreruddannelsen være en kandidatuddannelse i to fag med en pædagogisk overbygning? Måske skal vi også have andre faggrupper end lærere ind i skolen? Måske skal lærerne ansættes og aflønnes efter individuelle kvalifikationer og resultater? Kunne det være medvirkende til at lærernes anseelse hos forældrene, og dermed også hos børnene, ville stige? Ville det øge respekten for lærerne og bedre elevernes disciplin?

Sammenligninger med Mars

Danske skoleelevers kompetencer, især de manglende af slagsen, og skolens rolle som hovedansvarlig for at udstyre eleverne med viden og dannelse til at komme videre i erhvervslivet er naturligvis ofte til debat. Senest er spotlyset rettet mod en påstået slaphed og mangel på disciplin i den danske skole, der sammenlignes med vilkårene i en kulturkreds og et politisk system, der ligger på Mars, læs Kina. Parallelt hermed kører debatten om de relativt set halvdårlige resultater, som danske skoleelever opnår i PISA-undersøgelserne.

Den danske grundskole, og uddannelsessystemet i sin helhed, bygger blandt andet på tanke- og åndsfrihed, ligeværd og demokratiske principper i en folkestyret samfundsmodel, der ligger lysår fra det moderne Kinas med censur og barnet som alderdommens forsikringspolice.  Jeg mener ikke at man blot kan tage elementer fra hinandens kulturer og traditioner og så forvente - og da slet ikke ønske - at de kan eller skal fungere i en helt anden kontekst og i et samfund med et helt andet, og demokratisk funderet, værdisæt.

Det ændrer ikke ved, at disciplindebatten ikke kun er højaktuel men også helt nødvendig, hvis vi skal have flere og bedre motiverede elever godt ud af skolen og i gang med en erhvervskarriere, der kan hjælpe den enkelte med at blive til nogen i livet. Derfor skal eleverne naturligvis først lære noget for at kunne blive til noget. Men det er ikke kun elevernes ansvar. Det er skolens i samarbejde med forældren. Og her ligger et stort potentiale, der i dag ofte kun fungerer i en formaliseret form. Når historier om, at elever med faglige og sociale problemer forstyrrer undervisningsmiljøet for elever og lærere, kommer frem i medierne, så opfatter jeg det sådan, at skolen, lærerne og lederne, har misforstået skolens opgave og har fejlet i rollen som ansvarlige for et rummeligt og inkluderende fællesskab. Fra min tid som lærer og leder i den danske grundskole og i mit aktuelle arbejde som centerleder med at indsamle viden om og medvirke til udvikling af elevernes undervisningsmiljø, oplever jeg alt for ofte, at skolernes selvforståelse, kultur og attitude bærer præg af, at eleverne er besværlige og forældrene ligeså. Skolen er først og fremmest til for sin egen skyld og ikke for forældrenes og børnenes skyld, synes selvforståelsen at være.

Lydhøre overfor elevernes oplevelser

I debatten om disciplin bruger vi ikke den afgørende viden, vi har om elevernes oplevelser af skolens indretning og læringen. Vi ved for eksempel at:

  • 16 % af eleverne er blevet mobbet én eller flere gange inden for de sidste to måneder
  • 45 % svarer, at de meget tit eller en gang imellem oplever konflikter i skolen
  • 24 % svarer, at de tit keder sig i timerne og 59 %, at de sommetider keder sig i timerne
  • 58 % af eleverne oplever sommetider, sjældent eller aldrig, at der er den nødvendige ro, når der undervises
  • 86 % af eleverne svarer, at klasselokalet er i helt eller nogenlunde i orden, mens de er mere kritiske over for antallet af steder til gruppearbejde
  • 48 % oplever hver dag eller næsten hver dag problemer med larm og støj, mens 43 % oplever det af og til

Kilde: Elevers syn på undervisningsmiljøet i grundskolen, Termometertal fra skoleåret 2011-2012

Eleverne indikerer med disse svar, at selv med et stort fokus på det faglige undervisnings- og læringsmiljø, er det vigtigt at være lydhør over for elevernes egne oplevelser af undervisningsmiljøet. På den måde kan vi udvikle og tilpasse et fagligt godt og inkluderende undervisningsmiljø til elevernes forudsætninger. Det er ikke mindst vigtigt med den igangværende inklusionsbølge, hvor elevernes individuelle forudsætninger bliver endnu tydeligere. Med kommer et øget behov for at kigge nærmere på kvaliteten og indholdet af det fælles faglige undervisnings- og læringsmiljø.

Skolen skal tilpasse sig elevernes behov og respektere det enkelte barns forudsætninger og sociale herkomst, og møde det på de præmisser, det nu en gang møder frem med. Ingen elever skal udskilles. Den danske enhedsskole er et smukt ideal, som vi skal forsøge at bevare i vores skolepolitik og skolepraksis, selvom eksperter nogle gange løber storm på principperne heri - og de gør det beklageligvis med et vist held. 

Stafetten går til Aarhus Tech

Jeg vil gerne sende stafetten videre til Annette E. Lauridsen, der er direktør for Aarhus Tech. Efter en folkeskolereform kommer en reform af erhvervsuddannelserne. Hvad kan og skal grundskolen gøre, for at få erhvervsuddannelsernes uddannelsestilbud gjort attraktive for eleverne og hvad skal I gøre for at blive et attraktivt tilbud også for grundskolens bedste hoveder og hænder? 

 

Emneord: Folkeskole, Ole Juhl, Disciplin, Undervisningsmiljø, Erhvervsskoler, Læreruddannelse
Folkeskole-stafetten på DenOffentlige.dk I Folkeskole-stafetten diskuteres folkeskolens udvikling, udfordringer, kerneopgave og ledelse af lærere, skoleledere, forskere, interesseorganisationer og politikere. Er folkeskolens kerneopgave...
Aktivitet: Artikler: 42 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også