Mere end hver femte elev i 9. klasse skader sig selv: Mobning, fattigdom og skilsmisser er hovedårsager

Mange unge har det så dårligt, at de skader sig selv, viser ny undersøgelse blandt 1390 elever i 9. klasse. Se musik-video med stærk sang om selvskade her.

Nogle unge kan have det så dårligt, at de vælger at skære, kradse eller slå sig selv. Faktisk er det helt op til hver femte elev i 9. klasse, der vælger at skade sig selv, når livet går dårligt.
 
Det viser en ny undersøgelse blandt knap 1400 elever i 9. klasse, som Børnerådet står bag. 

Prøv DenOffentlige

100.000 mennesker læser med hver måned. Skal du være den næste? 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

Det er gratis 

Chokerende, mener Børnerådets formand, Per Larsen. Han opfordrer til handling.

- Børns trivsel skal forbedres – og det handler i høj grad også om at bryde tabuet om selvskade, så det bliver lettere for voksne at hjælpe børn og unge til det gode børneliv, som FN’s Børnekonvention fastslår, at de har ret til, lyder det i en pressemeddelelse.
 
Ikke mindst skal de unge have bedre mulighed for hjælp og behandling, mener Per Larsen.
 
- I dag er det sådan, at det kun er en diagnose, der giver adgang til hjælp. Det er simpelthen ikke rimeligt, at så mange unge bare skal gå og vente på, at samfundet synes, de er syge nok til behandling. 
 
- Der skal langt bedre tilbud på bordet – også uden at det først kræver en diagnose.
 
Det er flest piger, der tyr til at skade sig selv, viser undersøgelsen. Af de 22 procent unge, der har skadet sig selv, er 68 procent piger, mens 32 procent er drenge.
 
De mest udbredte skader er at skære, slå eller kradse sig selv. Men mange af de unge, som skader sig selv på denne måde, udfører oftere såkaldt indirekte skader på sig selv, som at kaste op efter at have spist.
 
Ifølge undersøgelsen er det mest unge fra brudte familier og unge, der bor i økonomisk trængte familier, der skader sig selv. Men geografien spiller ikke en rolle for, om unge udfører selvskade eller ej. 

93 procent af de skoler, der har været med i undersøgelsen, har unge, der skader sig selv. 

Undersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel blandt 1390 elever i 9. klasse - samt interviews med 18 elever fra 9. klasse og to selvskadende unge. 
 
FAKTA: Når unge skader sig selv
En ny undersøgelse fra Børnerådet blandt 1400 elever i 9. klasse, viser at hver femte skader sig selv på den ene eller anden måde. Det kan være alt fra at kradse i sig selv til at kaste op, efter at de har spist. 
 
Få her et overblik over undersøgelsens hovedresultater:
 
  • Af de 22 procent unge, der har skadet sig selv, er 68 procent piger, mens 32 procent er drenge.
  • Unge fra brudte familier og unge, der bor i økonomisk trængte familier, skader oftere sig selv.
  • 42 procent af de unge, der er blevet mobbet på nettet det seneste år, har skadet sig selv.
  • 14 procent af de drenge, der har skadet sig selv, har gjort det over 20 gange det seneste år. Det samme gælder for syv procent af de piger, som har skadet sig selv.
  • De mest udbredte former for selvskade er at skære, kradse eller slå sig selv.
  • Unge, der har skadet sig selv, udfører oftere end andre unge indirekte selvskade, eksempelvis ved at kaste op, efter de har spist.
  • Unge, der har skadet sig selv, har lavere selvværd og oplever flere former for daglig mistrivsel end andre unge.
  • Selvskade er udbredt i hele landet: På 93 procent af de skoler, der er med i Børne- og Ungepanelet, er der unge, som skader sig selv.
Kilde: Børnerådet 
/ritzau/

 

 
Emneord: Selvskade, Børn og unges velfærd, Fattige børn og unge, Børn og unge med særlige behov, Børnerådet, Per Larsen
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også