Merkel og Macron drøfter omfattende EU-reformer

Merkel har erklæret forbeholden støtte til en række gennemgribende EU-reformer, som Macron har lagt op til.

To døgn efter Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, blev indsat som regeringsleder for fjerde gang, rejste hun fredag til Paris for at drøfte udviklingen i EU med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron.

Merkel har erklæret sin forbeholdne støtte til en række EU-reformer, som Macron har lagt op til, men der lyder advarsler fra mindre medlemslande. 

Den franske præsident har sagt, at gennemgribende reformer er nødvendige for at skabe ny dynamik i EU og styrke samarbejdet på et tidspunkt, hvor antieuropæiske partier har vundet terræn i en del medlemslande.

Blandt andet har Macron foreslået, at der indsættes en fælles finansminister for eurozone-området med et fælles budget.

Europabevægelsen Blog

Debattøren er en del af Europabevægelsens panel af bloggere på DenOffentlige. Se andre indlæg her

Her bidrager en række erhvervsfolk- og organisationsfolk, kulturpersonligheder, undervisere og tidligere toppolitikere med interesse for det europæiske samarbejde til at styrke debatten om EU.

Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning

Merkel har haft svært ved at tone rent flag i forhold til Macrons ambitiøse plan om større integration i eurozonen, da Tyskland i næsten seks måneder har været præget af politisk usikkerhed efter valget i september.

- Frankrig og Tyskland vil arbejde sammen om nye initiativer de kommende uger, der skal drive det europæiske projekt fremad, sagde Macron forud for Merkels besøg i Paris.

SPD's afgående formand Martin Schulz fik under forhandlingerne med Merkels CDU og søsterpartiet CSU om en ny stor koalition sat nogle europæiske aftryk i den nye regeringsaftale.

Samtidig har SPD sikret sig posten som finansminister til glæde for Frankrig, der håber, at det betyder en mere ekspansiv tysk økonomisk politik og mindre fokus på økonomiske stramninger i en række europæiske lande.

/ritzau/AFP

Emneord: Europæisk samarbejde, EU, Angela Merkel, Emmanuel Macron
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også