Messerschmidt: Bland EU udenom socialpolitik

DenOffentlige har spurgt partiernes EP-kandidater om deres holdning til det sociale Europa. "Jeg går ud fra, at borgerne i demokratiske lande selv kan træffe afgørelse om, hvordan de vil skrue deres statsbudgetter sammen. Derfor vil jeg modvirke, at EU-apparatet får penge til at bedrive sin egen socialpolitik," svarer Morten Messerschmidt.

Jeg takker for invitationen til at fortælle om, hvad jeg vil udrette inden for de sociale områder i EU-landene i den kommende valgperiode. I Danmark er Dansk Folkeparti stærkt engageret i socialt arbejde for samfundets svageste. I EU derimod, er vores principielle holdning, at socialpolitik netop er et af de områder, som EU ikke skal blande sig i. Det er i øvrigt en holdning, som selv den siddende danske regering langt hen ad vejen deler.

Det sociale Europa

Synes du det sociale Europa er et vigtigt emne for Europa-Parlamentsvalget 2014?

DenOffentlige har spurgt en række kandidater om deres holdning til det sociale Europa.

Læs deres svar og bliv klogere på, hvor du vil sætte din stemme her. 

Da EU fornylig afsatte 25 milliarder kroner til at hjælpe ofrene for eurokrisen, tog flere lande med Danmark og Storbritannien i spidsen afstand fra forslaget; de mente, at landene selv bedst varetager akut fattigdomshjælp. Fonden er dog etableret nu. Landene betaler først ind til en fælles pulje, og kan bagefter få dækket 85 procent af udgifter til fødevarehjælp til fattige, social inklusion og anden støtte. Pengene bliver fordelt til medlemslandene efter deres sociale niveau. 

Det er ikke alene indblanding i landenes egne statsfinanser og omfordeling af danske skatteborgeres penge, men også endnu en bureaukratisk EU-gevækst, og jeg lover at modarbejde den slags i fremtiden.

En opgørelse fra Eurostat er i øvrigt et godt fingerpeg om, at EU absolut har fået en stærk social dimension, også i en økonomisk krisetid. De 27 EU-landes udgifter til ”social protection”, penge til børnefamilier, pensionister og syge, steg med 10 procent mellem 2007 og 2010. Udgifterne til arbejdsløse steg med 33 procent. Frankrig, Danmark og Holland ligger i top med fra 32,1 pct. til 33,8 pct. af BNP. Rumænien og Letland lå i bund med 17,6 pct. og 17,8 pct. af BNP. Eurostat anerkender dog, ”diversiteten af nationale sociale velfærdssystemer og de demografiske, økonomiske, sociale og institutionelle strukturer i hver medlemsstat.” Og de bør respekteres. Hvordan borgerne beslutter at balancere deres nationale budgetter er absolut deres egen sag.

Mens landenes regeringer i EU's ministerråd træder varsomt, har både EU-kommissionen og EU-parlamentet en egen drift i retning af at allokere enorme beløb og føre en egen, selvstændig økonomisk politik på socialområdet – som på alle andre områder. Men et utal af revisionsrapporter fra EU's revisionsret, ECA, burde efterhånden have bevist, at det kun forringer pengenes værdi og virkning, også til velmente formål, at lade dem passere igennem EU's gigantiske projektmølle.

Ud af Den Europæiske Socialfonds samlede budget på 563 milliarder  kroner for 2007-13, undersøgte EU's revisorer seks små projekter til 1,7 milliarder kroner i Tyskland, Storbritannien, Polen og Italien, beregnet på at hjælpe arbejdsløse over 45 år. Og det må vel siges at være et ”socialt inkluderende projekt”. Men som i et utal af andre af EU's enorme projekter siger EU's revisorer skånselsløst, at værdien knap nok kan måles. Så jeg vil ikke arbejde for at øge men for at beskære midlerne til den slags, og i stedet lade landene selv tage vare på deres beskæftigelses- og socialpolitik.

Jeg er opmærksom på, at færre penge fra EU formentlig vil føre til færre ansættelser i nogle af de store lobby-organisationer, som forsøger at øge EU's magt over socialpolitikken: Blandt de mange Social Platform, som får 27 millioner kroner om året, og European Anti-Poverty Network, som får 13 millioner kroner om året fra EU-kommissionen til deres lobby-sekretariater i  Bruxelles, beregnet på at bedrive lobby-virksomhed over for... EU-kommissionen! Men det er deres problem; Danmarks fattigste og udstødte er efter min overbevisning bedst tjent med at pengene bliver i Danmark og i stedet går til Kirkens Korshær, Kofoeds Skole, Frelsens Hær og lignende.

Læs mere: 

Eurostat: EU27 spent 29.4% of GDP on social protection in 2010 

 
Emneord: Morten Messerschmidt, EU, Fattigdom, Det sociale Europa
Fattigdomsdebatten på DenOffentlige.dk Fra 1999 til 2010 steg antallet af fattige i Danmark med 38 procent. En stabilt stigende kurve, der prikker hul i vores forestillinger om, at velfærdsmodellen kan holde borgerne ude af fattigdom....
Aktivitet: Artikler: 39 | Events: 1 | Kompetenceområder: 2

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 02.05.14 Anders Dinsen
    Handler EU kun om penge?

    Kære Morten Messerschmidt

    Jeg synes det er ærlig snak du snakker her, men noget bliver ved med at poppe op i mit hoved når jeg læser dine ord: Handler EU kun om penge? Er det eneste vi kan gøre på det sociale område virkelig at putte penge i ting - for at tilfredsstille lobbyisterne, som du skriver? Eller er der andet vi står ved som kunne have betydning for socialt udsatte?

    Det mener jeg, at der er. Faktisk oplever jeg konkret, at et af de største problemer som socialt udsatte oplever, er at de bliver set ned på i samfundet. Vi kalder det stigmatisering, med et fint ord. Verden kan være smuk og dejlig når vi alle er pæne, velopdragne og velfungerende, men virkelig mange mennesker er dømt ude i EU, hvor ungdomsarbejdsløsheden i nogle områder er svimlende høj - og det problem kommer vi til at trækkes med i årtier fremover. Allesammen.

    Hvilket liv og løsninger tænker vi for dem?

    Løsningen er vækst, siger nogen, og jo, job til dem kunne løse meget, men det er ikke så nemt endda. Og spørgsmålet er om de mest udsatte reelt har adgang til de job som kommer på et eller andet tidspunkt?

    Tag nu f.eks. psykisk sårbare. Mennesker med ADHD eller dem med de svære problemer med kombinationer af misbrug og psykiske lidelser. Vi møder dem i Danmark og vi møder dem overalt i Europa. Faktum er at næsten al viden om behandling af psykisk sygdom kommer fra USA - næsten ingenting fra EU. Hvad betyder det for det vi gør i Europa?

    Min oplevelse, er at det betyder, at vi er alt for fokuserede på løsninger, der er tilpasset et markedsdomineret samfund - og alt for lidt fokuserede på recovery og inklusion, altså at give de sårbare reelle muligheder i samfundet. Og det er vel at mærke i de lande, hvor psykiske lidelser overhovedet anerkendes. Der er skræmmende mange lande i EU, hvor man slet ikke anerkender at mennesker kan have psykiske problemer og hvis man overhovedet behandler, følger håbløst forældede behandlingsmetoder baseret på magt og stærk medicinering.

    Bemærk, at det her ikke handler om penge, men om menneskesyn. Jo, det handler et sted selvfølgelig også om penge, men jeg synes det først og fremmest handler om værdierne vi hylder.

    "Ingen må underkastes [...] umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf" står der et sted.

    Jeg oplever at politikere som dig selv er rigtig glade for at sætte fokus på, hvor der bruges penge (og det skal give mening og have effekt, klart!), men meget lidt villige til at diskutere de værdier vi er fælles om i EU.

    Eller også er det os vælgere, der ikke gider høre?

    Kærligst,
    Anders

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også