Mette F giver løfte om stram udlændingepolitik

Mette Frederiksen garanterer, at hun ikke ændrer udlændingepolitik i en forhandling om at blive statsminister.

Socialdemokratiet overlever ikke at ændre kurs på udlændingepolitikken.

Det understregede S-formand Mette Frederiksen flere gange onsdag i forbindelse med partiets sommergruppemøde i Kolding.

Flere af de partier, som skal gøre hende til statsminister, peger ellers netop på udlændingepolitikken som et område, hvor Socialdemokratiet skal skifte kurs og løsrive sig fra de borgerlige partier. Og i særdeleshed Dansk Folkeparti.

Med under et år til næste folketingsvalg er der også opstået rod i oppositionen. Foruden Mette Frederiksen har Alternativets Uffe Elbæk og Enhedslistens Pernille Skipper meldt sig som statsministerkandidater. 


Mette Frederiksen, hvad er dit ansvar for, at der er tre statsministerkandidater i oppositionen? Er du for eksempel enig med gruppeformand Henrik Sass Larsen (S) i, at Alternativet er et blufnummer, at Enhedslisten er et ekstremt parti, og at De Radikale er utopiske humanister?

- Vi taler på forskellige måder, og jeg taler ikke sådan, siger Mette Frederiksen.

 

Hvorfor har du som leder for oppositionen ikke sagt, at sådan skal man ikke opføre sig over for de andre?

- Fordi der i den politiske diskussion selvfølgelig skal være plads til, at politikere taler på forskellige måder.

 

Har du noget, som du fortryder i denne situation med stor splittelse i rød blok? Det var vel det eneste ansvar, du havde i denne valgperiode, at I går til valg samlet.

- Det er jeg aldeles uenig med dig i. Jeg repræsenterer Folketingets største parti. At negligere den opgave til alene at handle om at samle nogle partier på Christiansborg, det er jeg grundlæggende uenig med dig i. 

- Det parlamentariske er aldrig det vigtigste. Med al respekt. Det er politikken, der er det vigtigste, og de politiske resultater.

- At det er lykkedes over de seneste tre år - på en række afgørende områder - at forhindre en borgerlig regering i at trække Danmark skævt, er en kæmpe politisk gevinst.

 

Opgaven er vel også at samle 90 mandater bag sin politik, ellers kan den ikke gennemføres. Har du løst den opgave?

- Jeg ved ikke, hvordan næste folketingsvalg ender. Mit håb er, at når danskerne har talt, stemmerne er talt op, og mandaterne har fordelt sig, at der kommer en diskussion af, hvor synes partierne, at der er en statsministerkandidat, der samlet set repræsenterer den bedste retning for Danmark.

- Med det, som de røde partier lægger frem af politik, og de holdninger, de giver udtryk for, så er de på lange stræk markant tættere på mig og Socialdemokratiet, end de er på Lars Løkke Rasmussen (statsminister og Venstre-formand, red.).

 

Kan vi få et løfte om, at der ikke er noget i en forhandlingssituation om at blive statsminister, som kan få dig til at ændre udlændingepolitik?

- Det korte svar på det spørgsmål er "ja".

/ritzau/

Emneord: Mette Frederiksen, Udlændingepolitik, FV2019, Socialdemokraterne, Ny regering
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Læs også

  • 20.02.20 Velfærd
    Regeringen har lavet en Robin Hood-model med bind for øjnene

    Gribskovs borgmester Anders Gerner Frost er stærkt forundret over, at den i forvejen økonomisk pressede kommune skal punge ud med yderligere 16 millioner kroner ifølge oplægget til den nye udligningsreform. Derfor har han nu kontaktet statsministeren og indenrigsministeren.

  • 15.05.19 Infrastruktur
    Landdistrikter: Udflytning har været uden betydning

    - På grund af fortsat centralisering og besparelser på uddannelsesområdet har vi ikke set den positive effekt som forventet, siger Landdistrikternes formand om udflytning. Balance i landet har lange udsigter, konkluderer kommunalforsker.

  • 23.04.19 Sundhed
    Skovhus Privathospital bliver landsdækkende

    Danmarks største psykiatriske privathospital Skovhus Privathospital mærker stigende efterspørgsel på behandling og udredning fra patienter i hele landet. Derfor åbner hospitalet nu en klinik på Fyn og en i Aalborg.

  • 27.03.19 Infrastruktur
    Regeringen og DF: Kommuner skal overtage al kollektiv trafik

    Kommunerne overtager ansvaret for den regionale trafik som følge af regeringens og Dansk Folkepartis aftale om en sundhedsreform. Dermed bliver organiseringen af den lokale og regionale trafik forenklet, og beslutningerne træffes tættere på borgerne.

  • 22.02.19 Velfærd
    Bliv klar til valgdebat: Ove Kaj P og Jørn Henrik P i samtale om velfærd

    PODCAST: "Mennesket er ikke så rationelt som økonomer gerne vil gøre det til. Vi er kortsynede," siger Jørn Henrik Petersen. "Politikerne vil fortsætte centraliseringen, for det er en forudsætning for fremtidens velfærdsstat," siger Ove Kaj Pedersen. Hør tredje del af Nick Allentofts velfærdsdebat med de to professorer.