Mette Weir ny formand for dansk økologiforskning

Fødevareministeriets internationale center for forskning i økologisk jordbrug og fødevarer, ICROFS, har fået en ny bestyrelse og en ny formand ved roret.

International Centre for Research in Organic Food Systems, ICROFS, har i forbindelse med, at fødevareministeren har forlænget centrets mandat for perioden 2013-2017 fået ny formand og ny bestyrelse.

ICROFS koordinerer de økologiske forsknings- og udviklingsprogrammer finansieret af Fødevareministeriet via GUDP såvel som samarbejdet om økologiforskning mellem 20 europæiske lande. Ny formand er professor ved Institut for Samfund og Globalisering på RUC Mette Wier. Hun har langstrakt forsker- og ledelseserfaring og har tidligere været formand for regeringens Forebyggelseskommission og medlem af Natur- og Landbrugskommissionen.

Stærk forskning i økologi
Fødevareminister Karen Hækkerup mener, at ICROFS er en afgørende faktor, for at regeringen kan nå sine økologimål og glæder sig over valget af den nye formand.

”Uden en fortsat stærk forsknings- og udviklingsindsats inden for økologien når vi ikke regeringens mål om at fordoble det økologiske areal i 2020. Derfor er jeg glad for, at vi har fundet en dygtig formand med både erfaring fra økologiområdet, personlig gennemslagskraft og et internationalt udsyn, som er vigtigt for at indfri ICROFS’ internationale ambitioner,” siger fødevareminister Karen Hækkerup.

Kombination af interesser
Den nye formand er glad for tilliden og ser frem til at komme i gang.

”Min forgænger Thomas Harttung og den daværende bestyrelse har lagt mange gode spor, og jeg ser frem til både at følge op og lægge nye af slagsen. Formandskabet for ICROFS er en fantastisk mulighed for at kombinere mine interesser og kompetencer inden for globalisering og økologisk fødevareproduktion og fødevareforbrug,” siger Mette Wier.

Også blandt de danske bestyrelsesmedlemmer er der nye ansigter, blandt andre afdelingsleder ved økologisektionen i Landbrug & Fødevarer Kirsten Lund Jensen, professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på KU Lotte Holm og viceinstitutdirektør på DTU Fødevareinstituttet Anders Permin.

Flere af ICROFS-bestyrelsens internationale medlemmer fortsætter i den nye periode, herunder Dr. Bernard Hubert fra AgroPolis, professor Louise E. Jackson fra University of California, dr. Mwatima Juma fra International Fund for Agriculture Development (IFAD) i Tanzania samt Roberto Ugas fra University of Lima i Peru.

Læs mere om ICROFS her.

Emneord: Fødevarer, Økologi, Mette Weir, ICROFS, Forskning, Thomas Harttung, Lotte Holm, Anders Permin
Miljø- og Fødevareministeriet på DenOffentlige.dk Miljø- og Fødevareministeriet 
Aktivitet: Artikler: 19 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også