Når danskerne fremover tager på udflugt til Himmelbjerget eller i Dyrehaven, skal det være med fredet jord under støvlerne.
Miljøminister Kirsten Brosbøl vil frede Himmelbjerget og Dyrehaven i København for at sikre statens største naturattraktioner bedst muligt.
- Himmelbjerget og Dyrehaven ved København er to af Danmarks smukkeste naturområder. For mig er det naturligt, at vores mest attraktive og værdifulde områder bliver fredet. Det er steder med stor national betydning, som ikke må komme i fare, og vi bør sikre dem for kommende generationer, siger miljøminister Kirsten Brosbøl.
En fredning af Himmelbjerget og Dyrehaven i København vil fastlægge præcis, hvad områderne må bruges til, og hvordan offentligheden skal have adgang. Desuden skal den uafhængige instans Fredningsnævnet godkende, hvis man vil lave større ændringer i et fredet område.
2.000 hektar fredes årligt
Raabjerg Mile, Dybbøl Banke og Møns Klint er eksempler på statslige naturattraktioner, der allerede er fredet. Men flere bør på listen, mener Kirsten Brosbøl.
- Jeg vil sætte gang igen i statslige fredninger. Både Dyrehaven og Himmelbjerget er to vigtige naturattraktioner at begynde med, og så må vi sidenhen se på, hvor vi skal tage fat næste gang, siger miljøministeren.
Det er kun Miljøministeriet, Danmarks Naturfredningsforening og kommunerne, der kan rejse en fredningssag, og der rejses ca. 10-11 sager om året.
Det bliver til fredning af ca. 2.000 hektar om året, hvilket svarer til et område på størrelse med Anholt.
Fakta om Himmelbjerget:
Himmelbjergets top rejser sig 147 meter over havets overflade. Fra Himmelbjergtårnet, der er 25 meter højt, er der en imponerende udsigt ud over det midtjyske søhøjland. Tårnet blev rejst i 1875 som minde over kong Frederik d. 7., der den 5. juni 1849 gav det danske folk grundloven. Ved en grundlovsfest i 1891 blev tårnets udsmykninger afsløret, og siden er intet ændret ved tårnets udseende.
Helt frem til 1847 troede man, at Himmelbjerget var Danmarks højeste punkt. Det var derfor naturligt, at forfatteren Steen Steensen Blicher gjorde stedet til et nationalt samlingspunkt med Himmelbjergfesten 1839–1844.
Tæt på toppen af Himmelbjerget står en række mindesten, der er rejst til minde om Steen Steensen Blicher, A.F. Tscherning, Leopold Budde og Vilhelm Beck. Derudover er der en sten rejst til minde om indførelsen af kvindernes valgret i 1915.
Fakta om Jægersborg Dyrehave:
Allerede i 1669 besluttede kong Frederik III, at et område af bøgeskov skulle indhegnes og at hjortevildt skulle drives ind i området. Arealet skulle være på 300 hektar, men Frederik III døde imidlertid i 1670. Da hans søn Christian V overtog magten, lagde han nye og større planer for Dyrehaven. Den blev blandt andet udvidet til det, der i dag er Eremitagesletten.
Dyrehaven er udpeget som naturskov, og det betyder, at beskyttelse af naturen går forud for dyrkning af træ. Gamle træer fældes kun, hvis de er til fare for publikum. Dyrehaven danner desuden rammen om Hubertusjagten og Eremitageløbet.
I Dyrehaven findes en hjortebestand på omkring 2000. Den er fordel på 300 krondyr, 1600 dådyr og 100 sikaer.
