Dommere skal idømme langt strengere straffe, når forbrydere mishandler eller torturerer deres ofre ved at afklippe fingre, ører eller andre legemsdele.
Det siger Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen. Han vil indføre såkaldte "normalstraffe". Det betyder, at dommere bliver pålagt at idømme en vis minimumsstraf for grov vold og uagtsomt manddrab.
- Vi fastsætter normalstraffe, når man groft invaliderer eller vansirer offeret. Eller klipper legemsdele af. Her skal vi op i den øverste ende af strafskalaen, siger Preben Bang Henriksen.
Normalstraffe støttes ifølge Berlingske af Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.
Prøv DenOffentlige 2
DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur.
Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.
Derimod advarer Dommerforeningen politikerne mod at blande sig, når dommere idømmer straf.
- Det kan politikerne godt gøre. Men det er såre upraktisk. For man kan ikke lovgive om alle de tilfælde, der findes i domstolene. Alle sager er konkrete, og alle sager er meget forskellige, siger formand for Dommerforeningen Mikael Sjöberg til Ritzau.
I Danmark gælder magtens tredeling, så politikere laver lovgivning, men dommere dømmer.
Preben Bang Henriksen, som er advokat, afviser, at han går ind på dommernes gebet.
- Nej. Folketinget fastsætter lovene, og dommerne dømmer. Når vi indfører en lov, fordi man bevidst afklipper legemsdele, så skal straffen ligge i den øverste tredjedel eller fjerdedel, siger Preben Bang Henriksen.
Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Kofod Poulsen, ser ikke et demokratisk problem.
- Vi er den lovgivende magt. Når vi har fastsat nogle straframmer på forbrydelser på op til ni år og ser, at der i de groveste tilfælde idømmes straffe på tre år, så må vi forsøge at finde ud af, hvordan man bringer hele straframmen i anvendelse.
- Derfor ønsker vi at diskutere normalstraf i denne type forbrydelser, siger Peter Kofod Poulsen.
Voldsofre vil hellere have hjælp end hårderde straffe
For mange af de mænd og kvinder, som har været udsat for en forbrydelse og kontakter Foreningen Voldsofre, er det ikke så afgørende, hvor lang straf deres gerningsmand bliver idømt.
Det siger foreningens talsmand, advokat Helle Hald. Hun kan se både fordele og ulemper i et forslag om at indføre minimumsstraffe for grov vold.
- For den, som ikke længere tør gå på gaden, og hvis liv er blevet fuldstændigt sat i stå i en lang periode, er det fuldstændig underordnet, om en gerningsmand for eksempel bliver straffet med tre eller fem måneders fængsel. Det mærker man simpelthen ikke.
- Men det kan være måske en hjælp for de forurettede, at de meget hurtigt kan få et svar på, hvad de kan forvente af straf. Det giver noget forudsigelighed, som kan være en hjælp, siger hun.
Et politisk flertal bestående af V, S og DF vil ifølge Berlingske indføre hårdere straffe for flere typer forseelser som grov vold og uagtsomt manddrab. Det skal ske ved at indføre såkaldte "normalstraffe", der pålægger dommere at uddele en vis straf.
Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, stiller forslaget efter flere grove voldssager, hvor der efter hans mening er idømt en for mild straf.
Ifølge Helle Hald er der da også mange voldsofre, der ikke føler, at gerningsmanden straf står mål med den krænkelse, de har været udsat for.
- Men samtidig kan vi da ikke lade være at tænke på, at det koster mange penge at hæve straffene. Der håber vi da, at der også kan blive flere penge til at hjælpe voldsofrene i deres liv og færden efter forbrydelsen.
- Der er rigtig mange som mangler økonomisk opbakning til det efterværn, som er nødvendigt, siger hun.
