Hillerød, Næstved og Lejre Kommuner er indkaldt til samtale af beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V). De har kun gennemført omkring 35 procent af de lovpligtige samtaler, som ledige skal have i de første måneder af deres ledighedsperiode.
De tre kommuner, der skal til samtale, har gennemført hhv. 34, 37 og 43 procent af de lovpligtige samtaler med seks grupper af arbejdsløse i de første måneder af deres ledighed. Det er simpelthen for lidt, mener Troels Lund Poulsen. Derfor skal de til “skole-hjem-samtale” på ministerkontoret, siger han til NB-Beskæftigelse.
“Der er plads til forbedring for en række kommuner rundt om i Danmark, og det er også derfor, jeg har taget skeen i den anden hånd og nu både indkalder til en skole-hjem samtale for nogle kommuners vedkommende og beder om en redegørelse for andre kommuners vedkommende,” siger Troels Lund Poulsen til NB-Beskæftigelse.
Nyhedsbrev 2
100.000 mennesker læser med hver måned. Skal du være den næste?
Det er gratis
Seks andre kommuner – Albertslund, Rudersdal, Køge, Holbæk, Bornholm og Tønder – har fået en “ekstra reprimande, da de i særlig grad bør forbedre sig, og skal sende en skriftlig redegørelse inden den 1. november 2018,” skriver Beskæftigelsesministeriet.
Der er stor forskel på kommunerne. Mens Hillerød ligger i bund med kun 34 procent af de lovpligtige samtaler, ligger Skanderborg i toppen med 83 procent gennemførte samtaler inden for de første 6-9 måneders ledighed.
“Det er helt ubærligt, at man ikke lever op til den lovgivning, der gælder – og det glæder mig så også, at vi for en måneds tid siden blev enige om en helt ny beskæftigelsesindsats, hvor vi kommer til at måle kommunerne på, hvor gode de er til at få folk ind på arbejdsmarkedet, og ikke som vi gør nu på proceskrav. Men så lang tid de regler vi har gælder, så bliver vi jo nødt til at sikre, at den ledige så får den indsats der skal til.”
Men de nye regler sætter jo kommunerne fri. Overvejer du, om det er en god ide efter, at du har fået de her tal?
“Nej, det gør jeg ikke, for det er jo frihed under ansvar, som jeg også har sagt mange gange,” siger Troels Lund Poulsen. “Der er jo også Tors hammer i værktøjskassen, som betyder, at hvis der er kommuner, der fuldstændig svigter de ledige, så kan de i yderste konsekvens blive sat under administration med helt lokale regler, som jeg kan beslutte som beskæftigelsesminister.”
Baggrunden for ministerens indgriben er opgørelser over kommunernes samtaler med arbejdsløse i seks forskellige kategorier: Dagpengemodtagere, jobparate på kontanthjælp, aktivitetsparate på kontanthjælp, uddannelsesparate på uddannelseshjælp, aktivitetsparate på uddannelseshjælp og sygedagpengemodtagere. Flere kommuner er dog uforstående overfor ministerens pludselige indgriben.
Arbejdsmarkedschef: Kontrol af antal samtaler med ledige giver ingen mening I august indgik regeringen og en række af Folketingets partier en aftale om regelforenkling af beskæftigelseslovgivningen, der skal give kommunerne større frihed til at planlægge, hvordan de bedst får arbejdsløse borgere i arbejde eller uddannelse. I aftalen indgår, at kommunerne skal måles på netop det. Derfor undrer det kommunerne, at beskæftigelseministeren kun godt en måned efter går offensivt efter kommuner, der ikke opfylder et lovkrav om at gennemføre et antal samtaler af en bestemt art.“Vi har jo aftalt at lave et nyt benchmark, for der er ikke energi i den gamle metode”, siger Leif Johannes Jensen fra Hjørring, der tilføjer, at det ikke er samtaler, som Hjørring Kommune går særlig meget op.
NB-Beskæftigelse
NB Beskæftigelse er Danmarks førende nicheportal inden for beskæftigelses politik. Læs mere her
Hjørring ligger nummer 77 ud af de 98 kommuner ift. oversigten over lovpligtige samtaler med arbejdsløse inden for de første 6-9 måneder, som beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) reagerer på.
“Det undrer os ikke så meget,” siger Leif Johannes Jensen.
“De her samtaler er ikke en afgørende prioritet for os. Vi ser mere på de konkrete indsatser over for borgerne. Samtalerne bliver indkaldt på en bestemt måde og er et kriterie for, at den ledige har opfyldt sin rådighedsforpligtelse, – og telefonsamtaler, informationsmøder og andre rundbordssamtaler tæller ikke med.”
Hjørring Kommune har de seneste år ændret beskæftigelsesindsatsen fra at være procesorienteret til at tage udgangspunkt i den enkelte ledige, og kommunen har været en af inspirationerne til den nye aftale om at give kommunerne større frihed.
Foregangskommuner ligger lavt i antal samtaler
Vejle Kommune ligger nummer 94 ud af 98 kommuner på listen over kommuner ift. antal gennemførte samtaler – altså nummer seks fra bunden. Vejle har frikommunestatus i forbindelse med udviklingen af beskæftigelsesindsatsen og har i den forbindelse været fritaget for at gennemføre nogle af de lovpligtige samtaler.
“Vi har kunnet anvende samtalen, hvor den kan være med til at give mening i stedet for på et bestemt tidspunkt,” fortæller arbejdsmarkedschef i Vejle, Birgit Thorup.
“At måle samtaler isoleret giver kun et isoleret billede. Det skulle gerne hægtes sammen med, hvordan vi ligger på resultaterne. Hvis vi for eksempel tager de jobparate, så kan vi tage samtalen som en del af en tidlig intensiveret indsats, som også omfatter CV-kursus og jobforløb. En jobcafe bliver for eksempel ikke registreret som en samtale,” siger Birgit Thorup.
Utidig kritik
I en første kommentar til meldingen fra beskæftigelsesministeren kaldte formand for KL’s Arbejdsmarkeds og Borgerserviceudvalg Thomas Kastrup-Larsen kritikken af kommunerne for “utidig”.
“Det er ærligt talt et underligt tidspunkt at finde kæppen frem på. Det er ikke mere end en måned siden, der blev taget gode skridt i retning af at begynde at se mere på resultater af beskæftigelsesindsatsen i stedet for proceskrav. Derfor er det noget forundrende at læse en så skarp kritik fra ministeren nu,” lød det i en pressemeddelse fra KL.
Både KL og de to kommuner, som NB-Beskæftigelse har talt med, understreger, at det er vigtigt, at beskæftigelsesministeren holder øje med beskæftigelsesområdet.
“Det er ikke meningsløst at holde øje med indsatser, men man skal kigge på flere forskellige dimensioner i det,” siger Birgit Thorup, arbejdsmarkedschef i Vejle.
"Vi skulle gerne måles på for vores evne til at støtte borgerne i at komme i arbejde. Vi har brug for en diffentieret indsats og for at kunne tune den indsats vi laver i forhold til den enkelte.”
“Vi har ingen problemer med, at ministeren følger op, men at vælge det her som fokus, det er tåbeligt,” lyder det fra Hjørrings arbejdsmarkeds- og økonomidirektør Leif Johannes Jensen. Han fortæller, at der er stor forskel på, hvor mange samtaler, borgerne har. De kan selv bestille samtalerne.
“Vi afviser ikke borgere, der booker 14 samtaler. Det kan være, det hjælper dem til at komme hurtigt ud. Men vi har ikke fokus på samtaler. Vi arbejder ud fra det, vi tror virker, og ud fra borgerens interesser. Hvis en borger booker en samtale hver fjortende dag, så tager vi de samtaler, men om vi tager dem eller ej er ikke udtryk for noget som helst.”
Læs mere og se tallene for alle kommuner hos NB-Beskæftigelse
