Minister: Kontanthjælpssystem var ved at køre fuldstændig af sporet

Det bedste, man kan gøre for børn, er at få deres forældre i arbejde, pointerer beskæftigelsesministeren.

Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil gavne Danmarks børn - også selv om nogle vil få forældre med mærkbart færre midler at gøre godt med. 

Sådan lyder meldingen fra beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) på et samråd torsdag.


- Den reform, vi har gennemført, hvor det nu i højere grad kan betale sig at arbejde, er efter min opfattelse helt afgørende for at gøre op med et kontanthjælpssystem, der var ved at køre fuldstændig af sporet.

- Det bedste, vi kan gøre for børnene, er at få forældrene ud af offentlig forsørgelse, siger han.

Ministeren fik onsdag en næse, fordi Folketingets Præsidium finder det uacceptabelt, at der gik et halvt år, før han svarede finansordfører Benny Engelbrecht (S), at fattige rammes, fordi regeringen genindførte kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen.

Med stramningen vil cirka 11.800 personer, heraf omkring 7000 børn fra to til 17 år, leve under fattigdomsgrænsen, som S-R-SF-regeringen indførte, men V-regeringen har skrottet.

I 2013 fastsatte daværende socialminister Karen Hækkerup (S) skillelinjen mellem at være fattig og mindrebemidlet til en indkomst på 103.500 kroner om året og en formue på ikke over 100.000 kroner, en grænse den nuværende regering har afskaffet.

Fattigdomsgrænsen er med Jørn Neergaard Larsens ord både alt for snæver og firkantet.


Ifølge den seneste opgørelse levede omkring 7300 børn under den daværende fattigdomsgrænse i 2013. Dermed er der tilsyneladende tale om en markant stigning i antallet af fattige børn efter den nu afskaffede definition.

- De rådighedsbeløb, man som kontanthjælpsmodtager vil have, er helt rimelige, slår Neergaard dog fast på samrådet.

- En typisk enlig forsøger med tre børn vil modtage godt 281.000 kroner om året i offentlige ydelser før skat. Det svarer til at have 12.800 kroner hver måned, når skat og husleje er betalt.

/ritzau/

Emneord: Jørn Neergaard Larsen, Beskæftigelsesminister, Kontanthjælp, Kontanthjælpsreformen, Beskæftigelsesreform, Kontanthjælpsmodtagere, Udsatte borgere, Udsatte familier, Fattigdom, Fattigdomsgrænse, Benny Engelbrecht, Socialkrisen, Socialkrise
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 18.07.16 Willy
    Beskæftigelsesministeren

    Arbejdsløshed er ikke en option, for hvis arbejdsløsheden falder under et vist niveau så råber arbejdsgiverne om at de ikke kan finde de arbejdere de har brug for, og begynder at importere arbejdskraft eller flytte virksomheden til et land med højere arbejdsløshed.

    Ydelser er ikke en option i et civiliserede samfund.
    Der eksistere også arbejdsløse, arbejdsliderlige Danskere.
    Østeuropæere er kun arbejdsliderlige indtil de eksistere på det samme vilkår som Danskere, de kommer også på ydelser på et eller andet tidspunkt.
    Alle lande har en procentdel af borgere der ikke gide arbejde, det gælder også Polen, Afrika osv.
    Du har hørt om Socialisme, Kapitalisme osv. Den Danske model heder Narcisserisme, et land fuld af borgere og politikere der ikke kan forså hvorfor de skal bidrage til andre end deres egen kærnefamilie.
    IntegrationsYdelse er ligeså umenneskeligt som koncentrationslejre fordi det låser folk fast i et system de ikke kan komme ud af pga. manglende indtægt til de simpleste ting så som et bad.
    For dem der hvor ydelser kun er et topup til en sort indtægt, der er IntegrationsYdelse ubetydeligt.
    IntegrationsYdelse til Danskere føre til ekstrem politikerlede fordi det rammer de mest udsatte hårest på den håreste måde muligt.
    Det er svært at mobilisere befolkningen i et land hvor Narcisserisme er så udbret som I Danmark og derfor er der høj risiko for en ekstream handling så som selvoffering.
    Er den Danske Narcisserisme på vej til at blive ligeså brutal, umenneskelig og forhadt som Tyskland anno 1939?

  • 11.07.16 Karin Joy Wolff
    Ministerens sære regnestykker (Jørn Neergaard Larsen)

    Jeg ville ønske jeg kendte en regnemaskine som den du har, for du formår altid at få det til at lyde som om man på kontanthjælp bare sidder og scores kassen, mens man spiser Lammesteg og drikker champagne til.

    Fakta er at en enlig på kontanthjælp får 10800 FØR skat og det kan altså ikke give nogen formue

    Og ja, så kan folk få boligsikring, børnepenge osv.
    MEN det får alle der lavtlønnede jo også. De beløb er jo overvejende indtægtsbestemt.

    Så det er jo en skævvridning, en forløjet måde at fremstille det på.

    Hvis man skal sammenligne 2 grupper, så må man sammenligne FØR børnepenge, boligsikring osv.

    Ellers også skal man OGSÅ lægge børnepenge, boligsikring mm oveni lønmodtagerens løn.

    Det du typisk gør Jørn, er så meget manipulation og løgn.
    Du bedrager hele landet med disse løgnagtige fremstillinger.

    Og så igen, mange andre har sagt det, men det er åbenbart ikke blevet registreret. Men langt de fleste der er på kontanthjælp er syge mennesker der ikke kan arbejde.

    Men dem synes du så godt man kan trampe rundt på, for de er vel nærmest bare i vejen.

    Syge mennesker bliver IKKE raske, af at blive behandlet dårligt eller miste deres hjem og have svært ved at give deres børn tøj og mad.

    Du kunne garanteret ikke selv klare dig for 10.800 om måneden
    (eller endnu være, den helt, helt forfærdelige og ondskabsfulde integrationsydelse på kun små 6000 FØR skat )

    Prøv dog at komme væk fra dit regneark og kom ud i virkeligheden

    Af en alm. kontanthjælp har man typisk 7500-8000 tilbage efter skat.
    Det er godt nok ikke meget til bolig, vand, el, varme, tøj, forsikringer, licens, medicin, transport, uventede udgifter, evt en fødselsdagsgave til nogen og NÅ ja, MAD

    KUNNE du overhovedet selv gøre det.
    Jeg tror det ikke.

  • 02.06.16 Jørn Holger Christensen
    Lavere sagstal hiver millioner hjem

    Forsøg dokumenterer, at lavere sagstal forkorter borgernes kontanthjælpsperiode. Kommunen sparer flere millioner kroner, og socialrådgiverne bliver mindre stressede.

    Socialrådgiveren 1-2009 på side 12

    http://www.socialrdg.dk/Files/Filer/Publikationer/Socialraadgiveren2009/2009-01_Socialraadgiveren.pdf

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også