Foto: Jens Astrup

Minister om jobcenter-skandale i København: Pilen peger på lokalpolitikere

- De to politiske folkevalgte, som er relevante at rette blikket imod, er den lokale borgmester og den lokale udvalgsformand, siger Troels Lund Poulsen.

Det har vakt udbredt kritik, at København har haft en læge ansat til at undersøge lediges arbejdsduelighed i et baglokale på et jobcenter.

Det er en praksis, som er ulovlig.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) glæder sig på et samråd om sagen over, at det ikke længere finder sted.

Læs om socialkrisen

Vi har skrevet om sygdomsramte og klemte borgere i systemet gennem lang tid.

Læs vores tema om socialkrisen, hvor en lang række artikler er samlet. 

- Reglerne på området er meget klare. Der er intet, der tyder på, at kommunerne generelt misforstår dem. Derfor er jeg glad for, at Københavns Kommune har erkendt, at praksis var ulovlig og fik lukket sagen ned, siger han.

De ulovlige lægetjek skulle være foregået siden 9. oktober sidste år, og det er stadig uvist, præcist hvor mange borgere der har fået tilbudt dem. Det skønnes, at cirka 100 personer er visiteret til forløbet ifølge TV2 Lorry.

Beskæftigelsesministeren vil sørge for, at der udsendes en opdateret vejledning i løbet af juli og holde området under observation.

- Københavns Kommune har været i kontakt med de berørte borgere og beklaget, hvad der er sket.

- Borgerne har fået sikkerhed for, at de oplysninger, der er fremkommet ved undersøgelserne, ikke vil blive brugt fremadrettet, siger Troels Lund Poulsen.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) deltager også i samrådet. Hun mener ikke, at der er behov for at iværksætte nye initiativer på baggrund af sagen.

- Det allervigtigste er, at de undersøgelser, der blev foretaget på jobcenteret, ikke længere finder sted.

- De borgere, der er blevet undersøgt af en læge i jobcenteret, kan klage til Styrelsen for Patientsikkerhed over den sundhedsfaglige behandling. På samme måde som enhver anden patient, siger sundhedsministeren.

Det er Alternativet, der har indkaldt til samrådet. Beskæftigelsesordfører Torsten Gejl (AL) kræver at få at vide, hvem der er ansvarlig.

Pilen bør rettes mod kommunen ifølge beskæftigelsesministeren.

- De to politiske folkevalgte, som er relevante at rette blikket imod, er den lokale borgmester og den lokale udvalgsformand, siger Troels Lund Poulsen.

Det kunne have været Alternativet selv, der sad på posten som beskæftigelsesborgmester i København.

Men partiet takkede ved konstitueringen efter kommunalvalget i november sidste år i stedet ja til posten som kultur- og fritidsborgmester.

/ritzau/

Emneord: 240518, Jobcentre, Københavns Kommune, Beskæftigelsesministeren, Socialkrisen, Socialkrise, Troels Lund Poulsen, Lokalpolitik, Torsten Gejl, Alternativet
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 23.05.18 Lena Dahl Møller
    Manglende konsekvenser - som altid!!!

    Få nu ryddet op én gang for alle - i København, så vi kan begynde at se fremad!! Ud med dem der har bidraget til den dårlige kultur. Det kan simpelthen ikke passe, at uanset hvor grotesk man behandler syge - så er der intet - ligesom i intet - der har nogen som helst konsekvenser. Det er jo åbenlyst for enhver, at der er behov for konsekvenser. Stram op!!!

  • 23.05.18 Bettina Bundgaard
    Konsekvenser?

    Har kun ét spørgsmål: er det ret og rimeligt at den direktør, der indgik den ulovlige kontrakt med Empano, stadig får lov at blive siddende på sin velbetalte pind?

    Der er ingen der skal bilde mig ind, at han ikke var klar over det var en ulovlig aftale.

    Og hvad med udvalgsformanden, er der heller ikke konsekvenser der? Borgmesteren kom vi da heldigvis af med og den medvidende direktør gik selv. På tide der bliver ryddet HELT op i den bule!

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også