Foto: Shutterstock

Minister sætter undersøgelse i gang: Nu skal de kulegraves

Det bekræftes nu, at en undersøgelse er undervejs.

Kulturminister Joy Mogensen vil igangsætte en undersøgelse af ledelse og strukturer på Kulturministeriets syv kunstneriske uddannelser.

Et nyt udvalg skal analysere de ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer, som findes på de kunstneriske uddannelser i dag. Dertil skal de skabe modeller for fremtidig organisering og udvikling af de kunstneriske uddannelser, oplyser Kulturministeriet i en pressemeddelelse. 

”De kunstneriske uddannelser har kolossal betydning for hele kunstscenen herhjemme. Derfor skal vi sikre, at uddannelserne har de bedste rammer for deres kunstneriske og håndværksmæssige praksis, og at studerende og medarbejdere trives," udtaler kulturminister Joy Mogensen (S).

Bestyrelser kan være en oplagt mulighed for uddannelserne. Men der kan også være andre måder at skabe en langtidsholdbar struktur og organisering, og vi skal være sikre på, at vi løser udfordringerne på den rigtige måde.”

Sådan kommer det til at foregå

Et udvalg på 13 medlemmer vil blive nedsat i februar. De skal have kendskab til de kunstneriske uddannelsers indhold, organisering og arbejdsmarked og skal undersøge ledelse og strukturer samt komme med anbefalinger til fremtidig organisering og udvikling på de kunstneriske uddannelser.

Medlemmerne af udvalget vil bestå af rektorer, studerende, ansatte, aftagermiljøer og eksperter i ledelse og uddannelse.

Undersøgelsen skal være afsluttet til oktober 2021. Uddannelsesinstitutionerne det drejer sig om er:

  • Den Danske Filmskole
  • Den Danske Scenekunstskole
  • Det Jyske Musikkonservatorium
  • Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
  • Rytmisk Musikkonservatorium
  • Syddansk Musikkonservatorium
  • Kunstakademiets Billedkunstskoler

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også