Nick Allentoft
“Vi bruger fra Børne- og Socialministeriets side mange kræfter på at udstikke den retning, som jeg håber og tror, at mange socialchefer lytter til,” skriver børne- og socialministeren i en reaktion på Socialchefernes invitation til et bedre samarbejde.
“Helle Linnet fortæller, at socialcheferne ikke ved nøjagtigt, hvad der forventes af dem. Det billede kan jeg ikke genkende.”
Sådan skriver børne- og socialminister Mai Mercado i et svar til landets socialchefer efter Rigsrevisionens kraftige kritik af ministeriet. Reaktionen kommer efter et indlæg fra formanden for Foreningen af Social-, Arbejdsmarkeds- og Sundhedscheferne, hvor de opfordrede til et bedre samarbejde.
“Ansvaret for prioriteringerne skal være fælles. Det er det ikke, når vi møder krav, der er meningsløse og pålægges styring, der tager tid fra kerneopgaverne,” skriver Helle Linnet blandt andet.
Det har fået ministeren til at reagere, og i et indlæg på DenOffentlige peger Mai Mercado på, at ministeriet allerede har et tæt samarbejde med kommunerne.
“Vi er undervejs med en gennemgribende sanering af kommunale data, så det fremadrettet kun er det væsentligste, der indberettes nationalt. Bl.a. har vi lige sammen med KL fjernet 44 pct. af indberetningskravene på fire centrale statistikker på socialområdet, som kommunerne nu slipper for,” skriver Mercado.
Ministerie afviste Rigsrevisionens pointer
Rigsrevisionen rettede for nylig en sønderlemmende kritik af Socialministeriet. Her lød det blandt andet, at “Datastrategien (ministeriets, red.) forholder sig dog ikke til en række områder, der er centrale for at kunne sikre grundlaget for at dokumentere effekt af sociale indsatser.”
Videre lød det, at “Socialministeriet har oplyst, at ministeriet ikke ønsker at opstille faste standarder eller kriterier for, hvornår en analyse kan bidrage med viden om effekt af sociale indsatser, og at ministeriet ikke finder sådan en tilgang brugbar.”
Det var denne kritik, der fik socialcheferne til at reagere, for socialområdet er ligesom beskæftigelsesområdet underlagt et stort bureaukrati med uforståelige dokumentationskrav og løbende debat om afbureaukratisering. Her har håbet i årevis været, at indsamling af data kunne belyse, hvad der virker i en sektor, der årligt investerer 45 milliarder kroner i sociale indsatser og dertil et endnu større beløb på ydelser og forløb for udsatte borgere.
“Kritikken er berettiget, og kommunerne leverer gerne ’value for money’ så vi får mere ud af socialindsatsen. Men ansvaret for prioriteringerne skal være fælles. Det er det ikke, når vi møder krav, der er meningsløse og pålægges styring, der tager tid fra kerneopgaverne,” skrev formanden for socialcheferne i sit indlæg. Minister: Data kun en del af arbejdet Men ifølge børne- og socialministeren er dette arbejde allerede godt igang. Men data er kun en del af arbejdet, påpeger ministeren.“Kritikken fra Rigsrevisionen går ganske rigtigt på, at ministeriet ikke har indsamlet og brugt data til at dokumentere effekten af de sociale indsatser i tilstrækkeligt omfang. Det har jeg taget til efterretning og er i øvrigt enig i, at det er vigtigt at få mere viden om effekterne af indsatserne på det sociale område. Her skal vi huske på, at data trods alt kun er en del af arbejdet med at basere socialindsatsen på viden om, hvad der virker.”
Ministeren slutter sig indlæg med at fortælle om den store pakke af redskaber, som ministeriet stiller til rådighed for socialområdets aktører, herunder en hjemmeside, hvor socialcheferne blandt anden kan finde en “håndbog til at sikre kvalitet og udvikling i botilbud”. Helle Linnets opfordring til, at “bruge kritikken fra Rigsrevisionen konstruktivt, så vi kommer ud af godt et årtis ørkenvandring? Det er i hvert fald en målsætning at efterstræbe” får følgende afslutning i ministerens indlæg: “Så kære Helle Linnet, lad os begynde samme sted, når vi sammen finder de gode sociale løsninger.”