Ministerie klokkede i notat til Troels Lund P: Oplyste forkerte tal om ligestilling

Erhvervsministeren oplyste for høje tal, da han skulle redegøre for udviklingen i antallet af kvinder i lederstillinger efter den nye ligestillingslov.

Da erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) skulle argumentere over for Folketingets ligestillingsudvalg, hvorfor der ikke er flere kvinder i lederstillinger, benyttede han sig af tal, der ikke umiddelbart kunne sammenlignes.

Ministeren oplyste til udvalget tidligere i maj, at antallet af kvinder i ledelse var steget fra 7,3 procent i 2012 til 16,5 procent i 2016, efter at den nye ligestillingslov trådte i kraft. 

LÆS OGSÅ: De tror de leder samfundet men.....

Den udvikling var så positiv, at det derfor ikke var relevant at tage andre initiativer i brug for at få flere kvinder ind i toppen af danske virksomheder, mente ministeren. 


Men de tal viser sig ikke at være helt virkelighedstro. 

Mens de 7,3 procent udelukkende er beregnet på danske, generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer, tæller de 16,5 procent også medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og udlændinge.

Andelen uden udlændinge og medarbejdervalgte er 15,3 procent.

- Jeg er blevet gjort opmærksom på, at tallene er blevet sammenlignet på en ukorrekt måde, hvilket jeg skal beklage, siger Troels Lund Poulsen i et skriftligt svar til ligestillingsudvalget.

Ligestillingsordfører for Socialdemokraterne Rasmus Horn Langhoff er fortørnet over ministerens ukorrekte oplysninger.

- Når han har baseret hele regeringens politik på det område på fejlagtige oplysninger, og forventer, at der kommer tilslutning i folketinget til den politik, så mener jeg, det er et alvorligt problem, siger Rasmus Horn Langhoff og fortsætter:

- Det er meget alvorligt, når man giver folketinget sminkede tal, som skal understøtte den politik, man gerne vil føre.

Den danske ligestillingslov, der trådte i kraft i 2012, pålægger danske virksomheder at udarbejde deres egen selvstændige politik for, hvordan de vil indarbejde flere kvinder i ledelsesstillinger.

Tre år efter at loven blev indført, er det stadig kun halvdelen af virksomhederne, der lever op til loven.

Ingen virksomhed er dog indtil videre blevet dømt for at bryde loven.

/ritzau/

Emneord: Troels Lund Poulsen, Embedsværk, Ligestilling, Ligestillingsudvalg, Folketinget, Oplysninger til Folketinget
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også

  • 07.12.18 Social
    Lufthavnstilsynet styrkes markant

    Regeringen og Dansk Folkeparti har som et led i finansloven for 2019 afsat ekstra to millioner kroner årligt til mere kontrol med offentlige ydelser i de danske lufthavne.

  • 21.02.19 Velfærd
    Nye tal: Ældre arbejder længere

    Andelen af 67-årige, der stadig arbejder, er fordoblet på 15 år. Samtidig stopper færre på grund af dårligt helbred, viser nye undersøgelser, som VIVE har lavet for Beskæftigelsesministeriet.

  • 04.10.18 Politik
    Din guide til årets debatter: Her er regeringens lovkatalog for 2018-19

    Flere ministre har udsigt til et travlt folketingsår. Se de væsentlige dele og hent hele lovkataloget her - så har du styr på politikernes årshjul, som også er lobbyisternes menukort.

  • 30.05.18 Velfærd
    Regeringen: Flere skal i arbejde - og blive i jobbet

    Mangel på arbejdskraft må ikke bremse væksten i Danmark. Regeringen vil med et nyt udspil gøre 20.000 flere jobparate, give flere ledige mulighed for at blive opkvalificeret og fordoble karantænen for at sige sit job op uden at have et andet på hånden eller sige nej til et job.

  • 28.05.18 Velfærd
    22.700 færre i kontanthjælpssystemet

    Antallet af kontanthjælpsmodtagere, modtagere af integrationsydelse samt uddannelseshjælp fortsætter faldet. Fra april 2016, hvor kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen trådte i kraft, og til februar 2018, blev der 22.700 fuldtidspersoner færre på kontanthjælp, når der tages højde for sæsonudsving.