Hvert år dør over 25.000 europæere som følge af infektioner med bakterier, der har udviklet resistens mod antibiotika. Infektioner, som man før kunne kurere, men som vi nu mangler effektivt antibiotika imod, fordi de sygdomsfremkaldende bakterier gennem mutationer har udviklet resistens mod de stoffer, der førhen var dødelige for dem.
Men nu får danske gymnasieelever for første gang mulighed for at være med i det globale initiativ Tiny Earth, hvor forskere og studerende fra hele verden forsøger at bekæmpe antibiotikaresistens ved simpelthen at gå på jagt efter helt ny antibiotika.
Aarhus Universitet har som det første danske universitet sluttet sig til initiativet, og en bevilling på 4,3 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden gør det nu således muligt, at gymnasieelever også kan deltage aktivt i projektet og dermed for alvor prøve kræfter med den naturvidenskabelige teori, de til daglig læser om i bøgerne.
Inspirerer til naturvidenskab
Adjunkt Thomas Tørring fra Institut for Ingeniørvidenskab, som leder universitetets deltagen i projektet, er forhåbningsfuld:
”Overordnet set går hele initiativet ud på at inspirere og engagere unge mennesker i naturvidenskab. Forstå, at det er via naturvidenskabelig og teknisk forskning og udvikling, at vi skal løse dette ganske betragtelige problem, menneskeheden står over for,” siger han og fortsætter:
”Antibiotika findes overalt i naturen, og der er millioner af bakterier, vi endnu intet kender til. Håbet med dette projekt er at finde nye bakterier, der er i stand til at producere ny antibiotika, og derfor er vi på jagt efter disse bakterier i den danske fauna.”
Det haster nemlig med at finde ny antibiotika, fastslår verdenssundhedsorganisationen WHO. Herfra lyder profetien, at bakterieresistens om 20-30 år vil kræve flere menneskeliv end kræft – selv i den vestlige verden.
Hver en sten skal vendes
Thomas’ forskningsgruppe har derfor allerede isoleret bakterier fra jordprøver rundt omkring i Danmark. Og sideløbende er gruppen ved at udvikle billedgenkendelse,så ny antibiotika kan findes langt, langt hurtigere end normalt, hvor hver enkelt prøve undersøges manuelt.
Men hvis man skal lykkes med at finde helt ny antibiotika, skal hver en sten vendes, og det kræver store mængder jordprøver fra alle mulige steder over hele jorden.
”Vi har brug for rigtig mange jordprøver og rigtig meget data, hvis dette skal lykkes. Men det er det gode ved crowdsourcing-initiativer som dette: Man kan nå så utroligt meget mere, end hvis man kun var en lille forskergruppe om formålet,” siger han.
Han håber derfor, at gymnasier rundt omkring i landet kan se potentialet i projektet, og vil være med i jagten på fremtidens medicin.
