Lige før jul vedtog Regeringen med støtte fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti det omstridte uddannelsesloft. Den erklærede hensigt har været besparelser. Der skulle findes penge til at medvirke til at finansiere ”Aftale om et tryggere dagpengesystem” i 2017.
Loftet betyder, at man ikke længere kan tage én uddannelse, der er kortere end den man har i forvejen eller to uddannelser af samme længe, f.eks. to professionsbacheloruddannelser, eller en universitetsbachelor og en professionsbachelor. Det har blandt andet den konsekvens, at man med en professionsbachelorgrad forsat godt kan søge ind på universitetet og tage en given kandidatgrad, mens man med en universitetsbachelorgrad ikke længere kan søge ind på en professionshøjskole og få en uddannelse målrettet en profession med adgang til arbejdsmarkedet. En cand. mag., der har været arbejdsløs i en længere periode, må ikke længere tage en uddannelse som skolelærer, socialrådgiver eller administrationsbachelor.
Frafaldet vil stige
Konsekvenser af loven harmonerer ikke med partiernes uddannelsespolitik og fremdriftsreformen, hvor unge opfordres til at tage en uddannelse og komme igennem deres studie på normeret tid. Mange studerende vil nu tøve med at færdiggøre deres første uddannelse, fordi færdiggørelsen vil forhindre dem i at tage en anden. Frafald er i forvejen et stort problem på en række uddannelser, både på universiteterne, erhvervsuddannelserne og på professionshøjskolerne – det vil nu blive forstærket. Unge vil falde fra uddannelserne, fordi de frygter, at færdiggørelse vil fastlåse dem og forhindre muligheder for at finde den rette profession og vej til arbejdsmarked.
Noget af det, der karakteriserer forløbet omkring vedtagelsen af uddannelsesloftet, er det i bedste fald halvhjertede forsvar, som politikerne fra partierne bag flertallet har stillet op med:
De politiske for og imod
Venstres Søren Pind blev abrupt kastet ind i forløbet i forbindelse med udvidelsen af regeringen og den nye post som uddannelsesminister og nåede inden vedtagelsen at åbne op for mulighederne omkring studerendes brugerbetaling af uddannelse nr. 2 (Politiken, 2016). Det kan anskues som et led i en liberal politisk dagsorden, hvor uddannelsesloftet anvendes til at indføre egenfinansiering af videregående uddannelser efter inspiration fra andre velfærdsregimer end det skandinaviske. Det var i hvert fald Enhedslistens politiske ordfører Pernille Skippers analyse af Sørens Pinds noget spage forsvar for uddannelsesloftet (Universitetsavisen, 2016).
En anden udlægning kunne være, at han efter kun 14 hektiske dage som ny uddannelsesminister ikke kunne komme op med et bedre forsvar for den lov, som hans ministerie står som eksponent for, end at den havde behov for revidering og tilføjelse allerede inden dens vedtagelse.
Uddannelsesordfører hos Socialdemokratiet, Christine Antorini, fremfører, at det først og fremmest er et loft, der er indført af økonomiske årsager, og hun vil derudover ikke vejlede studerende generelt om uddannelsesloftet ”for folk spørger jo om forskellige uddannelser” (Altinget, 2016).
Det har uddannelsesordføreren utvivlsom ret i, men det er svært at se hendes udtalelser som et dedikeret forsvar for den politik, hendes parti har lagt stemmer til. Lidt mere dybfølt politisk engagement og en form for forsvar for uddannelsesloftet kan man finde hos hendes partikollega Peter Hummelgaard Thomsen. På sin Facebookprofil har han skrevet et indlæg, som dog først og fremmest er vendt mod de tidligere partnere hos det Radikale Venstre og deres medvirken til forringelser på dagpengeområdet, og noget af det tætteste man kommer på et reelt, om end betinget, forsvar for den politik, man lægger stemmer til:
”Jeg bryder mig ikke om at stemme for de her begrænsninger, men jeg vil til gengæld også være ærlig og sige, at jeg vil stemme for hvad som helst der kan gøre livet bare lidt lettere og lidt mere trygt for de arbejdsløse, der blev ramt af Venstres, Dansk Folkepartis, Radikales, Konservatives dagpengereform fra 2010.” (Peter Hummelgaard FB, 2016). For Socialdemokratiet er stemmerne for uddannelsesloftet ikke noget man bryder sig om, men man forsvarer det som et prioriteringsspørgsmål, hvor alternativet, forsatte forringelser på dagpengeområdet, er endnu værre.
Jens Henrik Thulesen Dahl Fra DF erkender, at uddannelsesloftet betyder, at de studerende med fordel kan spekulere i at springe fra en uddannelse umiddelbart før den er færdiggjort og påbegynde en ny:
”… må jeg være ærlig og sige, at hvis de gør den første uddannelse færdig, så kan de ikke tage en anden. Men hvis de springer fra, har de faktisk en mulighed” (Altinget, 2016).
Forsvaret for uddannelsesloftet bærer fra DF’s side således først og fremmest præg af en resignation i forhold til, at loftet fremstår uigennemtænkt og på lange stræk end ikke vil kunne medvirke til de besparelser, der er lagt op til, og som angives som dets primære årsag.
Hvis studerende i stedet for at gøre deres studie færdigt springer fra og starter på en anden, vil store dele af besparelsen gå tabt. Og besparelsen er hele ideen med politikken med uddannelsesloftet.
Birgitte Klinskov Jerkel er nyudklækket folketingsmedlem og uddannelsesordfører for Det Konservative Folkeparti, da hun kom ind som suppleant for Brian Mikkelsen, da han blev Erhvervsminister i forbindelse med regeringsudvidelsen. Hun udmærker sig ved ikke at blive associeret med uddannelsesloftet. En søgning på databasen Infomedia med hendes navn sammen med uddannelsesloftet giver 0 resultater. Man kan kun have forståelse for, at et nyudnævnt folketingsmedlem og helt grøn ordfører ikke ønsker at gå ind som helhjertet defensor af en så omstridt og udskældt lovgivning, og i stedet vælger en linje efter det gamle ordsprog: Den, der lever stille, lever godt.
Mere kontant er meldingen uddannelsesordfører for det nyslåede regeringsparti Liberal Alliance, Henrik Dahl. Vel at mærke kontant i sit fravalg af at stille op i forsvaret for uddannelsesloftet. En forespørgsel fra Danmarks Radio P1 om, hvorfor partiet havde lagt stemmer til uddannelsesloftet blev affærdiget med et kortfattet skriftligt:
”For at være helt ærlig: Jeg vil ikke ofre to sekunder på at forsvare ”Uddannelsesloftet”. Det er opfundet af V, DF og S for at finansiere en reform af dagpengesystemet. Det må de stå på mål for” (P1).
Henrik Dahl, der qua sin uddannelse, mangeårige arbejde i undervisningssektoren og sit engagement inden for området, er sit partis ordfører på området, kaster håndklædet i ringen: uddannelsesloftet kan ikke forsvares.
Administrationsbacheloruddannelsen og det ugennemtænkte uddannelsesloft
Man kan have forståelse for den manglende vilje til et determineret forsvar. Som et lille eksempel på et af uddannelsesloftets uheldige virkninger kan Administrationsbacheloruddannelsen tjene som et eksempel. Siden sin fødsel i 2008 er det en uddannelse, der er vokset markant, og de studerende finder i høj grad beskæftigelse efter endt uddannelse. På professionshøjskolen VIA University College har uddannelsen været så stor en succes, at vi fra februar 2016 for første gang udbød en netbaseret version af uddannelse.
Noget af det, der karakteriserede de studerende på den netbaserede uddannelse i forhold til den matrikelbaserede uddannelse, er, at de typisk er lidt ældre, har en vis livs- og arbejdserfaring og for fleres vedkommende en anden uddannelse i forvejen. Der er sygeplejersker, pædagoger, cand. merc.’er, cand. mag.’er etc., der af den ene eller anden årsag nu tager en uddannelse målrettet professionen som administrationsbachelor.
Der ligger en række af personlige årsager og grunde bag deres beslutning om at tage en professionsbacheloruddannelse som administrationsbachelorer og derigennem sikre sig fodfæste på arbejdsmarkedet, men nogle karakteristika er fælles og vil fremover blive uheldigt påvirket af uddannelsesloftet.
Ved et formøde i november 2016 for den årgang, der skal starte i februar 2017 var 25 kommende studerende mødt op og præsenterede sig. 11 af dem havde en uddannelse i forvejen, som, med det nu vedtagne uddannelsesloft, ville have forhindret dem i at gøre sig til administrationsbachelorer. Det drejede sig netop typisk om universitetsuddannelser, som de ikke har kunnet anvende til at skaffe sig arbejde, men som man forsat med uddannelsesloftet kan videreuddanne sig til, mens man med selvsamme loft fremover ikke skal kunne tage en kompetence- og professionsgivende uddannelse, der er målrettet arbejdsmarkedet. Det er ikke gennemtænkt.
Ligeledes kan man stille sig tvivlende over for de kontrolfunktioner, der skal sikre, at studerende faktisk ikke tager uddannelse nr. 2 på samme eller lavere niveau og derved giver en besparelse, der kan finansiere ”Aftalen om et tryggere dagpengesystem”.
Uddannelsesinstitutioner har allerede modtaget mange henvendelser fra kommende og nuværende studerende, der spørger til konsekvenser af uddannelsesloftet. Derfor har VIA University College sendt en række forespørgsler til styrelsen, herunder et spørgsmål, om uddannelsesinstitutionerne fremover får adgang til information om ansøgeres tidligere uddannelser. Styrelsen svarer beredvilligt og hurtigt, at det forventes at være op til ansøgeren selv lige som hidtil ”at oplyse retvisende om tidligere gennemførte uddannelsesdele – herunder altså også fuldt gennemførte uddannelser” (Svar fra Styrelsen).
Proceduren er den samme – men betingelserne er markant forandret
De kommende studerende, som man tidligere og nu forventer retvisende oplysninger fra, vil nu ikke længer have den samme tilskyndelse til at give disse retvisende oplysninger. Tværtimod vil uddannelsesloftet netop tilskynde nogen til at fortie oplysninger – uden at der fra politisk eller styrelsens side iværksættes nogen former for kontrolfunktioner. Samtidigt med, at flere studerende vil undlade at færdiggøre deres uddannelse, kan man altså risikere, at mange vil undlade at gøre opmærksom på, at de allerede har en anden uddannelse på samme eller højere niveau. Derfor kan man tvivle på, om besparelsen faktisk indtræffer i det omfang, at den reelt kan skaffe midlerne til ”Aftale om et tryggere dagpengesystem”.
Uddannelsesloftet indbefatter nogle dispensationsmuligheder, men heller ikke her virker politikken gennemtænkt- og arbejdet. Man har mulighed for at begynde på en 2. uddannelse på samme eller lavere niveau, hvis man ikke har anvendt sin 1. uddannelse på arbejdsmarkedet i fem år. På forespørgsel fra VIA University College om, hvordan det skal fortolkes svare styrelsen, at ”… forældelsesreglen vil være en personlig regel, der altså knytter sig til, hvorvidt individet har benyttet uddannelsen på arbejdsmarkedet i fem år” (Svar fra styrelsen).
Forældelsesreglen kan således tolkes meget bredt af de kommende ansøgere. Har en sygeplejerske for eksempel i fem år arbejdet som projektleder på et hospital, vil vedkommende kunne anvende for forældelsesreglen til at søge ind på administrationsbacheloruddannelsen eller læreruddannelsen med begrundelsen, at man i de sidste fem år har været projektleder og ikke sygeplejerske. Hvem skulle undersøge og bedømme validiteten af en sådan begrundelse? Uddannelsesinstitutionerne har næppe midler endsige motivation til det. Og man kan forestille sig en række lignede eksempler. Dispensationsmulighederne er således heller ikke gennemtænkt eller –arbejdet.
Statsminister Lars Løkke slog i sin nytårstale prisværdigt et slag for uddannelse som vejen til et bedre samfund, hvor alle bliver fremtidens vindere. Men uddannelsesloftet går stik imod en sådan politik. Loftet vil føre til større frafald blandt de studerende, det vil ikke medføre de forventede besparelser, og det vil blive tungt og vanskeligt at styre.
Kilder:
- Altinget, 2016: S og DF står fast på uddannelsesloftet
- Peter Hummelgaard FB, 2016
- Politiken, 2016: Søren Pind åben for at studerende køber sig fri af uddannelsesloftet
- P1 FB opslag, december 2016
- Statsministerens nytårstale, januar 2017
- Svar fra styrelsen, december 2016
- Universitetsavisen, december 2016
