Regeringen præsenterer kasseeftersyn

Politik

24/8/15 10:31

Nick Allentoft

Finansminister Claus Hjort Frederiksen præsenterer i dag regeringens kasseeftersyn af dansk økonomi. Konklusionen på eftersynet er klart: De offentlige finanser er i mindre god stand end forventet.
"Jeg må konstatere, at der er færre penge i kassen end ventet før valget. Det er ikke bare noget jeg siger som en rituel handling efter valget. Det viser tallene desværre sort på hvidt. Og bundlinjen i det er, at der bliver snævre rammer for finanspolitikken i den kommende tid. Det vil derfor i endnu højere grad være nødvendigt, at nye initiativer finansieres krone-til-krone gennem mindreudgifter på andre områder," siger finansminister Claus Hjort Frederiksen.

Det såkaldte strukturelle underskud må ifølge budgetloven maksimalt udgøre 0,5 pct. af BNP, når finanspolitikken for et givet år tilrettelægges. Nye oplysninger betyder, at det strukturelle underskud i 2016 ville øges til op mod 0,7 pct. af BNP uden modgående tiltag. For at overholde budgetlovens grænse er derfor nødvendigt at reducere råderummet med 3 mia. kr. Også det faktiske underskud skønnes øget. I både 2015 og 2016 er der derfor udsigt til underskud med begrænset afstand til EU’s grænse for faktiske underskud på 3 pct. af BNP. Skøn for den faktiske saldo er dog behæftet med betydelig usikkerhed."

"Som ansvarlig regering har vi taget bestik af de nye oplysninger, så vi fastholder tilliden til dansk økonomi og sikrer, at finanspolitikken er på sporet," fastslår Claus Hjort Frederiksen.                   Læs også: Reaktioner på regeringens økonomiske redegørelse   Kasseeftersynet identificerer flere beslutninger fra den tidligere regering, hvor finansieringen mangler, eller hvor der ikke blev fundet en endelig finansieringsløsning. Det gælder elbilers afgiftsfritagelse i 2016 og annulleringen af reklameafgiften. Derudover lægger niveauet for de offentlige investeringer, herunder Togfonden, samt Femern Bælt pres på den offentlige økonomi. Den tidligere regerings udspil op til valget ville have forstærket dette pres.   Om regeringens kasseeftersyn Kasseeftersynet viser for det første, at der er færre penge til nye politiske prioriteringer i 2016 end ventet før valget.    Siden maj måned er de offentlige finanser blevet svækket. Det er normalt, når Finansministeriet opdaterer skøn, at nye oplysninger kan påvirke den strukturelle saldo. Det er en del af den almindelige statistiske usikkerhed.    Den slags justeringer bør der være plads til i vores fælles husholdning. Men den tidligere regering gik helt tæt til grænserne for den økonomiske politik uden at have en sikkerhedsmargin. De nye skøn betyder derfor, at råderummet i finanspolitikken isoleret er reduceret med 3 mia. kr. i 2016 og i hvert af årene frem. Der er simpelthen færre penge at gøre godt med, når vi skal overholde de ansvarlige rammer, vi har forpligtet os til. Og det vil i endnu højere grad være nødvendigt, at nye initiativer finansieres krone-til-krone gennem mindreudgifter på andre områder.    Det faktiske offentlige underskud ser også ud til at blive større end ventet. Underskuddet skønnes øget med 27½ mia.kr. i 2015 og 6½ mia.kr. i 2016 siden maj. Det påvirker ikke i sig selv råderummet. Men det betyder, at der er en mindre sikkerhedsmargin til EU’s 3-pct’s grænse for det offentlige underskud.   For det andet har kasseeftersynet identificeret flere beslutninger, hvor finansieringen mangler, eller hvor der ikke blev fundet en endelig finansieringsløsning. Det gælder elbilers afgiftsfritagelse i 2016 og annulleringen af reklameafgiften. Derudover lægger niveauet for de offentlige investeringer, herunder Togfonden, samt Femern Bælt pres på den offentlige økonomi. Den tidligere regerings udspil op til valget ville have forstærket dette pres.   For det tredje er der identificeret en række nødvendige udgifter, som der heller ikke er afsat penge til. Finansieringen skal derfor håndteres på Finansloven for 2016 og i de kommende år.    FAKTA: Udvikling i det offentlige forbrug fra 2015 til 2020 I Konvergensprogram 2015 fra april 2015, blev stigningen i det offentlige forbrug mv. fra 2015 til 2020 skønnet til ca. 15½ mia. kr., jf. tabel 1. Akkumuleret over perioden svarer det til godt 39 mia. kr. Den akkumulerede stigning i det offentlige forbrug fra 2015 til 2020 er i den opdaterede 2020-fremskrivning, august 2015, opgjort til aktuelt godt 31 mia. kr.    Ændringen afspejler, at:   1. Det offentlige forbrug er reduceret med 3 mia. kr. i 2016 som følge af svækkelsen af de offentlige finanser i 2016. Dette sker for at overholde budgetlovens krav om, at underskuddet på den strukturelle saldo ikke må overstige 0,5 pct. af BNP. Svækkelsen er som udgangspunkt permanent, og det udgiftspolitiske råderum er derfor reduceret tilsvarende i 2017-2020. Det indebærer isoleret set, at midlerne til offentligt forbrug reduceres med i alt 15 mia. kr. frem mod 2020, jf. tabel 1.   2. En række modgående bevægelser, der isoleret set medfører, at det offentlige forbrug opskrives med i alt ca. 7 mia. kr. fra 2015 til 2020. Det kan blandt andet henføres til justeringer af teknisk og aktivitetsmæssig karakter. Det drejer sig bl.a. om indbudgettering af provenu fra refusionsomlægning samt andre korrektioner af teknisk karakter, opjustering af udgifter til aktivering og seniorjob mv. Desuden antages nedjusteringen af Danmarks bidrag til EU i 2016 anvendt til offentligt forbrug.   Det bemærkes, at opgørelsen og størrelsen af det fremadrettede råderum til offentligt forbrug påvirkes af tekniske og aktivitetsdrevne ændringer i udgifterne. Ændringer i det offentlige forbrug afspejler således ikke nødvendigvis nye diskretionære beslutninger.   Regeringen vil i forbindelse med præsentationen af sit egentlige finanslovforslag i slutningen af september fremlægge en opdateret vurdering af de offentlige finanser, som baserer sig på regeringens politiske prioriteringer på finanslovforslaget.   Det kan påvirke opgørelsen af de samlede midler til offentligt forbrug.   

Tilmeld nyhedsbrev

Mest Læste

Annonce