Danmarkskanon: 66.301 danskere har stemt

Velfærd

23/11/2016 09:31

Nick Allentoft

Den sidste uge har befolkningen stemt på de samfundsværdier, som de vil have med i Danmarkskanonen. I alt er der afgivet 326.298 stemmer, og 66.301 unikke brugere har besøgt afstemningssiden www.danmarkskanon.dk i perioden 15-22. november 2016.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

”Det er fantastisk at opleve det store engagement, der har været omkring Danmarkskanonen. Igennem hele processen har vi oplevet en overvældende interesse – både for at foreslå, debattere og stemme om danske værdier. Det høje stemmetal vidner om, at debatten opleves som vigtig. Nu glæder jeg mig til at se resultatet. Den 12. december har vi en afgørelse. Men det vigtigste resultat har vi fået allerede: Rigtig mange mennesker vil gerne debattere værdier."

66.301 unikke brugere har besøgt www.danmarkskanon.dk i afstemningsperioden. Der er afgivet i alt 326.298 stemmer fordelt på de 20 samfundsværdier. Mandag d. 12. december offentliggøres det, hvilke 10 samfundsværdier, der har fået flest stemmer og dermed udgør den endelige Danmarkskanon. 

De 20 samfundsværdier, som har været til afstemning, er: 
Andelstanken, Danmark i verden, deltagende folkestyre, den kristne kulturarv, det danske sprog, folkelige bevægelser, folkeoplysning, foreningsliv og frivillighed, frihed, frisind, hygge, håndværk, kort magtdistance, kønsligestilling, landskab og kultur, lighed for loven, medmenneskelighed, plads til forskellighed, tillid og velfærdssamfundet.

Baggrund om Danmarkskanonen
Fra d. 6. juni til d. 1. november modtog Kulturministeriet i alt 2.425 forslag til Danmarkskanonen. De indkomne forslag blev tematiseret i 20 overordnede samfundsværdier af 6 udvalgte kuratorer. Fra d. 15. til d. 22. november har disse 20 samfundsværdier været til afstemning på www.danmarkskanon.dk. Man har kunnet stemme på flere værdier, men kun på en værdi én gang. 

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.