Auken: Spænd indkøbsmusklen og få grøn omstilling for pengene

24/10/12 9:26

Miljøministeriet

Vi skal blive bedre til at omlægge vores indkøb, så de bliver mere bæredygtige. Både i det offentlige og i det private. Det driver ikke kun den grønne omstilling, men luner også på bundlinjen. Det mener miljøminister Ida Auken, der i dag var hovedtaler på den årlige konference i "Forum for Bæredygtige Indkøb".

2.000 milliarder kroner. Så meget køber offentlige og private virksomheder ind for hvert år. Alene det offentlige køber ind for mere end 200 milliarder kroner om året - en enorm købekraft, som miljøminister Ida Auken ønsker bliver brugt mere intelligent. Hvis det offentlige og private omlægger deres indkøb, så de bliver mere bæredygtige, er det nemlig ikke kun godt for miljøet. Det kan også være med til at skabe sorte tal på virksomhedernes bundlinje og dermed også vækst i samfundet.

- Det er helt centralt for den grønne omstilling, at vi har fokus på at anvende den offentlige indkøbsmuskel intelligent. Derfor sidder vi lige nu i maskinrummet i ministerierne og er ved at udforme en regeringsstrategi for intelligente offentlige indkøb, hvor også grønne indkøb er en vigtig byggesten, siger miljøminister Ida Auken.

Ministeren i dag er hovedtaler ved en konference i "Forum for Bæredygtige Indkøb" i Alexandersalen på Københavns Universitet. Her vil Ida Auken sætte fokus på bæredygtige indkøb som drivkraft for den grønne omstilling samt løfte sløret for en forlænget bevilling til Forum for Bæredygtige Indkøb.

En dynamisk platform
Ifølge en EU undersøgelse fra 2009 er der i Danmark et urealiseret økonomisk potentiale i at blive bedre til at stille miljø- og energikrav i de offentlige indkøb. Det gælder særligt indenfor transport og byggeri. Et økonomisk potentiale, der kun bliver større ved at sætte fokus på totalomkostninger og droppe ensidigt fokus på indkøbsprisen. At medtage omkostninger til drift og bortskaffelse i vurderingen af tilbud kan sætte skub i udviklingen af mere ressourceeffektive produkter og løsninger.

- Hvis indkøb og grøn omstilling skal gå hånd i hånd, så bliver vi nødt til at nytænke og samarbejde på kryds og tværs. For vi skal ikke bare købe det samme som sidste år. Og jeg håber virkelig, at indkøbere - private som offentlige - får øjnene op for Forum for Bæredygtige Indkøb som en dynamisk platform til at udvikle og dele viden om fx innovative indkøb og totalomkostninger, siger Ida Auken.

På konferencen er der fokus på og mulighed for vidensdeling og netværksdannelse ved rundbordssamtaler og præsentationer af gode cases med fokus på innovation, funktionskrav og totalomkostninger.

Se mere om konferencen og Forum for Bæredygtige Indkøb på www.ansvarligeindkøb.dk

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.

04/5/22 7:34

Politik
Stolt Mette Frederiksen: For første gang i 20 årMette Frederiksen glæder sig over at det nu sker for første gang i 20 år.