Få gratis klimatjek af din bolig

23/11/12 11:31

Miljøministeriet

Miljøministeren indgår aftale med fagfolk om gratis klimatilpasningstjek, der kan spare boligejere både bekymringer og penge. Selvom de fleste har set billeder fra København, Aarhus, Aalborg, Svendborg og mange andre steder, hvor veje og gader er forvandlet til kanaler, har de færreste gjort noget for at klimasikre boligen.

Forsikringsselskabet Codan har gjort op, at fire ud af fem danskere endnu ikke har investeret i tiltag for at sikre huset mod ekstremt vejr. Men fire ud af 10 boligejere er blevet mere villige til at foretage klimasikrende investeringer, end de var for fem år siden. 


Det er baggrunden for, at miljøminister Ida Auken nu har samlet flere brancher og indgået en aftale om at tilbyde danskerne et gratis klimatilpasningstjek af boligen. Tjekket er første skridt på vejen til at stoppe ubehagelige oversvømmelser.


- Det kan være rigtig svært at overskue, hvor man skal begynde, når man skal sikre sin bolig mod oversvømmelser. Heldigvis er der en masse fagfolk, der har helt styr på, hvordan man undgår, at vandet vælter ind i huset. Jeg håber, at et gratis klimatilpasningstjek vil give flere boligejere mod på opgaven, siger miljøminister Ida Auken.

Danske Anlægsgartnere, De Grønne Kloakentreprenører, Danske Kloakmestre, Dansk Byggeri, Kloakmestrenes TV-inspektion og Danske Maskinstationer og Entreprenører tilbyder det gratis klimatilpasningstjek. Herudover har Boligejernes videnscenter BOLIUS en ekstra grundig gennemgang af hjemmet fra kælder til kvist, som kan bestilles mod betaling. 

Regningen er vokset
De seneste år er regningen for skader efter skybrud og voldsomme regnvejr bare steget og steget. Fra en gennemsnitlig udbetaling på 18.000 kroner pr. anmeldt skade i 2009 til 30.000 kroner året efter til hele 67.000 kroner i 2011. Det viser tal fra Forsikring & Pension.

Skybrudsskaderne i 2011 udløste i alt erstatninger for 6,2 mia. kroner.

- Hvis jeg skulle vælge mellem at skovle vand ud af kælderen og rydde op i våde fotoalbums eller få et klimatilpasningstjek, ved jeg godt, hvad jeg ville vælge. Hvis man aktivt går ind og gør noget for at klimasikre sin bolig, har man samtidig noget at forhandle med forsikringsselskabet om, næste gang præmien skal fastsættes, siger Ida Auken.

Ud over at sætte skub i klimasikringen af danske boliger skal de gratis tjek hjælpe til fyldte ordrebøger hos håndværkere og fagfolk og på den måde bidrage til flere grønne jobs.
I dag åbner en ny hjemmeside, hvor borgere kan få gode råd og mere viden om klimatilpasningstjekket.
Se siden her

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.

04/5/22 7:34

Politik
Stolt Mette Frederiksen: For første gang i 20 årMette Frederiksen glæder sig over at det nu sker for første gang i 20 år.