Hvordan er brugertilfredsheden i din kommune?

Politik

26/9/13 7:51

Freja Eriksen

I dag åbner hjemmesiden www.tilfredshedsportalen.dk, hvor du som borger kan se tilfredsheden med bl.a. børnehaver, skoler og hjemmepleje i en række kommuner. Formålet med hjemmesiden er at gøre det nemmere for borgerne at sammenligne brugertilfredsheden mellem kommunerne. Hjemmesiden indgår i regeringens arbejde med at modernisere den offentlige sektor.

I Aalborg er forældrenes tilfredshed med dagpleje og børnehaver i gennemsnit 4,4 på en skala fra 1 til 5, hvor ”1” er meget utilfreds, og ”5” er meget tilfreds. Til sammenligning er tilfredsheden med dagtilbuddene på tværs af landet i gennemsnit 4,2. I Haderslev Kommune er brugernes tilfredshed med hjemmeplejen i gennemsnit 4,3 og i Lyngby-Taarbæk Kommune er forældrenes tilfredshed med skolerne i gennemsnit 4,1.

Tallene kan man se på en ny hjemmeside, som åbner i dag. På hjemmesiden kan man på en nem og overskuelig måde se brugernes tilfredshed med dagtilbud, skoler, SFO/fritidshjem, klubtilbud, hjemmepleje samt plejeboliger i foreløbig 17 kommuner. Flere kommuner vil løbende komme til. Man kan også se den gennemsnitlige tilfredshed i sin region baseret på de kommuner i regionen, som har lagt målinger ind. Desuden kan man se den gennemsnitlige tilfredshed på landsplan.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager siger:

”Kommunerne har allerede en portal, hvor de kan kigge hinanden over skulderen og få inspiration til nye måder at arbejde med kvaliteten i hjemmeplejen, folkeskolen og børnehaverne. På Tilfredshedsportalen.dk kan man nu som borger sammenligne brugertilfredsheden på tværs af kommunerne. Når du som borger kan se og sammenligne kommunen, får du også et bedre grundlag for at bidrage til debatten om bedre kvalitet og velfærd. Det er også et skridt på vejen til at skabe nye veje til bedre velfærd, og jeg håber derfor, at alle kommuner vil bidrage til hjemmesiden.”

Læs også: Ny portal afslører folks syn på kommuners service 

KL’s formand Erik Nielsen siger:

”Generelt er der høj brugertilfredshed i kommunerne. Oplevelsen af, hvordan kommunen løser sine opgaver er vigtig information både for kommunalbestyrelsen og for medarbejderne, der løbende arbejder for at løse opgaverne bedst muligt - i dialog med borgerne. Og tilfredshedsportalen er et godt værktøj til at få overblik over tilfredsheden med sin egen kommune, og kunne sammenligne med andre kommuner.”

I tilknytning til Tilfredshedsportalen.dk er der i september 2012 etableret en portal, som kun er tilgængelig for kommunerne, og som skal understøtte kommunernes arbejde med at udvikle kvaliteten. Her kan kommunerne lære af hinanden og få inspiration til, hvordan man kan øge kvaliteten af de offentlige tilbud uden at øge udgifterne.

Tilfredshedsportalen.dk er udviklet af Økonomi- og Indenrigsministeriet i samarbejde med KL, Social-, Børne- og Integrationsministeriet samt Undervisningsministeriet.

Du kan besøge hjemmesiden her

Tilmeld nyhedsbrev

Læs også

08/4/21 8:14

Politik
Lars Løkke smider kæmpe bombe: Hyrer tidligere Venstre-figurLars Løkke Rasmussen har hyret den tidligere Venstre-figur, der nu gør comeback efter tre års pause fra politik.

23/10/16 7:35

Politik
Morten Messerschmidt sygemeldt på ubestemt tidMesserschmidt er blevet sygemeldt og Dansk Folkeparti har nu øget det beløb, der tilbagebetales, til 2.5 million kroner.

03/2/22 9:31

Politik
Vanvittig løn: Så meget får Barbara BertelsenDet lille webmedie Journalista.dk har undersøgt, hvad en af hovedrolleindehaverne i Minksagen, Barara Bertelsen får i årsløn. Svaret er, at departementschefen og dermed den øverst placerede embedsmand i Statsministeriet tjener langt mere end Statsministeren.

10/5/22 12:28

Europa
Se videoen: Svensk granatkaster pulveriserer russisk tankUkraines forsvar har offentliggjort en video af en russisk tank, der bliver sprængt i luften - angiveligt med en granatkaster leveret af Sverige.

12/5/21 8:12

Politik
Mette Frederiksen raser: Stop med detStatsministeren kom op i det røde felt, da hun under gårsdagens spørgetime fik et spørgsmål fra Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh.

04/5/22 1:56

Kommunalt
P-selskaber skovler formuer ind på ulovlige p-afgifterHvis du klager over en p-afgift, kan det være en god ide at tage sagen hele vejen til Parkeringsklagenævnet.

06/5/22 7:08

Europa
Forsker: Derfor er Ukraine begyndelsen på enden for PutinVerden holder vejret, for vil Putin erklære officielt krig mod Ukraine d. 9. maj? Uanset hvad ser norsk forsker sprækker i Putins ellers så solide greb om magten i Rusland.

05/5/22 2:41

Putin vil ydmyge 500 ukrainske krigsfanger under paradeHvert år fejrer Rusland d. 9. maj med en stor parade - men organisation advarer om, at årets fejring bliver anderledes brutal.