Notat fra Skatteministeriet, 3. marts 2014
Omlægning af børnechecken til et børnefradrag
Børnechecken er en skattefri ydelse, der udbetales til forældre (som udgangspunkt moren) for hvert barn under 18 år. Ydelsen afhænger af barnets alder og er størst for de yngste børn.
Det er i princippet muligt at ændre børnechecken til et skattefradrag i form af et særligt ”børnefradrag” for børn under 18 år. Et børnefradrag kan laves på samme måde som de eksisterende lønmodtagerfradrag, eksempelvis fradrag for fagforeningskontingent.
Det vil være en omfattende omlægning, som berører alle modtagere af børnechecken, at ændre børnechecken til et børnefradrag. I det følgende belyses kun nogle af de forhold, der skal tages i betragtning. For en uddybning af forholdene henvises til ”Bilag – Omlægning af børnechecken til et børnefradrag” af 27. november 2013, som tillige er vedlagt.
Hvem vil få et børnefradrag? Man vil være berettiget til børnefradrag, hvis man enten er fuldt skattepligtig i Danmark eller er omfattet af de særlige grænsegængerregler (dvs., hvor mindst 75 pct. af arbejdstagerens samlede indkomst kommer fra Danmark). Børnefradraget gives for børn under 18 år. Det er uden betydning, om barnet bor i Danmark eller i et andet EU-land. Indførelsen af et børnefradrag vil afskære nogle EU-borgere, som i dag modtager en børnecheck. Det gælder såkaldt begrænset skattepligtige, som kun har kortvarig beskæftigelse i Danmark. Vil børnefamilierne få det samme beløb til sig selv? Især børnefamilierne med de laveste indkomster kan risikere at få mindre til sig selv, hvis børnechecken ændres til et skattefradrag. Børnefradraget kan fastsættes, så det har samme værdi gennemsnitligt som børnechecken i dag. Men der vil ske en omfordeling mellem familierne. En familie skal tjene over et vist beløb for at udnytte et skattefradrag fuldt ud. Eksempelvis udgør børnechecken 31.560 kr. for 2 børn på henholdsvis 1 og 4 år, og det svarer til et skattefradrag i form af et ligningsmæssigt fradrag på ca. 120.000 kr. (2013-niveau). Over 30.000 personer tjener ikke nok til, at de vil få det samme ud af et børnefradrag som den nuværende børnecheck. Heraf vil over 10.000 helt miste den indtægt, de i dag har fra børnechecken. For eksempel studerende er overrepræsenterede i gruppen, som vil miste penge ved en omlægning. Det skal ses i forhold til, at et børnefradrag kun vil have begrænset virkning, når det gælder om at afskære personer bosat i udlandet fra børnecheck. Således skønnes, at kun 2 ud af 5 modtagere, der er bosat i udlandet og som får børnecheck, ikke vil kunne få et børnefradrag. Jo flere børn man har, jo mere skal man tjene for at udnytte et børnefradrag. Alle børnefamilier påvirkes, hvis børnechecken omlægges til et fradrag. Børnefradragets værdi vil afhænge af skatteprocenten i ens kommune, mens børnechecken er den samme over hele landet. I nogle kommuner vil familierne dermed få øget deres rådighedsbeløb, og i andre kommuner reduceres rådighedsbeløbet. Hertil kommer, at modtagerkredsen alt andet lige vil ændres, idet ydelsen skal deles mellem forældre – og ikke længere automatisk udbetales til som udgangspunkt moren. Kan man kompensere børnefamilierne med de laveste indkomster? En kompensationsmodel, som efter objektive kriterier udligner forskellen mellem børnechecken og børnefradraget, vil indebære en betydelig procesrisiko i forhold til EU-retten, hvis EU-borgere ikke er omfattet. Mindre målrettede kompensationsordninger vil fortsat indebære, at mange børnefamilier med lave indkomster vil få et lavere rådighedsbeløb til sig selv. Kompensationsordninger vil samtidig gøre reglerne mere komplekse. Hent PDF fra Skatteministeriet med flere beregninger og beskrivelser vedr. omlægning af børnecheck til børnefradrag
