Regeringsgrundlag: Flere børn og unge godt fra start

Velfærd

28/6/15 12:08

Nick Allentoft

Regeringsgrundlagets afsnit om dagtilbud, folkeskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser.
FLERE BØRN OG UNGE GODT FRA START Bedre dagtilbud Vuggestuer, dagpleje og børnehaver er en vigtig del af børnefamiliers hverdag. Dagtilbuddene skal medvirke til at give vores børn en god start i livet og blandt andet forberede dem på det liv, der venter i skolen. Regeringen vil derfor blandt andet sætte fokus på, hvordan overgangen fra dagtilbud til børnehaveklasse kan styrkes. Derfor placeres ansvaret for dagtilbuddene i et Børne- og Undervisningsministerium.   En bedre folkeskole Folkeskolereformen er en vigtig forbedring af den danske folkeskole. For at sikre den bedst mulige gennemførelse af reformen skal folkeskolen have den ro, som partierne bag reformen har lovet. Men der er elementer, som kræver særlig opmærksom for at sikre, at reformens intentioner bliver ført ud livet. Regeringen vil foretage et eftersyn af inklusionen i folkeskolen og samspillet mellem skole og fritidsliv. Desuden er der behov for at sikre, at alle elever får udbytte af faglig fordybelse til enten lektier eller yderligere faglige udfordringer. Regeringen vil også sikre bedre rammer for elever med særlige behov. Fagligt udfordrede elever skal have mulighed for at tage et turboforløb med henblik på at blive uddannelsesparate. Og elever med særlige behov skal have bedre mulighed for at vælge en fri grundskole. Herudover er et tæt samspil mellem folkeskole og det lokale foreningsliv vigtigt. Dette samspil skal derfor understøttes til gavn for børnene og de lokale foreninger.   Målrettet valg af ungdomsuddannelse Det er godt, at mange unge tager en ungdomsuddannelse. Men det er også vigtigt, at de vælger den rigtige uddannelse. Unge skal derfor udfordres i deres valg af uddannelse, så de vælger rigtigt første gang. Hvis man ønsker at lære et praktisk betonet fag, skal man overveje en erhvervsuddannelse. Ønsker man at læse videre, kan en gymnasial uddannelse være det rette valg. Regeringen vil sikre, at ungdomsuddannelserne spiller bedre sammen, så omvalg og frafald reduceres. Derfor vil regeringen nedsætte en ekspertgruppe, der skal komme med forslag til at forbedre ungdomsuddannelsers indbyrdes sammenhæng.    Danmark har brug for dygtige faglærte, så vi kan fastholde og skabe nye arbejdspladser inden for produktions-, anlægs- og serviceerhverv. Derfor skal den nye reform af erhvervsuddannelserne føres ud i livet på den bedst mulige måde. Først og fremmest skal uddannelserne rettes mod det arbejdsmarked, der venter eleverne, når de er færdige. Regeringen vil derfor arbejde for, at erhvervsuddannelserne er attraktive, og at flere unge gennemfører en erhvervsuddannelse med en praktikplads i en virksomhed. Målsætningen er, at mindst 25 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020. Andelen skal op på 30 pct. i 2025. Det skal vi arbejde for i fællesskab, og det forudsætter også en stærk indsats for at sikre et tilstrækkeligt antal praktikpladser.   De gymnasiale uddannelser skal gøre de unge klar til at læse videre, og det kræver et højt fagligt niveau. Derfor vil regeringen styrke fagligheden i de gymnasiale uddannelser. Vi vil blandt andet sætte adgangskrav, fokusere studieretningerne og gøre flere adgangsgivende fag obligatoriske.   Højere kvalitet på de videregående uddannelser De videregående uddannelser skal give de studerende viden og kompetencer, som de studerende kan tage med sig og bruge i fremtidige job og livet i øvrigt. Der har været stort fokus på, at flere unge skal tage en videregående uddannelse. Det kan dog ikke stå alene. Uddannelserne skal også have høj kvalitet og være relevante for samfundet. Kvalitetsudvalget har afdækket en række udfordringer i uddannelsessystemet, blandt andet er sammenhængen mellem studievalg og arbejdsmarked ikke god nok. Uddannelserne skal orienteres mod arbejdsmarkedets behov. Regeringen vil derfor indføre mere praksisnær undervisning på de videregående uddannelser. Og taxametersystemet skal reformeres, så det understøtter højere kvalitet på uddannelserne og beskæftigelse. Intentionen med fremdriftsreformen er god, men den fungerer ikke godt nok. Regeringen vil justere fremdriftsreformen inden for den aftalte økonomiske ramme. Regeringen ønsker desuden et eliteniveau på universiteterne med henblik på at udvikle fremtidens forskere.   

Tilmeld nyhedsbrev

Mest Læste

Annonce