Den nye folkeskolereform skal gøre alle elever dygtigere, de skal trives, og lærernes kompetencer skal forbedres. Sådan lyder nogle af målene med reformen. Nu lanceres et stort evaluerings- og følgeforsknings program, der skal være med til at vise, om reformens intentioner bliver til virkelighed.
”Med folkeskolereformen har vi givet eleverne en ny skoledag med mål for undervisningen. Med evaluerings- og følgeforskningsprogrammet følger vi op på, at vi indfrier de ambitiøse intentioner med reformen, og vi får viden om, hvordan reformen styrker folkeskolen. Med den viden kan vi fastholde styrkerne og sætte ind, hvor der er brug for forbedringer,” siger undervisningsminister Christine Antorini.
Evaluerings- og følgeforskningsprogrammet vil ende ud i en række forskningsrapporter og viden, der kan bruges på de enkelte skoler. Det betyder blandt andet, at der i 2015 vil udkomme en række undersøgelser, der skal give inspiration til og viden om, hvordan den nye folkeskole ser ud i praksis. I løbet af 2016 og 2017 udkommer derudover en række større forskningsrapporter, der sætter fokus på den nye folkeskoles betydning for elevernes læring og trivsel. Dertil kommer årligt tilbagevendende kortlægninger inden for en række centrale områder som fx udviklingen i elevernes syn på den nye folkeskole, undervisningen og skoleledelse. Hele programmet skal ende ud i en redegørelse til Folketinget i begyndelsen af 2020.
Forskningen skal danne grundlag for både national og lokal dialog om udviklingen af folkeskolen. Undervisningsministeriet vil bl.a. invitere forskere, praktikere, interessenter og politikere til et årligt møde med fokus på, hvor der fortsat er behov for at udvikle folkeskolen.
I foråret 2014 har næsten 30.000 elever på 226 skoler over hele landet beskrevet deres oplevelse af skoledagen. Resultatet skal udgøre den såkaldte baseline for arbejdet med at følge reformens udvikling. Undersøgelsen, der er gennemfør før folkeskolereformen, viser, at langt hovedparten af eleverne trives i skolen og har en god relation til lærerne. Men undersøgelsen peger også på en række udfordringer. Næsten én ud af fem elever giver udtryk for, at de keder sig i timerne, og mange elever kan ikke se, hvordan de skal bruge undervisningen i deres hverdag. Næsten lige så mange får flere gange om ugen ikke lavet lektier. Og selv om en meget stor andel af eleverne gerne vil være aktive som en del af skoledagen, så er det meget forskelligt, hvordan det praktiseres på skolerne. Mere end hver 10. elev tilkendegiver, at de stort set ikke er fysisk aktive i løbet af en skoledag.
