Derudover skal nye nationale mål for folkeskolen sikre, at alle børn både bliver dygtigere og trives.
I dag har regeringen offentliggjort sit bud på, hvordan fremtidens folkeskole skal se ud. Kernen i udspillet er højere faglighed, styrket kompetenceudvikling af lærere og ledere samt klare mål for folkeskolen.
Den højere faglighed skal sikres gennem en sammenhængende skoledag og bedre undervisning. Der skal være flere timer især i dansk og matematik, og så skal de nye aktivitetstimer sikre en varieret skoledag, hvor der er plads til både leg, bevægelse, praktiske forløb og lektiehjælp. Derudover skal it og digitale læringsformer forbedre kvaliteten af undervisningen.
”Vi skal have en fagligt stærk folkeskole for alle med høj trivsel. Børnene skal have flere timer på en mere spændende måde. Som noget helt nyt indfører vi aktivitetstimer, der skal give mulighed for anderledes måder at lære på med blandt andet bevægelse og praktiske forløb i et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger,” siger Christine Antorini.
Regeringens fokus på dansk og matematik skyldes, at de to fag har betydning for, hvordan eleverne klarer sig i andre fag. Derfor skal eleverne have en ekstra time om ugen fra 4. til 9. klasse i hvert af de to fag. Derudover bliver der også indledt en treårig dansk- og matematikindsats, der skal udvikle bedre metoder, vejlede og rådgive kommuner og skoler. Som noget nyt indføres engelsk allerede fra 1. klasse, og de praktiske/musiske fag og natur/teknik styrkes. For de ældste elever bliver der bedre muligheder for valgfag allerede fra 7. klasse, og der kommer nye undervisnings- og prøveformer.
For at sikre en udvikling med nye undervisningsformer og højere faglighed vil regeringen rekruttere de dygtigste lærere og ledere til såkaldte læringskonsulenter. De skal støtte skolerne i arbejdet.
Regeringen vil samtidig gennemføre et markant kompetenceløft af både lærere, ledere og pædagoger i folkeskolen. Målet er, at alle lærere i 2020 skal have undervisningskompetence i de fag, de underviser i. Ud over de midler, der allerede i dag bliver brugt på efteruddannelse af lærere og pædagoger, bliver der afsat yderligere 1 mia. kr. i 2014-2020. Derudover afsættes der 60 mio. kr. til at løfte ledernes kompetencer. Samtidig skal der satses endnu mere på forskning på undervisningsområdet.
”Vi vil satse massivt på efteruddannelse, så alle lærere senest i 2020 har fået undervisningskompetence i de fag, de underviser i. Samtidig vil vi udbygge et korps af læringskonsulenter, der består af dygtige lærere og ledere, der skal støtte skolerne i deres arbejde med høj faglighed til alle Vi skal derfor tilrettelægge vores undervisning på en anden måde, og det kræver, at alle skoler arbejder systematisk og målrettet med at forbedre undervisningen. Det er også derfor, at vi satser massivt på efteruddannelse,” siger Christine Antorini.
For at løfte folkeskolen opstiller regeringen tre nationale mål for folkeskolen. De skal både give retning og sætte et højt fælles ambitionsniveau for folkeskolens udvikling. Målene er:
- Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
- Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
- Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.
Der vil løbende skulle følges op på disse nationale mål, og de skal danne grundlag for dialog mellem kommuner og skolerne og mellem skoleleder og skolens medarbejdere om udvikling af kvaliteten og resultatopfølgning.
Regeringen indleder nu forhandlinger med partierne i folkeskoleforligskredsen, der udover regeringspartierne tæller Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative. Målet er at indgå en aftale, så det samlede løft af folkeskolen kan gennemføres fra skoleåret 2014/15.
