National rapport: Danmarks vitale infrastruktur lider under klimapres

Ny rapport peger på, at Danmark mangler op mod 175 milliarder for at kunne opretholde en ordentlig fremtids- og klimasikret infrastruktur. Værst ser det ud for vores vandforsyning, de kommunale bygninger, veje og broer samt jernbanenettet. Klimaparatheden halter for stort set alle infrastrukturområder.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) udgiver i dag rapporten ’State of the Nation 2020’. Rapporten vurderer hver fjerde år alle infrastruktursektorer i Danmark og måler på en række forskellige parametre, blandt andet den nuværende tilstand, udviklingen over tid, fremtidssikringen, det økonomiske efterslæb og som noget nyt i 2020-rapporten også bæredygtighedsaspekterne af den fysiske infrastruktur inden for transport, energi, miljø og offentlige bygninger. En af hovedkonklusionen er, at Danmark, for første gang siden rapportens start i 2008, har oplevet en forringelse i infrastrukturen i forhold til den forrige undersøgelse. Den samlede infrastruktur har et estimeret efterslæb på op mod 175 milliarder kroner.

Danmark dumper klimatesten

Klima og bæredygtighed er nye analyseområder i State of the Nation 2020, og her viser rapporten, at store dele af infrastrukturen er i dårlig klimaform både på den korte og på den lange bane. På den korte bane er den udfordret i forhold til at håndtere konsekvenserne af klimaforandringerne, hvilket senest er kommet til udtryk ved de oversvømmelser Danmark har set i Ribe, Holstebro og Vejle som følge af et usædvanligt vådt 2019, og en rekord-varm, våd og blæsende start på 2020. På den lange bane halser infrastrukturen også langt efter. Der er langt mellem initiativerne, der skal bringe os tættere på det bæredygtige og CO2-neutrale samfund, og som skal være med til at forhindre endnu flere ekstreme klimaforandringer i fremtiden. Det er dermed både håndteringen af de nærværende klimaudfordringer, som den danske infrastruktur dumper i, og manglen på konkrete tiltag og initiativer, der skal fremtidssikre Danmark og sikre et reelt bidrag til forebyggelse af fremtidens klimaforandringer.

Kommunale veje, broer og bygninger har det skidt

Et af de områder, hvor Danmarks infrastruktur er under pres er på de kommunale veje, broer og bygninger. Samlet set er alle kommunale områder under-niveau og flere af dem nærmer sig kritisk tilstand som følge af øget brug og større belastning på især vejnettet og manglende midler til renovering og vedligeholdelse af bygningerne. Især de kommunale bygninger, som fx skoler, fritidshjem og rådhuse har et massivt renoveringsefterslæb. Samlet set vurderes efterslæbet for de kommunale, regionale og statslige bygninger at være på mindst 100 milliarder kroner, hvoraf kommunerne tegner sig for langt størstedelen af det efterslæb, der skal indhentes for at opnå en god stand. Et eksempel på dette er folkeskolen, hvor 90 % af klasselokalerne er i så dårlig stand, at eleverne undervises i et indeklima, der vurderes at have en negativ effekt på børnenes indlæring. Tilstanden på de kommunale bygninger forventes at være nedadgående de kommende fire år. I forhold til de kommunale veje og broer, vurderer rapporten, at de kommunale veje har et efterslæb på 3,9 milliarder kroner. Rapporten viser dog at en stor del af de kommunale veje har en restlevetid på væsentligt under det ønskede niveau. Derudover viser rapporten, at hele 3.600 af 6.500 undersøgte broer og bygningsværker har et vedligeholdelsesbehov, der kan udvikle sig til at være kritisk, hvis ikke kommunerne handler hurtigt. Trods dette er tilstanden af de kommunale veje rent faktisk forbedret, siden rapporten i 2016.

Pesticidforurening truer drikkevandsforsyningen

Et andet område, hvor den nye State of the Nation 2020-rapport påpeger en udfordret infrastruktur, er vores vandforsyning. Tilstanden af den danske vandforsyning er ringere i dag end for fire år siden, hvilket primært skyldes stadigt flere fund af pesticidrester i drikkevandsboringerne. Det betyder, at flere vandforsyninger akut står overfor at skulle etablere nye drikkevandsboringer og samtidig investere i bedre rensnings- og testmetoder.

Jernbanenettet mangler 15 milliarder kroner

Endelig er det jernbanenettet, der er en vigtig nerve i Danmark for både pendlere og godstransport, som er udfordret. Også her er den samlede vurdering, at infrastrukturen er under-niveau. Selvom tog er en af de mere klimavenlige transportformer, er investeringerne i vores jernbaneinfrastruktur reduceret over de sidste fire år og tendensen viser, at faldet vil fortsætte. Det kræver investeringer på op mod 15 milliarder kroner at få udnyttet det nuværende jernbanenet til fulde. Hvis jernbanen skal kunne understøtte Danmarks klimamål og reduktionen af CO2-udledning yderligere, kan behovet for investeringer blive endnu større.

Politisk vakuum har kostet Danmark dyrt – men vi kan stadig nå det

Når Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, vurderer udviklingen i State of the Nation rapporterne fra 2016 til 2020, er der på de fleste områder ikke sket det store. Faktisk er den danske infrastruktur blevet lidt dårligere de sidste fire år. Ifølge Henrik Garver, som er administrerende direktør i FRI, skyldes det, at der har været et politisk beslutningsvakuum i Danmark de senere år. Der er ikke blevet truffet de nødvendige politiske beslutninger som skal sikre vores vitale samfundsinfrastruktur. Hertil kommer, at infrastrukturen kun bliver yderligere udfordret af bl.a. klimaforandringer, stigende trafik, øgede krav til skoler, daginstitutioner og generel offentlig service. En del af problemerne skyldes rigide krav omkring de kommunale anlægslofter, at reglerne omkring stormflod, skybrud og klimasikring m.v. ikke tager hånd om udfordringerne og at der ikke er fastlagt en retning for udviklingen af vores transportinfrastruktur for perioden efter 2020. Der udestår også reelle initiativer i forlængelse af Klimaloven. Og endelig er der helt grundlæggende ikke investeret nok i vedligeholdelsen af den danske infrastruktur, hvilket gør, at vi nu står med et efterslæb på op mod 175 milliarder kroner. Efterslæbet er stort og det haster med gøre den danske infrastruktur mere klimarobust. Jo længere vi venter, desto dyrere bliver det. Derfor ser Henrik Garver også frem til en række kommende politiske initiativer, bl.a. regeringens klimahandlingsplaner.

Det er bekymrende, dels at vi ser en nedadgående tendens for infrastrukturen i Danmark, dels at vi på så mange områder er dårligt forberedt på klimaforandringerne. Det er en bunden opgave at fremtidssikre Danmarks infrastruktur. Vi ved, at det er markant dyrere at udbedre skader end at klimasikre, så jeg vil opfordre til, at vi hurtigst muligt finder de nødvendige politiske løsninger. For hver dag, der går, bliver regningen større. Vi skal fokusere på at optimere anlæggelsen, udbedringen og driften af infrastrukturen, så det sker med det lavest mulige klimaaftryk. Efter fire års tornerosesøvn bør vi kunne sætte ambitionerne højere,” udtaler Adm. direktør i FRI, Henrik Garver

Hvis politikerne i morgen vedtog en ny infrastrukturinvesteringsplan, gjorde noget ved rammerne omkring stormflod, skybrud og klimasikring og gav kommunerne bedre mulighed for at investere i klimatilpasning, vedligeholdelse og energioptimering, vurderer FRI, at det er muligt at sikre infrastrukturen mod klimaforandringer og samlet set bringe den op på et godt niveau inden for en kortere årrække. Samtidig vil nye projekter kunne blive designet på en måde, så de bidrager til at reducere Danmarks klimaaftryk.

 

Emneord: Infrastuktur, Klima, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Danmark

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også