Forside DenOffentlige Baykal får posten som miljøborgmester

Baykal får posten som miljøborgmester

Baykal får posten som miljøborgmester

Den unge SF’er Ayfer Baykal står til at overtage posten som teknik- og miljøborgmester i København.

Det er SF’s politiske ordfører Ayfer Baykal, der står til at overtage den tunge post som teknik- og miljøborgmester i hovedstaden.
Det skriver Berlingske Tidende.

Lige nu læser andre

Det sker, efter at den tidligere SF-leder på Københavns Rådhus, Bo Asmus Kjeldgaard, i sidste uge måtte trække sig fra posten.
Ekstra Bladet afslørede, at han i klar modstrid med valgloven ikke boede i København, hvor han var valgt, men hos sin kæreste på Frederiksberg.
Kampvalget står mellem fire kandidater, når SFs bestyrelse i København onsdag aften endeligt vælger sin nye borgmester, men flere kilder bekræfter uafhængigt af hinanden, at Ayfer Baykal står til at modtage flertallet af stemmerne.

I samme ombæring ventes det, at sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen vil blive udpeget til SFs nye politiske leder i København – en post som Bo Asmus Kjeldgaard også bestred, indtil han gik af.


/ritzau/

Læs også

Læs også

Ads by MGDK