Elle-Mie Ejdrup Hansen ny formand for Kunsthal Aarhus

Rådmand for Kultur og Borgerservice Marc Perera Christensen glæder sig til samarbejdet med Elle-Mie Ejdrup Hansen, der på et bestyrelsesmøde mandag aften blev valgt til ny formand for Kunsthal Aarhus. Mandag aften mødtes den nye bestyrelse i Kunsthal Aarhus for første gang. På mødet blev kunstneren Elle-Mie Ejdrup Hansen valgt til ny formand og Preben Mejer blev næstformand.

”Ellen-Mie Ejdrup Hansen har som kunstner vist en særlig evne til at bygge broer. Det er en evne hun i høj grad nu får brug for. Som formand skal hun være den der bygger bro mellem ledelse, bestyrelse, og medarbejdere og frem for alt mellem økonomi og de kunstneriske ambitioner, ” siger rådmand for Kultur og Borgerservice Marc Perera Christensen.

I sidste måned stod Kunsthal Aarhus i den usædvanlige situation, at institutionen hverken havde ledelse eller bestyrelse. Kunsthal Aarhus fik ny bestyrelse i begyndelsen af april, og ved mødet i går konstituerede den sig.

”Det, som Kunsthal Aarhus har brug, for er stabilitet i hverdagen, og jeg er helt sikker på, at bestyrelsen med Elle-Mie Ejdrup i spidsen vil sikre den nødvendige arbejdsro,” siger Marc Perera Christensen.

Bestyrelsen i Aarhus Kunsthal er:

Elle-Mie Ejdrup Hansen, formand, billedkunstner (udpeget af ÅK-venner)

Preben Mejer, næstformand, direktør i Innovation Lab (udpeget af Aarhus Kommune ved rådmanden for Kultur og Borgerservice)

Esben Kullberg, næstformand, rektor ved Aarhus Kunstakademi (udpeget af Foreningen for professionelle kunstnere og kunsthåndværkere - ProKK)

Claus Marthinus Christensen, forfatter (udpeget af ÅK-venner)

Birgitte Munk, billedkunstner (udpeget af Foreningen for professionelle kunstnere og kunsthåndværkere - ProKK)

Nanna Gro Henningsen, lektor ved Det Jyske Kunstakademi og Arkitektskolen Aarhus (udpeget af Det Jyske Kunstakademi)

Camilla Skovbjerg Paldam, lektor, Afd. for Kunsthistorie, Aarhus Universitet (udpeget af Aarhus Universitet)

Aarhus Kommune på DenOffentlige.dk Aarhus Kommune
Aktivitet: Artikler: 176 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene: