Jakob Jensen ny jobcenterchef

Den 37-årige Jakob Jensen bliver ny jobcenterchef i Greve Kommune. Han kommer fra en stilling som chefkonsulent i Kommunernes Landsforening, KL.

Det bliver den 37-årige Jakob Jensen, der 1. november bliver ny jobcenterchef i Greve Kommune. Han kommer fra en stilling som chefkonsulent i Kommunernes Landsforening, KL, hvor han har været ansat i Kontoret for Arbejdsmarked og Erhverv.

Jakob Jensen er uddannet cand.scient.pol. fra Århus Universitet i 2002, og han har siden været ansat som blandt andet fuldmægtig i Amtsrådsforeningen, freelance-journalist på dagbladet Politiken og fuldmægtig i Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Centerchef i Center for Job & Socialservice Gitte Lind glæder sig meget til samarbejdet med den nye jobcenterchef:

”Jeg er overbevist om, at vi i Jakob Jensen får en meget dygtig jobcenterchef, som kan videreføre de gode resultater i Jobcenter Greve. Med sin faglige baggrund og viden om kommunernes beskæftigelsesindsats fra KL er jeg også sikker på, at Jakob Jensen kan føre os godt igennem de store udfordringer, der er på beskæftigelsesområdet samt håndtere de spændende nye reformer, der er på vej”, siger centerchef Gitte Lind.

Yderligere oplysninger

Centerchef Gitte Lind på telefon 43 97 93 25.

Greve Kommune på DenOffentlige.dk Greve Kommune
Aktivitet: Artikler: 72 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer