Navnet på en is overskygger en nødvendig debat

Et ivrigt debatteret emne i løbet af sommeren var debatten om, hvorvidt en is stadig måtte hedde ”Eskimo”. Debatten var mere eller mindre afledt af ”Black Lives Matter”-bevægelsen og politimordet på George Floyd – altså noget, der ikke har noget som helst med det danske samfund at gøre. Men pludselig blev Grønland bragt op igen. Det samme blev den ”evige krænkelse” og identitetspolitikken.

Desværre har debatten udviklet sig til rent massehysteri og meningsterror, hvilket eksemplet med ejeren af Frederiksberg Chokolade, Tina Jakobsen Wilstrup på en sørgelig måde illustrerer. Hun blev på de sociale medier lagt for had, fordi hun på baggrund af henvendelser fra kunder havde formastet sig til at kritisere Hansen Is´ beslutning om at ændre navnet på den populære vaniljeis ”Eskimo”.
 
Som en helt naturlig reaktion på hysteriet, lagde Tina Jakobsen Wilstrup et humoristisk opslag på Facebook og udlovede gratis ”Eskimo-is med ”n….kys på toppen” til de første 50 kunder. Det afstedkom en sand shitstorm af negative kommentarer. Fordømmelsen var total. Jeg spørger mig selv om de mekanismer, der ligger bag et sådant massehysteri. Handler det om, at vi overhovedet ikke kan kommunikere med hinanden mere? Handler det om, at der sidder en meningsdannende elite i en ”boble” fjernt fra helt almindelige danskere?
 
Som sundhedsordfører i Dansk Folkeparti siden 2007 har jeg været i kontakt med mennesker i alle lag i det danske samfund, og det slår mig desværre mere og mere, at der åbner sig en afgrund mellem en selvbestaltet elite og helt almindelige danskere, som lever i en  virkelighed, der befinder sig meget fjernt fra smarte avisredaktioner eller kommunikationsbureauer. Hos eliten trives tidsånden med smarte meninger, nervøs selvcensur og en parathed til hysterisk fordømmelse af andre.
 
Ude i virkeligheden findes så de almindelige danskere, der befinder sig i en helt almindelig hverdag. De undrer sig over debatten. De forstår ikke, at navnet på en is skal overskygge den nødvendige debat om langt større og mere presserende problemer såsom problemer i ældreplejen, hvordan vi hjælper misbrugere, hjemløse og psykisk syge. Mange af disse almindelige danskere lever selv under et dagligt pres; de frygter for deres job. De er bange for at blive syge og gamle.
 
Hvis disse almindelige mennesker så formaster sig til at ryge eller være overvægtige – ja, måske endda begge dele på én gang – så er elitens fordømmelse total. Ingen forståelse, ingen omsorg.
 
Rygerne ”hjælper” vi bedst med at forhøje afgifterne på cigaretter, således at deres månedlige budget bliver endnu mere anstrengt, og de overvægtige sørger vi for at håne dagligt. Eliten nægter at forstå, at de daglige cigaretter måske er den sidste krykke, der får en presset hverdag til at hænge sammen.
 
Hetzen mod isdamen fra Frederiksberg var for mig en øjenåbner. I sig selv måske ikke nogen stor historie, men alligevel et godt eksempel på den vanvittige mangel på forståelse og accept af vores medmennesker, som ofres for ”den gode sag” – hvad enten det så drejer sig om en tvangsindlæggelse af forståelse af Danmarks historie som kolonimagt eller hensynet til ”sundheden og økonomien”. Mekanismen er den samme: Mobning og udskamning.
 
Da jeg i sin tid gik ind i politik, var det med ønsket om at hjælpe helt almindelige mennesker. At tale deres sag mod et system og nogle myndigheder, som enten er uforstående eller hjerteløse. Siden 2007 er der kun blevet værre, og jeg oplever i stigende grad, at samfundet er ved at blive revet af led. Der tales meget om ”tolerance”, ”forståelse” og ”omsorg”. Men det er blevet abstrakte og akademiske begreber, som er løsrevet fra virkeligheden. Tolerancen er blevet en luksus, som kun gælder for slaver for 200 år siden, eller grupper, der er blevet historisk undertrykt. Den omfatter ikke almindelige mennesker.
 
På tværs af de politiske partier bør vi gøre oprør mod tidens tendens og varetage vores vælgeres interesser. Smid alt det ideologiske bras ud og find menneskeligheden og omsorgen frem for de mennesker, vi møder i vores hverdag.

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 11.09.20 Politik
    Danmark får en asyl-ambassadør

    Pressemeddelelse: Arbejdet med regeringens ambition om et mere retfærdigt og humant asylsystem styrkes med en ny ambassadørpost og oprettelsen af en tværministeriel task force.

  • 08.06.20 Politik
    Lønkompensationsordningen skal udfases

    Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om en udfasning af den midlertidige lønkompensationsordning for lønmodtagere frem til og med 29. august. Herefter ophører ordningen.

  • 02.06.20 Politik
    Så meget har regeringen sparet på konsulenter

    Regeringen, KL og Danske Regioner er som en del af økonomiaftalerne for 2021 blevet enige om, at forbruget af eksterne konsulenter i kommuner og regioner er for højt og skal nedbringes. Dermed er der nu under et år efter regeringens tiltrædelse aftalt eksterne konsulentbesparelser i den offentlige sektor på i alt 2 mia. kr. årligt. To tredjedele af regeringens ambition om årlige konsulentbesparelser på 3 mia. kr. er således nået.

  • 29.05.20 Politik
    Beskæftigelsesministeren: Vi må forvente, at flere vil miste jobbet, når hjælpepakkerne udløber

    De officielle ledighedstal fra Danmarks Statistik viser en stigning i ledigheden på 35.500 fuldtidspersoner i april 2020. Ledigheden er på 152.800 fuldtidspersoner svarende til 5,4 procent af arbejdsstyrken. Stigningen i ledigheden overstiger langt de stigninger, vi så i begyndelsen af 2009, hvor ledigheden steg allermest som følge af finanskrisen. Ledigheden er i alt steget med 49.400 i marts og april.

  • 26.05.20 Politik
    Danmark sender 150 millioner kroner ekstra i klimabistand til verdens fattigste

    Regeringen er sammen med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet blevet enige om at give 150 mio. kr. ekstra klimabistand til verdens fattigste. Pengene stammer fra finansloven 2020, hvor aftalepartierne blev enige om at afsætte 150 mio. kr. i tillæg til den generelle udviklingsbistand på 0,7 pct. af BNI.