Nedslag på villaer er det laveste i fem år

Andelen af villaer, hvor sælger giver køber afslag i pris, er den laveste siden 2012. Det gælder særligt kommuner tæt på de største byer - og så Bornholm.

Der bliver færre og færre boliger til salg, og det betyder, at der også er færre boligkøbere, der får held til at forhandle en rabat på deres boligkøb. Det bekræfter nye tal fra Boligsiden.dk.

Andelen af villaer, der sælges med nedslag i prisen, er den laveste målt siden 2012, hvor den lå på knap cirka 85 procent. Siden da er det tal kun dalet, og en opgørelse for 2017 viser nu, at 74 procent af villaerne blev solgt med nedslag i prisen – altså er nedslaget faldet knap 12 procentpoint siden 2012.

Ser man på top 10 over hvilke kommuner, hvor flest boliger bliver solgt til den udbudte pris, er der flere tendenser. Halvdelen af listen er kommuner der ligger under en times kørsel fra København. Det drejer sig om Egedal, Ringsted, Fredensborg, Halsnæs og Faxe.

Den anden tendens er, at kommuner i Jylland tæt på Aarhus også oplever et fald i nedslag på villasalget. Således er både Favrskov, Silkeborg og Odder alle at finde på top 10.

”Mange kan se en fordel i, at man flytter væk fra byen for at få mere plads for pengene og komme tættere på naturen. Det går generelt godt på boligmarkedet, og derfor ser vi, at man flere og flere steder i landet er nødt til at betale prisen,” vurderer Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Bornholm ligger i top
Ingen af kommunerne kan dog hamle op med Bornholm, hvor knap 52 procent af alle villaer, solgt i fjerde kvartal af 2017, blev handlet til prisen eller over.

Ifølge ejendomsmægler og valuar hos EDC BornholmerBo, Kurt Mortensen, har man klart mærket et opsving på boligmarkedet i 2017.

”Det går rigtig godt. Folk, der bliver ved med at byde under, oplever, at boligen bliver solgt for næsen af dem, og næste gang er de så mere villige til at betale sælgers pris,” forklarer han til Boligsiden.dk.

Nedslag rammer flere boligtyper
Det er ikke kun salget af villaer, hvor det er blevet sværere for køberne at få nedslag i prisen.

På eksempelvis fritidsboliger er andelen, der får nedslag i prisen, nu på knap 80 procent for 2017. I 2012 lå den på over 86 procent – et fald på 6,6 procentpoint.

De præcise tal for udviklingen i nedslag på fritidshuse og villaer i perioden 2012 til 2017 kan ses via linket her.

Boligsiden A/S på DenOffentlige.dk På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsid...
Aktivitet: Artikler: 134 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 22.09.20 Infrastruktur
    Stor skov på vej til fynboerne

    En ny skov, der er over tre gange større end Sprogø, skal ligge nordøst for Svendborg og er nu kommet ét spadestik nærmere. Skoven bliver et grønt og rekreativt åndehul for naturglade fynboere og beskytter samtidig det lokale drikkevand.

  • 09.09.20 Infrastruktur
    DSB vil give kompensation til kunder

    Pressemeddelelse: Efter regeringens seneste anbefalinger og tiltag gælder der i visse tilfælde særlige refunderingsregler.

  • 23.04.20 Infrastruktur
    Politisk aftale om grønne busser og klimasamarbejdsaftaler

    Regeringen, RV, SF, EL og ALT er enige en aftale, der udmønter 75 millioner kroner til grønne regionale busser, ligesom transportministeren skal indgå klimasamarbejdsaftaler om grøn kollektiv trafik med landets største kommuner. Begge tiltag skal være med til at accelerere den grønne omstilling af bustrafikken frem mod 2030.

  • 16.04.20 Infrastruktur
    Ny grøn erhvervsrabat på Storebælt

    For at tilskynde virksomhederne til at benytte de mest miljøvenlige køretøjer og for at forenkle erhvervsrabatterne på Storebæltsforbindelsen har et bredt politisk flertal (regeringen, RV, SF, V, DF, K og LA) besluttet at omlægge rabatterne, så der kun gives rabat ved brug af de mest miljøvenlige køretøjer.

  • 07.04.20 Infrastruktur
    Rigspolitiet: Første trin i enkontrolleret genåbning af det danske samfund

    Der tages nu hul på den første fase af en gradvis genåbning af det danske samfund. Rigspolitiet fortæller her, hvordan første trin af genåbningen kommer til at forløbe.