Messerschmidt: Bland EU udenom socialpolitik

Jeg takker for invitationen til at fortælle om, hvad jeg vil udrette inden for de sociale områder i EU-landene i den kommende valgperiode. I Danmark er Dansk Folkeparti stærkt engageret i socialt arbejde for samfundets svageste. I EU derimod, er vores principielle holdning, at socialpolitik netop er et af de områder, som EU ikke skal blande sig i. Det er i øvrigt en holdning, som selv den siddende danske regering langt hen ad vejen deler.

Da EU fornylig afsatte 25 milliarder kroner til at hjælpe ofrene for eurokrisen, tog flere lande med Danmark og Storbritannien i spidsen afstand fra forslaget; de mente, at landene selv bedst varetager akut fattigdomshjælp. Fonden er dog etableret nu. Landene betaler først ind til en fælles pulje, og kan bagefter få dækket 85 procent af udgifter til fødevarehjælp til fattige, social inklusion og anden støtte. Pengene bliver fordelt til medlemslandene efter deres sociale niveau. 

Det er ikke alene indblanding i landenes egne statsfinanser og omfordeling af danske skatteborgeres penge, men også endnu en bureaukratisk EU-gevækst, og jeg lover at modarbejde den slags i fremtiden.

En opgørelse fra Eurostat er i øvrigt et godt fingerpeg om, at EU absolut har fået en stærk social dimension, også i en økonomisk krisetid. De 27 EU-landes udgifter til ”social protection”, penge til børnefamilier, pensionister og syge, steg med 10 procent mellem 2007 og 2010. Udgifterne til arbejdsløse steg med 33 procent. Frankrig, Danmark og Holland ligger i top med fra 32,1 pct. til 33,8 pct. af BNP. Rumænien og Letland lå i bund med 17,6 pct. og 17,8 pct. af BNP. Eurostat anerkender dog, ”diversiteten af nationale sociale velfærdssystemer og de demografiske, økonomiske, sociale og institutionelle strukturer i hver medlemsstat.” Og de bør respekteres. Hvordan borgerne beslutter at balancere deres nationale budgetter er absolut deres egen sag.

Mens landenes regeringer i EU's ministerråd træder varsomt, har både EU-kommissionen og EU-parlamentet en egen drift i retning af at allokere enorme beløb og føre en egen, selvstændig økonomisk politik på socialområdet – som på alle andre områder. Men et utal af revisionsrapporter fra EU's revisionsret, ECA, burde efterhånden have bevist, at det kun forringer pengenes værdi og virkning, også til velmente formål, at lade dem passere igennem EU's gigantiske projektmølle.

Ud af Den Europæiske Socialfonds samlede budget på 563 milliarder  kroner for 2007-13, undersøgte EU's revisorer seks små projekter til 1,7 milliarder kroner i Tyskland, Storbritannien, Polen og Italien, beregnet på at hjælpe arbejdsløse over 45 år. Og det må vel siges at være et ”socialt inkluderende projekt”. Men som i et utal af andre af EU's enorme projekter siger EU's revisorer skånselsløst, at værdien knap nok kan måles. Så jeg vil ikke arbejde for at øge men for at beskære midlerne til den slags, og i stedet lade landene selv tage vare på deres beskæftigelses- og socialpolitik.

Jeg er opmærksom på, at færre penge fra EU formentlig vil føre til færre ansættelser i nogle af de store lobby-organisationer, som forsøger at øge EU's magt over socialpolitikken: Blandt de mange Social Platform, som får 27 millioner kroner om året, og European Anti-Poverty Network, som får 13 millioner kroner om året fra EU-kommissionen til deres lobby-sekretariater i  Bruxelles, beregnet på at bedrive lobby-virksomhed over for... EU-kommissionen! Men det er deres problem; Danmarks fattigste og udstødte er efter min overbevisning bedst tjent med at pengene bliver i Danmark og i stedet går til Kirkens Korshær, Kofoeds Skole, Frelsens Hær og lignende.

Læs mere: 

Eurostat: EU27 spent 29.4% of GDP on social protection in 2010