Foto: Shutterstock

Nu bryder Mette Frederiksen tavsheden i slette-sagen

Efter flere dages pres i forbindelse med sagen om de slettede SMS-beskeder, reagerer Mette Frederiksen nu.

Onsdag i denne uge kom det frem, at ikke alene Martin Justesen men også Barbara Bertelsen og statsminister Mette Frederiksen (S) har slettet sms-beskeder, der er sendt i de dage, hvor regeringen arbejdede intensivt på at lukke det danske mink-erhverv ned med henvisning til corona-mutationen, der fik navnet Cluster 5.

Siden har historien fyldt godt hos de fleste medier og torsdag brød Mette Frederiksen så tavsheden. Det skete på et såkaldt doorstep-pressemøde, hvor statsministeren svarede på spørgsmål.

Her fortalte statsminister Mette Frederiksen blandt andet, at hun blev rådet til at indstille sin telefon sådan, at den automatisk sletter sms-beskeder efter 30 dage. Ifølge statsministeren kom dette råd fra hendes eget ministerium.

"Jeg er blevet rådgivet af Statsministeriet i forhold til at slette mine sms'er af sikkerhedshensyn," fortæller Mette Frederiksen til de fremmødte journalister, inden hun fortsætter:

"Vi har hele tiden bakket op om, at der skal nedsættes en granskningskommission"

'Går ud fra' reglerne blev overholdt

På pressemødet blev Mette Frederiksen spurgt til, om det ikke er hendes pligt at sørge for at reglerne i forhold til journalisering er overholdt. Statsministeren fortalte, at hun går ud fra, at reglerne er overholdt.

"Jeg går ud fra, at alle regler er overholdt, og jeg har ikke yderligere at tilføje til det spørgsmål. Det gælder i det her spørgsmål som i alle mulige andre," siger Mette Frederiksen.

Derudover understreger statsministeren, at hun henholder sig til, at der lige nu er en kommission, der arbejder med at få klarlagt forløbet omkring aflivningen af de danske mink.

"Der er en kommission, der arbejder, og det kan jeg henholde mig til"

Torsdag er det desuden kommet frem, at Venstre - samt en række andre partier - ønsker politiets hjælp til at få genskabt de nu slettede sms'er.

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 25.06.21 Politik
    Her er de nye rejsevejledninger

    Udenrigsministeriet opdaterer ugentligt rejsevejledningerne for EU og Schengenlandene på baggrund af de seneste smittetal fra Statens Serum Institut. Nedenfor er et overblik over, hvad der er gældende fra lørdag den 26. juni kl. 16.

  • 18.06.21 Politik
    Ny politisk aftale: 850 millioner til udvikling af grønne brændstoffer

    CO2-neutrale løsninger inden for blandt andet den tunge transport er afgørende for at komme i mål med den grønne omstilling. Derfor afsætter regeringen og et bredt flertal i Folketinget nu 850 mio. kroner til udviklingen af Power-to-X-teknologier, der skal gøre det muligt i stor skala at omdanne grøn strøm til brint og andre bæredygtige brændstoffer, der kan bruges i skibe, fly, lastbiler og den tunge industri.

  • 15.06.21 Politik
    Regeringen sender 45 mio. kr. til det nordlige Syrien

    Som et led i arbejdet i Task Force Evakuering giver Danmark et humanitært bidrag på 45 mio. kr. til det nordlige Syrien.

  • 15.06.21 Politik
    Nyt fra Veganerpartiet: Vælger ny ledelse

    I weekenden afholdte Veganerpartiet landsmøde i Nyborg. Her blev den nye landsledelse valgt, og processen om at finde ny frontfigur for partiet sat i gang.

  • 11.06.21 Politik
    Skatteministerium lader svindelsager forælde

    Borgere og virksomheder kan med forsæt eller ved grov uagtsomhed afgive urigtige eller vildledende oplysninger til brug for skattekontrollen for at unddrage at betale skat eller afgifter. I så fald kan de straffes med bøde eller fængsel. Skatteministeriet har opgjort, at ca. hver 10. virksomhed bevidst angiver skat og moms forkert.