Foto: Pressefoto

Nu er det officielt: Her må de mindste vende tilbage i skole

02/02/2021 07:59

På et pressemøde mandag aften, blev det meldt ud, hvornår de mindste børn kan sendes afsted i skole igen.

Der er mange forældre som har ventet i spænding på, at få besked om, hvornår de mindste børn kan vende retur til skolebænken. Mandag eftermiddag indkaldte Sundhedsministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet til pressemøde i dag, omkring genåbning af skolernes mindste klasser. 

Til stede på pressemødet var:

  • Sundhedsminister, Magnus Heunicke
  • Børne- og Undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil
  • Direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm
  • Direktør i Statens Serum Institut, Henrik Ullum

Og mange forældre ånder sikkert lettet op - for de havde godt nyt med til de danske forældre, til de mindste børn.

Elever i 0. til 4. klasse må nemlig vende tilbage på skolebænken mandag den 8. februar. 

"Det bliver en anden hverdag, men det bliver en hverdag på skolerne. Noget, som vores børn virkelig savner og trænger til," lyder det fra Magnus Heunicke. 

Det bliver dog også understreget, at genåbningen af den fysiske skolegang for de små klasser, ikke er betyder at Danmark er på genåbningsstien.

Genåbningen af skolen for de mindste var ikke det eneste punkt på dagsordenen til dagens pressemøde - også skærpede krav om mundbind var på programmet. Det bliver nemlig sådan at forældre ogg andre besøgende fra på mandag skal bære mundbind i institutionerne. Derudover bliver der også indført krav om mundbind i engroshandlen. Det skriver Ekstra Bladet.

Sådan bliver skolegangen

Der vil desuden gælde regler for hvordan hverdagen kommer til at se ud, når skolerne slår dørene op for de mindste allerede mandag i næste uge. Børnene må kun være sammen med deres stamklasser, hvilket betyder at det også kun er her at børnene må lege og kramme hinanden. 

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil siger desuden at det er afgørende, at eleverne ikke blandes.

Desuden bør man ikke holde fysiske møder på læreværelset, men fortsat lade disse foregå online. Hun understreger at når man som lærer befinder sig på skolen, så er det for at undervise - og ikke for at holde møde.

Det er hos de mindste, at den nedsatte smitte er størst.

"Den nedsatte smitte er mest udtalt hos de yngste børn. Der er lige nu ikke sundhedsfagligt luft til at åbne mere lidt nu, og det giver os tid til at regne videre på, hvordan vi kan åbne mere," lyder det fra SSI–direktør Henrik Ullum på pressemødet.

Mest Læste

Annonce