Nu er kommunernes regnskaber kommet: Ministre sure over aftalebrud

Ministre tager hårde ord i brug efter kommunernes regnskaber viser over 10 procent i overforbrug på anlægsinvesteringer. Den ti gange større serviceramme er dog overholdt. KL indkaldes til "alvorlig samtale".

Følgende er pressemeddelelse fra Finansministeriet om kommunernes regnskabstal for sidste år. 
 
Kommunerne overskrider budgettet for andet år i træk
 
Kommunernes regnskaber for 2018 viser en markant budgetoverskridelse. Regeringen indkalder KL for at drøfte den uholdbare situation. 
 
Danmarks Statistik har netop offentliggjort kommunernes regnskaber for 2018, som viser, at kommunerne sidste år brugte 245,8 mia. kr. på serviceområdet. Det er 0,1 mia. kr. mindre end budgetteret. Til gengæld brugte kommunerne 19,3 mia. kr. på anlægsinvesteringer, og det er 2,1 mia. kr. mere end budgetteret. 
 

Prøv DenOffentlige

100.000 mennesker læser med hver måned. Skal du være den næste? 

Prøv os! Bestil vores nyhedsbrev - og få automatisk artikler, debat og konstruktiv viden om velfærdssamfundet.

Det er gratis 

Kommunernes merforbrug på anlægsområdet betyder, at det samlede regnskab for service og anlæg ligger markant over, hvad regeringen og KL har aftalt. Det giver en samlet overskridelse på 1,9 mia. kr. Det er andet år i træk, at kommunerne samlet set overskrider det aftalte og budgetterede niveau.
 
Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille siger:
 
Sidste år stod vi i en lignende situation, hvor KL forsikrede regeringen om, at budgettet ville blive overholdt. Men sådan er det ikke gået. Tværtimod. Nu står vi med en endnu større overskridelse på samlet set 1,9 mia. kr. Det er fuldstændig uacceptabelt. Det vil vi tage en alvorlig samtale med KL om.
 
Finansminister Kristian Jensen siger:
 
- Vi står nu for andet år i træk i den situation, at kommunerne har overskredet deres budgetter. Og her taler vi altså om en samlet overskridelse på hele 1,9 mia. kr. Det er ikke bare et dybt utilfredsstillende resultat, men det er også direkte skadeligt for aftalesystemet som helhed, når kommunerne gang på gang overskrider aftalerne og således sår tvivl om deres egen troværdighed.
 
Fakta:
Kommuner er underlagt økonomiske sanktioner ved overskridelser af budgetterne samt de aftalte rammer i økonomiaftalen. Med de gældende regler er der ved overskridelser af budgettet alene en sanktion, hvis kommunerne overskrider servicebudgettet, og ikke hvis de overskrider anlægsbudgettet, som det er tilfældet med regnskab 2018.
 
Emneord: Regnskabstal, Kommunernes Landsforening, Finansministeriet, Kristian Jensen, Simon Emil Ammitzbøll-Bille, Kommunernes økonomi 2019, Kommunal udvikling, Anlægsramme, 250419
Gæster på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige udvælger og prioriterer hver dag indholdet på DenOffentliges forside og temasider. Historier, der ikke har en aktiv bruger som afsender, men som stilles til rådghed...
Aktivitet: Artikler: 1810 | Events: 7 | Kompetenceområder: 8

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også