Nu får sjællænderne lappet det hullede mobilnet

Aftale sikrer fælles regler for etablering af mobilmaster og fibernet på Sjælland.

Borgere i Region Sjælland kan nu glæde sig over udsigten til hurtig mobil- og internetdækning, selv når de bevæger sig rundt i regionens afkroge. 

I en ny plan er regionens 17 kommuner samt Teleindustrien og Dansk Energi blevet enige om et sæt spilleregler, der gør det nemmere at etablere nye master og bredbånd. 

Det skal sikre 800.000 borgere og 20.000 virksomheder hurtigt internet og mobildækning i 2020.


- Den her aftale er rigtig vigtig, for vi har store problemer med at sikre en god mobildækning til vores borgere i hele Region Sjælland og vores virksomheder, siger Jens Stenbæk (V), regionsrådsformand i Region Sjælland.

Det har især været i Lolland Kommune, Guldborgsund Kommune og ikke mindst i Odsherreds Kommune, som har store sommerhusområder, hvor det har har været svært at komme på nettet og foretage opkald. 

- Telebranchen og netselskaberne har sagt, at det simpelthen har været for besværligt både at sætte master op og grave nye kabler og fibernet ned, siger Jens Stenbæk om problemet. 

Men de nye retningslinjer i aftalen betyder blandt andet, at kravene til mobilmaster bliver ensartet, så udbydere får nemmere ved at sætte antenner op, servicere dem og koble andre teleselskaber på.

I dag er kravene forskellige fra mast til mast, alt efter hvilken kommune de er placeret i. 

- Det gør det mere enkelt for virksomhederne at stille mobilmaster op og grave kabler ned, når de ved, hvilke krav de skal leve op til. Det er en forudsætning for at få bedre dækning, siger Jens Stenbæk.

Med den nye aftale, der samler kommunerne, håber Region Sjælland, at den står stærkere i forhold til at søge midler fra regeringens netop vedtagne bredbåndsfond.

- Der håber vi at få en stor andel, for vi føler, at vi har nogle af de største problemer, siger regionsrådsformanden. 

/ritzau/

Emneord: Mobildækning, Region Sjælland, Jens Stenbæk, Dansk Energi, Teleindustrien
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE
Kommentarer
  • 07.04.16 Jonas Hansen
    Flyttede fra Sjælland

    Jeg flyttede selv fra sjælland, ikke kun grundet langsomt internet naturligvis, men fandt faktisk et utrolig stærkt Jylland i forhold til Teleindustrien. Det havde jeg måske ikke forventet.

    https://fibia.dk som leverer mit fibernet, er en af de mange selskaber som vidst er gået sammen om at stifte Waoo. Er Waoo også blevet store på Sjælland, for det lader til bare at fungere.

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også