Nu skal der ryddes ud: Unge har over 800 uddannelser at vælge imellem

Med hele 843 tilbud er udbuddet af uddannelsesmuligheder blevet for uoverskueligt, mener eksperter. Undervisningsministeren vil se på det sammen med rektorerne.

843. Intet mindre. 
 
Så mange uddannelsesmuligheder har de små 94.000 unge, der har søgt om at komme ind på en videregående uddannelse, og som får svar onsdag. 

Det er alt for mange, siger flere eksperter til Politiken. For blot fire år siden var antallet 786, altså 57 færre, viser en optælling, som Politiken Research har lavet med udgangspunkt nye i tal fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT). 

Dertil kommer de mange forskellige kandidatuddannelser, studerende senere kan vælge imellem. Stigningen dækker både over helt nyoprettede uddannelser samt uddannelser, der bliver udbudt flere steder. 
 
Stigningen sker, på trods af at Morten Østergaard (R) som uddannelsesminister tilbage i 2013 sagde, at der var for mange forskellige uddannelser i Danmark. Nogle skulle lukkes, og der skulle fokuseres mere på kvalitet, lød det.
 
Og det er tiltrængt, mener Torben Theilgaard, der er vejleder og centerchef ved Studievalg København.
 
- På den ene side er det rart at have meget at vælge imellem. På den anden side er uddannelsestitlerne blevet så opsplittede, at man kan søge tre-fire uddannelser, der overlapper hinanden, og hvor det arbejde, man ender med, er det samme, siger han til Politiken.
 
Når de unge torsdag får besked om, hvor de kommet ind, har de haft 843 uddannelser at vælge imellem. For fire år siden var tallet 786. Det viser en optælling, som Politiken Research har lavet med udgangspunkt nye i tal fra Den Koordinerede Tilmelding (KOT).
 
Eksperter vil tynde ud
Der er brug for at tynde ud i udvalget, mener Torben Theilgaard.
 
- På den ene side er det rart at have meget at vælge imellem. På den anden side er uddannelsestitlerne blevet så opsplittede, at man kan søge tre-fire uddannelser, der overlapper hinanden, og hvor det arbejde, man ender med, er det samme, siger han til Politiken.
 
Nina Smith er professor i økonomi ved Aarhus Universitet og medlem af kvalitetsudvalget, der blev nedsat af den tidligere regering for at styrke de videregående uddannelser, er enig. 
 
- Vores vurdering i kvalitetsudvalget er, at valget af videregående uddannelser er et fuldstændig uoverskueligt marked med virkelig mange forskellige valgmuligheder. Udbuddet bør forenkles, siger hun.
 
DI: Der er gået mode i nye uddannelser
Ifølge erhvervslivet kunne nye uddannelsestilbud ske ved en mere simpel tilretning af eksisterende uddannelser.  Sådan lyder det i hvert fald fra Dansk Industri som reaktion på en opgørelse i Politiken. Den viser, at de unge i år har 843 muligheder at vælge imellem.
 
- Ofte ville det være muligt at udvikle de eksisterende tilbud med et tilvalg eller linjefag undervejs, der præger uddannelsen i en specifik retning, siger chefkonsulent i DI Sarah Gade Hansen.
 
Hun peger samtidig på, at det også ville være administrativt billigere end at oprette en helt ny uddannelse.
 
- Det er godt med nye uddannelser, der tilpasser sig udviklingen. Men hver gang, der dukker en ny teknologi op, behøver det jo ikke at føre til oprettelsen af en helt ny uddannelse. Det er forståeligt at der er ildsjæle, der gerne vil oprette nye uddannelser. Men samtidig kæmper uddannelsesinstitutionerne jo også med hinanden om at tiltrække flest elever, fordi det er der penge i for dem som følge af taxametersystemet, mener DI-chefkonsulenten.
 
- I kampen for at tiltrække de unge er der desuden et element af modebølge, hvor ord som design og bæredygtighed eksempelvis figurerer ofte i disse år, siger hun.
 
Politikere klar til at gøre noget
Socialdemokraternes uddannelses- og forskningsordfører, Mette Reissmann, er enig i, at der er brug for holde øje med de mange tilbud.
 
- Jeg tror aldrig, man kan fjerne risikoen for, at de studerende uddanner sig til arbejdsløshed. Men man skal naturligvis overvåge området nøje. Der er altid en risiko for, at uddannelsesinstitutionerne simpelthen opretter nye uddannelser, fordi der er penge i det, siger Mette Reissmann med henvisning til taxametersystemet, der giver universiteterne penge for hver studerende, siger Mette Reissmann.
 
Hun fastslår dog også, at det skal være muligt at oprette nye uddannelser, for at man kan følge med den teknologiske udvikling. Siden 2013 har det desuden været et krav, at landets uddannelsesinstitutioner skal lave en analyse af arbejdsmarkedets behov for en eventuel ny uddannelse, før den oprettes.
 
Også den nye uddannelsesminister, Esben Lunde Larsen (V), har fokus på sagen.
 
- I første omgang tager jeg en drøftelse med rektorerne om, hvad deres vurdering er af de uddannelsesudbud, vi har. Det er afgørende, når man udbyder beslægtede uddannelser, at der ikke opstår forvirring om, hvad indholdet egentlig er, og at der ikke opstår overlap, siger han.
 
Ministeren er ikke nervøs for, at rektorer selv skal være med til at nedlægge uddannelser på deres egne institutioner.
 
- Tilbage i 2014 kom rektorerne selv med et udspil til dimensionering af uddannelserne. Det viser, at institutionerne er bevidste om, at der er nogle forhold, vi skal forholde os til, siger Lunde Larsen.
 
De knap 94.000 unge, der har søgt ind på en videregående uddannelse, får torsdag besked om, om og hvor de er kommet ind. 
 

 

Emneord: Akademiuddannelse, Videregående uddannelser, Dansk Industri, Koordinerede Tilmelding, Torben Theilgaard, Sarah Gade Hansen, Nina Smith, Uddannelsestilbud
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

TILMELD NYHEDSBREV

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også

  • 10.03.20 Infrastruktur
    Dansk Industri: Høj dansk CO2-afgift vil skade klimaet og gøre Danmark fattigere

    Klimarådet har i dag afleveret sit bud på, hvordan Danmark skal komme i mål med ambitionen om at nedbringe den danske CO2-udledning med 70 pct. i 2030. Fundamentet i Klimarådets anbefalinger er en høj dansk CO2-afgift på 1.500 kr. pr. ton – det er ifølge DI ikke vejen frem, fordi det vil skade den grønne omstilling, koste job og gøre vores samfund fattigere. Det er afgørende, at målet om de 70 pct. nås ved at udvikle - og ikke afvikle - Danmark, mener DI.

  • 16.03.18 Infrastruktur
    37 anbefalinger: Uddannelse til fremtidens arbejdsmarked

    Bedre undervisning, mere feedback, bedre mulighed for at veksle mellem uddannelse og job og nye kompetencer til fremtiden er blandt Universitetsudvalgets anbefalinger til, hvordan universitetsuddannelserne kan styrkes. Læs anbefalinger og hent rapport her.

  • 25.10.17 Velfærd
    DI: Tiltrængt fokus på borgernes frie valg

    Regeringen har i dag præsenteret sit udspil til at styrke og udvide borgernes frie valg. DI er tilfredse med, at regeringen skærper fokus på borgernes frie valg, som på flere områder i dag ikke fungerer godt nok.

  • 25.09.17 Ledelse
    Nyt videnssamarbejde bringer teori og virkelighed sammen

    Samarbejde mellem RUC og DenOffentlige bringer fremtidens fagfolk tættere på arbejdsmarkedet, og nutidens offentligt ansatte tættere på ny viden.

  • 08.05.17 Politik
    Uddannelsesdebat med Søren Pind i hele landet

    Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind tager nu landet rundt for at debattere uddannelse med de studerende. Han vil tale med de studerende om undervisningen, dannelse og fake news