Den 1. december bliver det obligatorisk at betjene sig selv digitalt på yderligere 29 områder. Fremover skal vi eksempelvis vælge læge, ansøge om vielse og anmelde cykeltyveri på nettet. Samtidig skal vi vænne os til at modtage breve fra det offentlige i den digitale postkasse, som vi skal have til næste år.
Målet er, at 80 pct. af den skriftlige kommunikation med det offentlige skal foregå digitalt med udgangen af 2015. Det betyder en døgnåben og mere fleksibel service, hvor danskerne kan betjene sig selv, når det passer dem bedst – frem for at skulle tage tidligt hjem fra arbejde for at trække et nummer på rådhuset eller vente i en telefonkø. Det henter samtidig store besparelser, som i stedet kan bruges på velfærd.
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at danskerne er klar til at benytte de digitale muligheder. 86 pct. af danskere mellem 16 og 89 år er på internettet hver uge. Samtidig er der en markant, positiv udvikling i gang hos den ældre generation. De nye tal viser, at 53 pct. af de 75-89 årige har computer i hjemmet. Det er en stigning fra 45 pct. året før. 51 pct. af de 75-89-årige har adgang til internet i 2013 mod 41 pct. året før.
Dem, der kan selv, skal selv – og danskerne vil gerne
”Vi lægger ikke skjul på, at vi stiller krav. Dem, der kan betjene sig selv digitalt, de skal. Den offentlige sektor skal hele tiden forny sig, så vi anvender ressourcerne bedst muligt. Vi har ganske enkelt pligt til at udnytte mulighederne på det digitale område. For hver gang vi sparer en krone på administration, er der en krone mere til pasning af vores børn, undervisning af vores unge eller pleje af vores ældre,” fortæller finansminister Bjarne Corydon og fortsætter:
”Og der er ingen grund til at undervurdere danskerne, når det kommer til viljen og evnerne til at bruge de digitale muligheder. Over otte ud af 10 danskere er på internettet dagligt eller ugentligt, og internationalt ligger Danmark i den absolutte top.”
En tidssvarende og døgnåben offentlig service
Vi er midt i en overgangsfase, hvor vi ændrer vores måde at se ’kommunen’ og det ’offentlige’ på. På andre områder er det allerede sket. Langt de fleste af os bruger fx netbank, når vi overfører penge, og stadig flere julegaver bliver købt på nettet – fordi det er nemmere og mere fleksibelt. På samme måde skal det være med det offentlige. Danskerne skal fx kunne skifte læge eller anmelde at cyklen er stjålet, når det passer dem – uanset, om borgerservice har åbent. Samtidig får vi mere velfærd for de samme penge. Dét er der fremtid i” siger økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager og tilføjer:
”Men når vi stiller krav til danskerne, skal det offentlige naturligvis også være klar. Det gælder både medarbejderne og systemerne. Derfor er det vigtigt, at løsningerne er parate og brugervenlige. Det har vi fokus på.”
Der er hjælp at hente for dem, der har brug for det
Det er dog ikke alle danskere, som er fortrolige med den digitale verden. Derfor er oplysning og uddannelse afgørende for, at digitaliseringen bliver en succes.
”I borgerservicecentrene og på bibliotekerne står medarbejdere klar til at hjælpe dem, der har behov for det. Vi har blandt andet uddannet 7.000 digitale ambassadører, som lokalt er parate til at vejlede de borgere, der har behov for en hjælpende hånd. For selvom det går godt, skal vi have endnu flere med,” siger Erik Nielsen, formand for KL, og fortsætter:
”Kommunerne gør en stor indsats for at forberede borgerne på digitaliseringen, og det betyder, at mange borgere allerede nu er selvkørende på de digitale kanaler. De danskere, der af forskellige konkrete grunde ikke kan betjene sig selv på nettet, kan blive undtaget og fortsætte med at gøre, som de plejer. Fx fortsat få breve fra det offentlige i deres postkasse.”
