Nu taler Thomas Banke om misbrug: Borgmester på morfin i tre år

Tidligere Fredericia-borgmester fortæller i ny bog om sit misbrug og de skandalesager, der kostede ham kæden.

Et hemmeligt morfin-misbrug fik den daværende Fredericia-borgmester Thomas Banke til at kollapse ud over en buffet ved KL-topmøde samt gå i koma under et besøg til Grønland.

Alligevel blev han genopstillet som borgmesterkandidat i byen og valgt ind i Venstres hovedbestyrelse. Det fortæller den tidligere borgmester i en bog om sit misbrug og tid som borgmester ifølge BT og Ekstra Bladet.

Bogen er skrevet af den tidligere politiske redaktør, Henrik Qvortrup. 


Heri fortæller borgmesteren, at han fra efteråret 2010 havde et eskalerende morfin-misbrug.

Misbruget, der førte til kollaps og koma, blev til en landsdækkende skandale, da det i slutningen af 2012 kom frem. 

Samtidig stod det klart, at borgmesteren havde brugt kommunens kreditkort til privat forbrug.

Det udløste en skandale, der i de første uger af 2013 drev Thomas Banke ud af borgmester-kontoret og byrådet i Fredericia.

- Folk forstår ikke, at jeg kunne være borgmester i tre år og have det her forbrug af stoffer, siger Thomas Banke til BT.

- Men det kan desværre godt lade sig gøre at have en facade og passe sine ting samtidig med, at man har et livsfarlig misbrug.

Overfor Ekstra Bladet forklarer Thomas Banke, at han ikke har planer om at vende tilbage til politik. Han afviser det dog ikke i al fremtid.

- Jeg har helt andre planer de næste mange år, men jeg ved ikke, hvor jeg er om ti eller 20 år, siger han til avisen.

Den tidligere formand for Venstre Ungdom er dog helt færdig med Venstre, som han har meldt sig ud af.

- Jeg er ikke enig med Venstre mere, og jeg kan ikke stå på mål for deres politik, siger han til Ekstra Bladet.

Særligt statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) måde at lede regeringen.

- Nogen ville ikke være statsminister for enhver pris, og så alligevel.

Lars Løkke Rasmussen bladede sig i 2013 og kaldte sagen "noget rod" og tog afstand fra Thomas Banke.

/ritzau/

Emneord: Thomas Banke, Borgmestre, Embedsmisbrug, Stofmisbrug, Bøger
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6985

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også

  • 20.09.18 Velfærd
    Velfærd i udvikling med mere OPS

    Folkemødet er en arena med sin egen komplekse økologi og navigationsvilkår. Det er derfor tid til, at du allerede nu planlægger næste år, hvis du vil have succes, siger projektleder på OPS-Scenen Steen Houmark. Den 24/9 udgiver han bogen ”Velfærd i udvikling” – Et folkemødeprojekt.

  • 28.08.17 Ledelse
    Ny bog sætter fokus på det vi ikke taler om: kærlighed og ensomhed i arbejdslivet

    Det er ikke nødvendigvis noget, vi taler åbent om – at føle sig ensom på sin arbejdsplads eller den betydning kærlighed i arbejdslivet har, men det er vigtigt at forholde sig til det.

  • 16.01.17 Ledelse
    Ny bog om distribueret ledelse: Ingen leder står alene

    Formelle ledere kan ikke tage ansvar for hver eneste handling i en kompleks organisation. Derfor distribueres ledelse i stor stil til medarbejderne, påpeger konsulent i COK,Mai-Britt Herløv Petersen og Susanne Ploug Sørensen i ny bog om emnet.

  • 13.08.14 Infrastruktur
    Vil samle hele Sjælland om international branding - og udfordre Europas metropoler

    Over 100 politikere og kommunaldirektører mødes til borgmestertopmøde om et nyt branding- og vækstinitiativ, der skal skabe vækst og job i det østlige Danmark. Fælles brand for de 46 kommuner og to regioner på Sjælland. Fælles besøgstjeneste for udenlandske delegationer. Og fælles investorportal, hvor udenlandske investorer fx kan finde attraktive byggegrunde. Det er bare nogle af de tiltag, som borgmestre, regionsrådsformænd, erhvervsudvalgsformænd og kommunaldirektører skal diskutere på borgmestertopmøde i morgen den 14. august i Roskilde.

  • 28.03.14 Politik
    Politikeres løn skal undersøges

    Det skal være mere gennemskueligt, hvad politikere får i løn. Et bredt flertal i Folketinget er derfor blevet enige om at nedsætte en kommission, der skal udarbejde et samlet forslag til den fremtidige aflønning af ministre, folketingspolitikere, borgmestre og regions-rådsformænd.