Nu vil danskerne også gå på restaurant

19/01/2020 00:52

I Danmark har vi ikke tidligere haft nogen særlig stor tradition for at gå på restaurant og/eller cafe. Og selvom vores nabolande har haft en anden holdning til det at spise ude, har vi som dansk befolkning ikke været med på bølgen.

Sponsoreret indhold

Men i de senere år har denne tendens ændret sig gradvist i takt med, at vi som befolkning både har fået flere muligheder og et højere rådighedsbeløb – og kigger man på statistikkerne for restaurationsbesøg i dag samt væksten i branchen generelt, er vi faktisk ved at være på niveau med vores nordiske nabolande.

I artiklen her kigger vi ind i nogle af de koncepter, der for alvor har været med til at præge dansk madkultur, og som i mange tilfælde har været afgørende for, at man har kunne få den danske befolkning ud af hjemmene og ned i de danske restauranter.

Eksklusive gadekøkkener har vundet plads i danskernes hjerter

En af de typer af restaurationer, vi særligt har givet plads i det danske bymiljø, er gadekøkkenet – eller Street Food. For selvom vi generelt er begyndt at gå mere på også traditionelle restauranter, er det de åbne og eksotiske Street Food-områder og koncepter, der virkelig har fået gang i efterspørgslen.

For i mere eller mindre alle større danske byer kan man se, at denne type af community-dining får plads – og uagtet om der er tale om en asiatisk restaurant på Nørrebro i en åben baggård eller en af de større Food Market, strømmer det ind med mennesker, når der er pause fra arbejdspladsen, eller det er blevet tid til aftensmad for familien. Og populariteten skyldes ikke mindst, at man pludselig som familie eller blandt kollegaer ikke længere skal vælge et tema eller bestemt køkken.

Her er der nemlig mulighed for at vælge frit uafhængig af hinanden – og netop denne valgfrihed har været tiltrængt i næsten alle tænkelige scenarier, hvor allergi, præference eller lignende har været en begrænsning for at kunne tage en beslutning om, hvor man skulle gå hen for at nye et lækkert og professionelt tilberedt måltid sammen.

Mere fokus på økologi, friland og gode råvarer

Udover den store efterspørgsel efter Street Food har også de mere traditionelle beværtninger oplevet en ret omfattende efterspørgsel. Og spørger man brancheeksperter, er denne udvikling også i høj grad forbundet med et større fokus på de gode, sunde og bæredygtige tiltag, der har udviklet branchen som helhed.

For udover at være blevet dygtigere og mere alsidige i deres sortiment og servering, har man også i højere grad valgt at prioritere den bæredygtige omstilling hos de danske restaurationer. Og denne udvikling er særlig populær hos den almene dansker, der mere eller mindre i alle dagligdagssammenhæng har fokus på det bæredygtige valg – hvilket også har resulteret i en større efterspørgsel.

Men det økologiske valg er også med til at højne kvaliteten af den mad, der serveres på de danske restauranter. For med nye økologiske råvarer skiftes GMO-produkter ud med friske og til tider lokale grøntsager – og for forbrugeren er det et selling-point i sig selv.

Mest Læste

Annonce