Nulvækst er gået ud over borgerne

15/09/2011 10:36

Børnene får dårligere undervisning i skolen og mindre tid med pædagogen i institutionen. Og på hospitalerne er der væsentlig kortere tid til at pleje patienterne. Det er nogle af konsekvenserne af nulvæksten, der reelt er lig med offentlige besparelser, viser ny undersøgelse.

Offentlige arbejdspladser sparer og skærer ned. Næsten 9 ud af 10 offentligt ansatte har oplevet besparelser på deres arbejdspladser i løbet af de senere år. Og besparelserne går hårdt ud over kvaliteten af skolernes undervisning, tiden med børnene i daginstitutionerne og tiden til at pleje patienterne på hospitalerne. Det viser en ny stor undersøgelse, som hovedorganisationen FTF har gennemført blandt 1.646 offentligt ansatte FTF'ere.

Det er kravet om nulvækst i den offentlige sektor, som har ført til besparelser. Den generelle prisudvikling er regnet ind i kravet om nulvækst, men beregningen af "nulvækst" tager fx ikke højde for den demografiske udvikling, hvor der kommer flere pasningskrævende ældre, ligesom der heller ikke på skoleområdet er taget højde for stigende udgifter til specialundervisning. Det betyder, at der adskillige steder i den offentlige sektor bliver tale om reelle besparelser - markedsført som "nulvækst".

Og det nye ved FTF's undersøgelse er ikke mindst, at den viser, at det i høj grad er de borgernære områder som skole, undervisning og sundhed, der har måttet bære konsekvensen af nulvæksten.

Det er kun 2 promille af de offentligt ansatte, der mener, at de har fået mere tid til borgerne. Derimod er det 22 procent af de offentligt ansatte, der oplever, at de "i høj grad" har fået har fået mindre tid til borgere og brugere - og yderligere 44 procent, der mener, at de "i nogen grad" har fået mindre tid til borgerne, viser undersøgelsen.

Dårligere kvalitet til børn og syge

Besparelserne slår direkte igennem som lavere kvalitet og mindre tid med borgerne. I gennemsnit er det tre ud af fire på de arbejdspladser, hvor der er blevet sparet, der svarer, at kvaliteten af ydelser og produkter er blevet dårligere. For skolelærerne og pædagogerne er tallet endnu højere.

Samtidig svarer to tredjedele i undersøgelsen, at de har mindre tid til borgerne. Det gælder især pædagogerne og sygeplejerskerne, hvor henholdsvis 82 og 70 procent svarer, at de har fået kortere tid til borgerne.

Lederen i institutionen Klubben Engen i Aabenraa er en af dem, der oplever, at besparelserne går ud over den kvalitet, institutionen kan tilbyde. Der er kortere tid til børnene, og det går især ud over dem med særlige behov.

"Det er sjældent, der er tid til egentlig pædagogisk udvikling", siger lederen i Klubben Engen, Andrea Mandrup.

Ingen tid til pædagogisk udvikling

Undersøgelsen viser, at besparelserne har alvorlige konsekvenser for både borgere og ansatte, påpeger FTF.

"Det er uacceptabelt, at børnefamilier, ældre og syge, som alle er dybt afhængige af velfungerende offentlige tilbud, skal betale prisen for kravet om nulvækst. I stedet for at spare på kvaliteten, burde man fx skære ned i den enorme bunke af bureaukratiske krav, som mange offentligt ansatte er underlagt", siger FTF's formand Bente Sorgenfrey.

Dårligere kvalitet til borgerne

Der er mange eksempler på, hvordan besparelserne rammer borgerne. Fx er antallet af lukkedage i institutionerne eksploderet - og som en konsekvens af den seneste aftale om regionernes økonomi skal sygeplejerskerne arbejde to procent hurtigere for de samme penge. I mange kommuner har man desuden nedlagt lærerstillinger i hobetal.

Næsten seks ud af ti af de ansatte oplever, ifølge undersøgelsen, at den faglige kvalitet af arbejdet er blevet dårligere. Til det siger FTF's formand Bente Sorgenfrey:

"Det er alvorligt, når de offentligt ansatte er nødt til at gå på kompromis med fagligheden. Det går ud over borgerne, når for eksempel lærere, pædagoger, socialrådgivere og sygeplejersker ikke har mulighed for at bruge deres faglige kompetencer. Det rammer også de offentligt ansatte hårdt på trivslen. Det er en psykisk belastning, når man ikke får mulighed for at udføre sit arbejde så godt, som man mener, der er brug for".

Dårligere arbejdsmiljø og øget arbejdspres er netop nogle af de konsekvenser, som de offentligt ansatte i undersøgelsen svarer, at besparelserne har haft på arbejdspladsen.

Den forringede kvalitet i det offentlige bekymrer også FTF, fordi det er afgørende for samfundets mulighed for at skabe vækst, at vi har en velfungerende offentlig sektor.

"Den offentlige sektor er ikke en klods om benet på virksomhederne. Det offentlige skaber rammerne for, at virksomhederne og samfundet kan skabe vækst. Derfor er det nødvendigt at styrke både den offentlige og private sektor, og derfor er det vigtigt at pointere, at de offentlige besparelser rammer hele samfundet hårdt. Også på langt sigt", siger Bente Sorgenfrey.

Mest Læste

Annonce