Et enstemmigt Folketing besluttede i 2004, at sundhedsmyndighederne regelmæssigt skal revurdere, om det offentlige skal fortsætte med at give tilskud til lægemidler, hvis der findes billigere alternativer, som vurderes at have samme behandlingsmæssige effekt for patienterne.
Baggrunden for Folketingets beslutning var at tilskynde til en rationel lægemiddelbehandling, herunder et ønske om at gøre medicinsk behandling billigere for både den enkelte patient og for samfundet. Men hidtil har det været underbelyst, hvilke konsekvenser det har for patienter, der skifter dyr medicin ud med billigere ligeværdige lægemidler.
Sundhedsministeriet har på den baggrund fået udarbejdet en analyse af revurderingerne af blodtrykssænkende medicin. Analysen har bl.a. fokus på, om den ændrede tilskudsstatus har indflydelse på patienternes evne og vilje til at tage deres medicin efter lægernes anvisninger, og dermed om et medicinskifte påvirker deres blodtryk.
Og analysen, der er foretaget af forskere fra Forskningsenheden for Almen Praksis, viser i hovedtræk, at patienterne tager deres blodtrykssænkende medicin efter anvisningerne, uanset om lægemidlet er dyrt eller billigt, og har et velreguleret blodtryk.
Læs også: Læger millionspild på øjenmedicin
"Det er helt afgørende, at patienterne er trygge ved den medicin, de får ordineret. Lægerne skal derfor heller ikke se på prisskiltet, men på hvilken medicin, der er bedst for den enkelte, når de udskriver medicin. Men patienterne og skatteyderne skal omvendt heller ikke betale mere end højst nødvendigt for deres medicin", siger sundhedsminister Nick Hækkerup.
Selvom et medicinskifte er uproblematisk ud fra et behandlingsmæssigt synspunkt for langt de fleste patienter, så viser analysen også, at flere patienter konsulterer deres egen læge eller sygehusene, efter et medicinskifte. Ifølge analysen har det offentlige samlet set haft ekstra udgifter på ca. 29 millioner kroner som følge af flere patienthenvendelser, efter lægemidlerne ændrede tilskudsstatus i 2009 og 2010.
Det offentlige har dog samtidig sparet i omegnen af 120 millioner kroner årligt fra 2011 og frem på omlægningen af tilskuddene til blodtrykssænkende medicin, så samlet set er der mange penge at hente ved revurderingerne:
"Vi sparer hvert år millioner af kroner på at omlægge medicintilskuddene, og de penge kan bruges til at styrke vores sundhedsvæsen til gavn for patienterne. Derfor giver det rigtig god mening, at Sundhedsstyrelsen ud fra en lægefaglig vurdering regelmæssigt tager stilling til, om der er billigere medicin, som kan erstatte den dyrere", siger sundhedsministeren.
Læs også: Medicin-tricks koster forbrugere milliarder
Nick Hækkerup understreger, at patienter, som eksempelvis har alvorlige bivirkninger ved at blive behandlet med et andet lægemiddel, fortsat skal have mulighed for at få tilskud til den dyre medicin.
Læs analysen på www.sum.dk
