Ny ballade om Finansministeriet: Økonomer beskylder Hjort for at mørklægge "kongetal"

Ledelse

06/10/2015 10:03

Nick Allentoft

Topøkonomer kritiserer Finansministeriet for at holde udregning af finanslovens nøgletal tæt til kroppen. DF forlanger åbenhed mens Finansministeren henviser til ministeriets hjemmeside.
En række af landets førende økonomer beskylder i Børsen finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) for at skjule de beregninger, som regeringen baserer sine besparelser på næste års finanslov på.    Kritikken fra økonomerne drejer sig om den såkaldte strukturelle saldo. Begrebet betegnes også som finanslovens kongetal, fordi tallet er afgørende for, om finansloven kan lempes eller strammes. Steen Bocian fra Danske Bank er blandt de cheføkonomer, som efterlyser mere åbenhed om Finansministeriets måde at udregne tallet på. Læs også: De tror de leder landet, men... - I relation til planlægningen af den økonomiske politik, så er skønnet for den strukturelle saldo kongetallet, og så nytter det jo ikke noget, at vi ikke kan gennemskue, hvad kongen er for en størrelse, siger Bocian ifølge Børsen.

Samme kritik går igen hos cheføkonomer i tænketanken Cepos, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og hos Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet. Ifølge Bocian er kritikken helt forståelig.

- Det er stærkt uhensigtsmæssigt, at det er så uklart, hvordan Finansministeriet laver beregningerne, at det i den grad kan diskuteres, om man styrer den økonomiske politik fornuftigt, siger Steen Bocian til Børsen.   Lukkethed omkring centrale tal Da Claus Hjort Frederiksen i sidste uge skulle begrunde regeringens forslag om at spare fem milliarder kroner på finansloven, skete det med direkte henvisning til netop den strukturelle saldo. Men hvordan Finansministeriet udregner nøgletallet, kan økonomer ikke få indsigt i, lyder kritikken.   Ifølge EU's regler må underskuddet på den strukturelle saldo ikke overstige 0,5 procent af et lands bruttonationalproduktet. Er underskuddet større, falder hammeren fra Bruxelles, der kan straffe et medlemsland med store bøder.   Finansministeriet undrer sig dog over kritikken.   - Vi har ikke til hensigt at være lukkede, og vi tager gerne en diskussion om det her, hvis der er brug for det, siger afdelingschef i Finansministeriet Lars Haagen Pedersen til Børsen.   Men det er ikke godt nok for Dansk Folkeparti.    Finansministeriet skal sikre, at økonomerne kan beregne budgettal, siger DF's finansordfører, René Christensen   DF kræver klare budgettal - Det er vigtigt, at (tænketanken) Cepos og andre kan komme ind under tallene og være en form for vagthund, siger René Christensen.   René Christensen kræver, at økonomerne kan tjekke Finansministeriets tal.   - Den tidligere S-R-regering begyndte at medregne dynamiske effekter (som en indirekte virkning af skattelettelser, red.). Man skal bruge den samme regnestok. Man kan ikke sammenligne æbler og pærer, siger René Christensen.   I EU må et strukturelt underskud højst være 0,5 procent af bruttonationalproduktet. Ellers kan EU-Kommissionen straffe et medlemsland med store bøder. 2010-13 krævede EU-Kommissionen, at Danmark sænkede sit underskud og sparede 24 milliarder kroner.   - Det skal være en åben bog. Selvfølgelig skal det det. Det lægger vi politikken ud fra. Derfor siger Claus Hjort, at vi er nødt til at stramme mere eller mindre. Tallet styrer, hvor vi ligger henne, siger René Christensen.   Claus Hjort: Det ligger på hjemmesiden

- Den strukturelle saldo er et meget vigtigt redskab i styringen af dansk økonomi. Derfor er det også vigtigt, at der er åbenhed om, hvordan den beregnes. Og det er der, siger Claus Hjort Frederiksen i en kommentar.

Han henviser økonomerne til at finde forklarinerne på ministeriets hjemmeside.

- Finansministeriet har ganske omfattende beskrevet beregningsmetoder på ministeriets hjemmeside. Beregningerne og metode vedrørende den strukturelle saldo er i flere omgange uddybet på Finansministeriets hjemmeside, skriver Claus Hjort Frederiksen.

  /ritzau/  

Mest Læste

Annonce