Ny bog: Er der en vej ud af ledelseskrisen?

Ledelseskrisen er over os. Mange borgere møder i disse år eliter og ledere med generel mistillid. Men ifølge en ny bog er der en vej ud af krisen.

Ledelseskrisen er over os. Politiske partier oplever, at medlemmerne deserterer, de frivillige udebliver fra aktiviteterne i foreningerne, fagprofessionelle føler sig mødt med mistillid, borgerne føler sig dårligt modtaget af embedsmænd, og medlemmer i interesseorganisationer føler sig overset eller talt ned til.

Med Trump og Brexit har vi været vidne til, at denne mistillid kan risikere at gå ud over tiltroen til nagelfaste, politiske og demokratiske institutioner i vestlige liberale demokratier. Men måske er der en vej ud af ledelseskrisen, hvis lederne i en lang række organisationer tager ansvaret for at forny relationer og kontakter med deres egen sympatisører, følgere og medlemmer. Det er hovedbuskabet i en ny bog, ”Ledelse i politisk styrede organisationer”, som jeg har redigeret i samarbejde med Annika Agger.


Lederne i politisk styrede organisationer skal både håndtere legitimitetsforholdet til det politiske niveau – og til borgerne. Noget tyder på, at lederne har glemt – eller ikke er opmærksomme på det sidste. Her er der et stort behov for at genopfinde ledelse på tværs af de gamle sektorgrænser mellem stat, marked og civilsamfund. Politisk styrede organisationer overskrider nemlig disse gamle grænser dagligt. Det gør de, fordi politik ikke længere er noget, der kun udspiller sig i statens domæne. I dag udvikles og udspilles politik i mange forskellige offentlige såvel som private arenaer.

Men hvad er egentlig en politisk styret organisation?

Rigtigt mange af dem samles hver sommer til ‘den politiske festival’, Folkemødet i Allinge. Umiddelbart kan de ligne meget forskellige organisationer: Kræftens Bekæmpelse, frivillige fra Hjemmeværnet, Foreningen for Offentligt Ansatte, Konservativt Folkeparti m.fl. Jeg mener, at ledelsesopgaven i disse relativt forskellige organisationer er begyndt at minde mere og mere om hinanden. Det mener jeg, fordi de alle

• producerer offentlig værdi til gavn for almenvellet.

• i overvejende grad har et ideologisk formål, dvs. de er primært interesse- eller værdibaserede frem for profitdrevne organisationer.

• har ofte en politisk valgt ledelse.

• indgår i politiske processer via netværk, partnerskaber, lobbyisme/public affairs og målrammestyring eller som en direkte del af et offentligt bureaukrati.

• er ofte finansieret, direkte eller indirekte, af offentlige midler og/eller via indtægter fra medlemmer og donationer.

• - og endelig fordi legitimitet er en stor udfordring for ledelsen i disse organisationer.


Disse organisationer har alle skabt – eller er født med – professionelle lag, der gør dem i stand til at deltage aktivt i politiske processer. Lighederne standser dog ikke der. Rigtigt mange af disse organisationer deltager også i en intensiveret konkurrence om opmærksomheden i offentligheden, og de bliver stigende grad genstand for digitalisering, hvor stort set enhver af aktiviteter kan overvåges og tælles med det formål at forbedre performance.

Tidligere var det væsentligt at betone forskelle i offentlig ledelse, frivillig ledelse og ledelse af private. Der er selvfølgelig stadig væk forskelle. Men udviklingen gør også lighederne større. Vi kan ikke længere i snæver forstand tale om offentlig ledelse, politisk ledelse eller frivillig ledelse.

Problemer, behov og kompetencer er i færd med at blive blandet på nye måder, men det er ikke nødvendigvis et problem i sig selv. Måske kan udviklingen endda hjælpe os med at finde vejen ud af ledelseskrisen.

For at finde vejen ud af ledelseskrisen vil jeg pege på tre centrale opgaver eller tendenser, som det vigtigt, at lederne holder øje med i deres hverdag:

1. Hvad er offentlig værdi for din organisation?

Politisk styrede organisationer bidrager alle til offentlig værdiskabelse. Offentlig værdi er kort sagt det, som en given organisation bidrager med til samfundet. Det kan være økonomisk værdiskabelse, social og kulturel værdiskabelse, politisk værdiskabelse eller miljømæssig værdiskabelse. Men begrebet om offentlig værdi er meget diffust. En lidt mere positiv udlægning er, at det af gode grunde er pragmatisk. Feltet af politisk styrede organisationer er så bredt, at det er en illusion at kunne nå til enighed om, hvad begrebet dækker. Det er kun noget, der kan – og bør - afklares konkret og kontinuerligt af den enkelte organisation.

2. Vær bevidst om kompetencer

Udviklingen peger på vigtigheden af kompetencer som evne til at koble politik og forvaltning, inklusion af offentlighed, borgere, frivillige, aktivister mv., evne til at bryde fag-og organisationsgrænser, skabe distributive ledelsesrelationer, vise og skabe tillid, forstå at bruge digital teknologi. Ingen leder kan selv alt dette. Så den egentlige ledelsesopgave for ledere i politisk styrede organisationer er at være bevidst om, at ledelsen som helhed i det mindste bør rumme en god del af disse kompetencer på et højt niveau – samt at organisationen på sigt og som helhed bør rumme de fleste af disse kompetencer på et højt niveau.

3. Arbejd med legitimitet

Legitimitet er blevet en central udfordring for ledelsen i politisk styrede organisationer. Lederne skal både skabe legitimitet, i forhold til det overordnede politiske niveau OG borgerne. Noget tyder, at de enten ikke har opdaget sidstnævnte – eller har glemt det i en hektisk hverdag.

Men hvem siger at ledere, borgere og politikere er enige? Hvad der er (relevant, sand, ægte, vigtig) offentlig værdiskabelse bliver i helt ekstrem grad et politisk spørgsmål. Lederne vil givetvis ofte vælge de nemme løsninger – enten af tækkes politikerne - hvilket blot reproducerer ledelseskrisen – eller de lader det flagre i vinden, hvad lige præcis DERES offentlige værdiskabelse, går ud på. Men det er kortsigtet. Ledere skal tværtimod synliggøre, tydeliggøre og konkretisere, hvad der er værdiskabelse i deres organisation. Det skaber legitimitet – og muliggør en vej ud af ledelseskrisen.

”Ledelse i politisk styrede organisationer”, Hans Reitzels forlag 2017, redigeret af Peter Aagaard & Annika Agger. Bogen behandler en række ledelsesperspektiver og emner, der er relevante på tværs af alle politisk styrede organisationer: Strategi, motivation, ledelse af forandringsprocesser, ledelse af digitalisering, ledelse af politisk kommunikation, tillidsbaseret ledelse og ledelse af fagprofessionelle. Kapitlerne er skrevet af forskere fra SDU, KORA, CBS, Metropol og RUC.

Emneord: Peter Aagaard, Forskning, Ledelseskrise, Tillidskrise, Bøger, Ledelsesavisen, Ledelsesavisen nr. 7
Aagaards blog om politik og ledelse på DenOffentlige.dk Peter Aagaard er lektor på RUC. Han har i flere år forsket i offentlig ledelse og organisation, samt politisk kommunikation. Senest har han skrevet bogen "Politisk kommunikation: Nye tider og nye...
Aktivitet: Artikler: 8 | Kompetenceområder: 2

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også

  • 12.06.19 Ledelse
    Stress-forskernes ni anbefalinger til ledere om bedre arbejdsliv

    Otte stress-forskere har samlet ni gode råd til ledere, som gerne vil styrke produktivitet og trivsel for medarbejdere og hjælpe dem til et arbejdsliv i balance. Anbefalingerne er et supplement til arbejdet i regeringens Stresspanel, siger forskerne.

  • 02.06.19 Sundhed
    Mange er uden arbejde fem år efter hjernerystelsen

    En tilsyneladende banal hjernerystelse kan få langvarige konsekvenser – patienter med vedvarende smerter har nemlig markant større risiko for, at de fem år efter enten er arbejdsløse eller på førtidspension, viser ny stor undersøgelse.

  • 21.05.19 Ledelse
    Kommunernes sygefravær stiger svagt

    Nye tal viser, at sygefraværet i kommunerne steg i 2018 efter flere års fald. Særlig sosu'er er mere syge, mens pædagoger ligger stabilt. Regioner har haft samme tal for sygefravær i årevis.

  • 16.03.19 Ledelse
    Klaus Majgaard: Bryd styring op i tre rum

    Vend styringen på hovedet, lyder det fra bl.a. Anders Bondo Christensen. Jamen, hvad nu hvis vi bryder den op og skaber tre rum, hvortil styringen skal tilpasses, foreslår Klaus Majgaard.

  • 22.02.19 Velfærd
    Bliv klar til valgdebat: Ove Kaj P og Jørn Henrik P i samtale om velfærd

    PODCAST: "Mennesket er ikke så rationelt som økonomer gerne vil gøre det til. Vi er kortsynede," siger Jørn Henrik Petersen. "Politikerne vil fortsætte centraliseringen, for det er en forudsætning for fremtidens velfærdsstat," siger Ove Kaj Pedersen. Hør tredje del af Nick Allentofts velfærdsdebat med de to professorer.