Ny direktør for Børn og Unge

Holstebro Kommune får ny direktør for Børn og Unge pr. 1. december. Han kommer fra en direktørstilling i Odder Kommune.

Det bliver den 46-årige cand.scient.adm. Mads Gammelmark fra Hobro, der afløser Bent Østergaard som direktør for Børn og Unge i Holstebro Kommune.

 

Den nye direktør skifter direktørstolen i Odder Kommune ud med en post i den øverste ledelse hos Holstebro Kommune den 1. december 2014.

Som én af Odder Kommunes tre direktører har Mads Gammelmark i dag ansvaret for Børn, Unge, Teknik og Miljø.

 

Mads Gammelmark er oprindelig bankmand, men har de sidste 20 år arbejdet som leder i den kommunale verden.

 

Han har bl.a. været forvaltningschef for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune, socialchef i Hobro Kommune samt udviklingschef og familiechef i Randers Kommune. Så det er en topleder med bred erfaring fra både store og små kommuner, der nu overtager ansvaret for børne- og ungeområdet i Holstebro Kommune.

 

- Ansættelsesudvalget havde bl.a. søgt efter en stærk lederprofil, der på samme tid kunne holde hjertet varmt og hovedet koldt, og det var først efter genopslag, at vi fandt den helt rigtige kandidat. Mads har, foruden sin meget store tværfaglige indsigt i forskellige kommunale områder, de rigtige strategiske lederkompetencer, og vi glæder os til at tage imod den nye medspiller i direktionen, siger kommunaldirektør Lars Møller.

 

Mads Gammelmark har fire børn, antallet af børnebørn er stigende - og snart kan han fejre sølvbryllup med sin kone.

Den kommende direktør har siden ungdomsårene været engageret i de lokale foreninger som frivillig. Siden 2002 har han også været formand for Hobro Boligforening.

 

For den kommende direktør er der flere grunde til, at interessen faldt på stillingen i Holstebro Kommune:

 

- Holstebro har en harmonisk størrelse og en profil, der oser af ambitioner om at være et godt trækplaster for borgere, og kommunen er højt profileret i Vestjylland med en opadgående spiral. Direktionens sammensætning i Holstebro Kommune giver mulighed for at komme i dybden på de enkelte områder og have fokus på udviklingsdelen. Jeg har et særligt varmt hjerte for, at folkestyret skal være meningsfuldt for borgerne, at det giver energi til lokalsamfundet og at medarbejderne føler stolthed ved at levere en høj kvalitet, siger Mads Gammelmark.

 

Den nuværende direktør for Børn og Unge, Bent Østergaard, går på pension efter 28 år i Holstebro Kommune.

Emneord: Holstebro Kommune, Direktør for Børn og Unge, Mads Gammelmark, Bent Østergaard
Holstebro Kommune på DenOffentlige.dk Holstebro Kommune
Aktivitet: Artikler: 87 | Kompetenceområder: 1

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Læs også