Ny direktør i Hjørring Kommune

Ledelse

10/08/2014 11:56

Nick Allentoft

Hjørring har ansat ny direktør med ansvar for Børn, Skole og Uddannelsesforvaltningen.

Jesper Carlsen er fra 1. august 2014 ansvarlig for kommunens samlede børne-, skole og uddannelsesområde med mere end 2.000 ansatte og et budget på 1 mia. kr.

Jesper Carlsen kommer fra et job som undervisnings- og fritidschef i Thisted Kommune, hvor han er kendt som en dynamisk og visionær leder, som er stærkt kommunikerende, nytænkende men samtidig med et stort fokus på at sikre en stabil drift.

Jesper er 40 år og er oprindeligt læreruddannet fra Læreruddannelsen i Hjørring. Desuden har han en diplomuddannelse i psykologi og en kandidatgrad i pædagogisk psykologi fra Aarhus Universitet. Han har tidligere blandt andet været ansat som områdeleder på UCN, pædagogisk udviklingschef og senest Undervisnings- og fritidschef i Thisted Kommune. Desuden har Jesper været meget aktiv i Børne- og Kulturchefforeningen samt i KL-regi.

”Vi er meget glade for at have fundet en ny direktør, der både kan supplere vores overordnede ledelse – og som samtidig har en profil, der passer perfekt til at stå i spidsen for et af vores store driftsområder”, siger borgmester Arne Boelt.

 

Mest Læste

Annonce